Vælg udrejsedato
1 tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

Gå på opdagelse i den eventyrlige verden i Disneyland Paris, hvor både børn og barnlige sjæle er garanteret en oplevelse for livet.

Disneyland Paris består af hele to forlystelsesparker, så der er rigeligt at give sig i kast med, og der er underholdning for både store og små med spektakulære forlystelser i alle afskygninger. I skal selvfølgelig også have taget nogle selfies med Mickey Mouse og alle hans venner, og glem ikke at tage til et af de mange underholdende shows. Magien breder sig fra scenens kant, når Disney-klassikerne, såsom Løvernes Konge, Dumbo og Den Lille Havfrue, kommer til live i forestillinger fyldt med sang og dans.

Disneyland Paris ligger under 40 minutters kørsel fra Paris. Det er nemt at komme frem med offentlig transport, for der kører nemlig både busser og tog fra Paris lige til parkens indgang. Fra de fleste hoteller nær Disneyland kører der shuttle-busser, og er I i egen bil er der parkeringspladser lige ude foran parken. Den korte afstand til centrum af Paris betyder selvfølgelig også, at I kan krydre ferien med de mange muligheder, den franske hovedstad lokker med.

Disneyland Park
Disneyland Park åbnede i 1992 og er i dag Europas mest besøgte forlystelsespark.
I den eventyrlige Disneyland Park har I muligheden for at opleve alle de klassiske Disney-figurer!

Parken består af 5 magiske lande med masser af sjove og spændende attraktioner. Glæd jer til at opleve jeres foretrukne Disney-verdener fra både nye og gamle eventyr, såsom Peter Pan, Alice i Eventyrland, Toy Story, Find Nemo og mange flere!

Gå på opdagelse i Torneroses fortryllende slot, og tag et billede sammen med Anders And og alle jeres andre Disney-helte. Gå også en tur ned af Mainstreet U.S.A. og oplev det 19. århundredes Amerika. I det vilde vesten kan I komme helt tæt på cowboys og indianere, og i Fantasyland og Adventureland er der endnu mere magi og spænding i vente blandt pirater og drager. I Discoveryland er det endda muligt at rejse igennem tid og rum!

Alle vores drømme kan gå i opfyldelse - hvis vi har modet til at forfølge dem

– Walt Disney
Walt Disney Studios Park
Opdag hemmelighederne bag de mest berømte scener fra Disneys univers!
I Walt Disney Studios Park kan I få et kig bag kulisserne og opleve, hvordan de fantastiske verdener og verdenskendte figurer bliver til.

Fantasien har ingen grænser her, og I kan endda selv træde ind i rampelyset eller lege instruktører! Se hvordan Disney-figurer gennem tiderne har taget form helt fra de brølende 1920'ere frem til i dag. I får opskriften bag nogle af de mest kendte scener fra Disneys historie, og I kan selv kreere magi med jeres egne animationer på de interaktive skærme. Besøg også Toy Story Playland, hvor I skrumper til legetøjsstørrelse, og se om biler kan flyve i det hæsblæsende stuntshow.

Årets gang i Disneyland Paris
Blomsterfyldte parader, hårrejsende Halloween-shows eller hygge i julelysenes skær — Hvornår vil I helst afsted?
Det er værd at overveje, hvornår på året turen skal gå til Disneyland Paris, da der er forskellige temaer i parken afhængigt af årstid og højtider.

I forårsmånederne kan I nyde forårets komme med en farvelade af nyudsprungne blomster og livlig musik. Kom til havefest med Fedtmule, hop ombord i Minnies forårsfuttog, og væk sanserne med en slentretur langs forårspromenadens blomsterfyldte gader og summende musik. Hvert år i oktober er der dækket op til Halloween-sjov, og alle jeres yndlingsfigurer fra Disneys univers er klar på narrestreger. Se om Mickey og Minnie giver slik eller ballade, og tag til slotsgården for et (u)hyggeligt møde med Disneys hekse. Op til jul er det selvfølgelig også en særlig oplevelse at mærke magien i Disneyland, og familiens mindste vil med garanti få julelys i øjnene, når de ser Disneys juleshow blive vakt til live.