Vi bruger cookies

TravelBird-webstedet anvender cookies og lignende teknologier for at sikker korrekt funktion af webstedet og tilbyde dig den bedste brugeroplevelse og skræddersyede reklamer og tilbud.

Flere oplysninger

TravelBird bruger funktionelle cookies og analytiske cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse. Desuden placerer TravelBird og tredjeparter sporingscookies med henblik på at skræddersy reklamer og/eller tilbud på webstedet og i nyhedsbrevet (hvis du abonnerer på det) til dine personlige præferencer. Derudover placeres sporingscookies af sociale medienetværk. Gennem disse sporingscookies kan din internetadfærd på og uden for vores websted overvåges. Hvis du klikker på acceptmuligheden eller fortsætter til vores websted, giver du dit samtykke til dette. Vil du vide mere om TravelBirds brug af cookies og/eller personlige data, bedes du læse vores politik om databeskyttelse og cookies.

TravelBird-webstedet bruger cookies og lignende teknologier. TravelBird bruger funktionelle cookies og analytiske cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse. Desuden placerer TravelBird og tredjeparter sporingscookies med henblik på at skræddersy reklamer og/eller tilbud på webstedet og i nyhedsbrevet (hvis du abonnerer på det) til dine personlige præferencer. Derudover placeres sporingscookies af sociale medienetværk. Gennem disse sporingscookies kan din internetadfærd på og uden for vores websted overvåges. Hvis du klikker på acceptmuligheden eller fortsætter til vores websted, giver du dit samtykke til dette. Vil du vide mere om TravelBirds brug af cookies og/eller personlige data, bedes du læse vores politik om databeskyttelse og cookies.

samtykke
ic_check_circle_black_24px copy 10chevron-righthelp_center_icon
10 Tilbud

Rejsetyper

Udvalgte regioner

10 Tilbud
Filtre Ryd
Se alle

Hvad end I er på jagt efter et weekendophold, miniferie eller en længere sommerferie eller skiferie, så er Sverige det perfekte valg.

Ferier i Norge og Sverige, vores nabolande, byder nemlig på oplevelser, der passer til ethvert temperament, og med Øresundsbroen og de hurtige færgeforbindelser, er det nemt og hurtigt at rejse hinsidan. En ferie i Sverige kan eksempelvis stå på en shoppingtur i Malmø, en storbyferie med sightseeing i Stockholm, et wellnessophold i natur skønne omgivelser eller en tur med familien i forlystelsesparken Liseberg i Gøteborg.

Mange danskere forbinder formentlig Sverige med friluftsliv og enestående naturoplevelser, og er I til en aktiv ferie, er mulighederne mange. I kan for eksempel spille golf på den såkaldte svenske golfkyst, suse ned af pisterne på landets skisportssteder, fiske i Vesteuropas største sø, Vänern, eller følge den 450 km lange vandrerute Kungsledan, der er blevet kaldt verdens bedste vandrerute.

Storbyferie

Er I på udkig efter en miniferie med shopping, hyggelige café- og restaurantbesøg og sightseeing, så er det værd at overveje at rejse til en af Sveriges storbyer.

Skal jeres ferie i Sverige stå på storbyatmosfære, er det naturligvis mest oplagt at søge mod hovedstaden Stockholm, men også landets andenstørste by, Gøteborg, er et besøg værd.

Stockholm er en smuk by med farvestrålende bygninger, idylliske parker og charmerende kanaler, der deler byen op i 14 øer. Byen er et mekka for design- og kulturinterresserede og byder på et væld af hippe barer og restauranter, brostensbelagte shoppinggader med charmerende cafeer, spændende museer og moderne arkitektur. Hvis I er til kunst, må I ikke gå slip af Moderna Museet, der husede Andy Warhols første udstilling udenfor USA, og hvor I kan beundre værker af blandt andre Dalí og Jackson Pollock. Stockholm byder også på grønne oaser, hvor I kan slappe af. Tag for eksempel på en bådtur blandt de idylliske skærgårdsøer eller besøg parken Djurgården, hvor Vasa Museet ligger.

Gøteborg er Sveriges næststørste by, og her er et rigt kulturliv med en bred vifte af attraktioner og museer for både børn og voksne. Besøg for eksempel byens flotte opera, den botaniske have, shoppinggaden Kungsportsavenyn eller de små gallerier i den gamle bymidte. Har I børnene med til Gøteborg, skal I naturligvis en tur i forlystelsesparken Liseberg. Tag også forbi det sjove og lærerige videnskabscenter Universeum, der byder på syv etager med dinosaurer i naturlig størrelse, en tropisk regnskov, kæmpe akvarier og spændende eksperimenter. Også i Gøteborg kan I nyde den smukke skærgård, og I kan nemt nå ud til de hyggelige, bilfrie øer med færge.

Naturferie

En ferie i Sverige er for mange danskere lig med naturoplevelser.

Sverige lokker med imponerende forskelligartede landskaber, der giver plads til at nyde en afslappende ferie såvel som en tur fuld af aktiviteter.

Mange danskere drager på ferie i Sverige for at nyde den flotte natur. Hvem kan sige sig fri for at have drømt om at bade i den svenske skærgård, gå på jagt efter vilde bær i de dybe skove, se nordlyset i Lapland eller tage på lange vandreture og udforske det fascinerende dyreliv i de store nationalparker? I skal såmænd ikke køre særlig langt op for at kunne se den svenske natur folde sig ud. Allerede i den sydlige del af landet begynder landskabet nemlig at blive kuperet og fjeldene titter frem. I skal heller ikke længere end til Blekinge for at beundre skærgårdskysten, som Sverige er så kendt for. Her er der dømt klassisk svensk idyl med tusindvis af småøer med de velkendte rødmalede træhuse, rå klippeskær og et rigt fugleliv.

Der er 29 nationalparker i Sverige, hvoraf de syv er i den sydlige del. Her kan I nyde roen, indsnuse den friske luft og beundre de mange hundrede forskellige typer blomster. I kan selvfølgelig også udforske det varierede dyreliv, der byder på blandt andet rådyr, kaniner og grævlinger, og hvis I er heldige, kan I endda få elge og ørne at se.

Familieferie

Den korte afstand fra Danmark og de mange sjove aktiviteter for hele familien, gør det oplagt at tage børnene med på ferie i Sverige.

Når I rejser til Sverige med familien, kan I opleve alle favoritfigurerne fra Astrid Lindgrens bøger og besøge Liseberg, der er Nordens største forlyselsespark!

I Astrid Lindgrens Verden i Vimmerland kan I træde ind i den elskede børnebogsforfatters univers. Leg tagfat med Pippi Langstrømpe, se Emil fra Lønneberg hejse Ida op i flagstangen, udforsk Mattisskoven fra Ronja Røverdatter og mød Karlsson på taget. I Astrid Lindgrens verden er grænsen mellem fantasi og virkelighed flydende, og dagen lang er der hyggelige teaterforestillinger, hvor I kan opleve alle jeres yndlingsfigurer og synge med på de velkendte sange.

Ved Gøteborg finder I Nordens største forlystelsespark, Liseberg, der har over tre millioner besøgende hvert år. Her kan I tage en tur i de hårrejsende rutsjebaner, lege på de sjove legepladser og blive rundtossede i karrusellerne. Liseberg er normalt åben fra april til september, men også op til jul er parken en hyggelig oplevelse for hele familien, når dørene bliver slået op for Sveriges største julemarked.