Vælg udrejsedato
3 Tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

Mere inspiration

Drømmer I om høje temperaturer, sandstrande og palmetræer? Så skal I faktisk ikke længere end over grænsen for at opleve troperne.

Vores naboer mod syd har stort set samme klima som os – lidt for milde somre og alt for kolde og våde vintre. De har taget revanche ved at opføre en masse lækre badelande, hvor de sol- og varmehungrende gæster kan slænge sig ved poolen med en cocktail, rutsje med topfart gennem de vilde vandrutsjebaner og lade sig underholde af de dygtige performere hver aften. Her er altså noget for både børn og voksne!

Det mest kendte, og det ubetinget største, badeland i Tyskland er uden tvivl Tropical Islands, som ligger syd for Berlin. Under den enorme kuppel befinder sig Europas største indendørs regnskov med 600 forskellige plantearter og flere fuglesorter, en 3000 m² stor swimmingpool, en 200 meter lang sandstrand og et væld af supersjove aktiviteter og underholdningsmuligheder. Der er børneklub, minigolf, flere restauranter og I kan endda prøve en tur i luftballon! Mulighederne er næsten uendelige i dette slaraffenland – find jeres ophold i dette vandparadis hos TravelBird!

Overnatningsmuligheder
Hvorfor sove på et almindeligt hotel hvis I kan sove i et mobilehome, i telt eller i tipi?
Efter en begivenhedsrig dag er der intet bedre end at falde om i en blød seng.

Langt de fleste badelande i Tyskland tilbyder overnatningsmuligheder på deres tilknyttede hotel. Og hvor er det skønt at kunne skifte de tropiske temperaturer og højlydte børnehvin ud med et mere moderat klima og rolige omgivelser! Men vil I have den fulde oplevelse, kan I nogle steder vælge at overnatte i et mobilehome, et telt eller endda en tipi lige ved siden af vandlandet. Så kan I hoppe direkte i poolen efter morgenmaden – og børnene kan prale af, at de har prøvet noget nyt i ferien!

Der er også mulighed for at overnatte udenfor badelandet og tættere på byen. Skal noget af ferien bruges udendørs på fx sightseeing eller byvandringer, så kan I booke jer ind på nogle af de hyggelige hoteller, der tit er at finde i nærheden af de populære badelande. På den måde kan I opleve mange af de andre skønne ting, som Tyskland har at byde på – tag på en dagstur til Berlin eller Hamborg, gå en lang tur ved Østersøkysten eller udforsk de mange smukke naturparker. Kun fantasien sætter grænser!

Søskende: børn af de samme forældre, som hver især er helt normale lige indtil de er sammen

– Sam Levenson
Underholdning for alle
Et vandland i Tyskland er mere end bare swimmingpool, tropiske planter og rutsjebaner.
Klatrevæg, børneklub og ridning – uanset hvilket badeland i Tyskland I vælger at besøge, er der rigeligt med sjove aktiviteter for alle!

Selvom et tropisk vandland byder på flere timers (måske endda dages!) sjov, så er det fedt at kunne komme ud af poolen og prøve noget andet. Prøv kræfter med en udfordrende klatrevæg, tag en omgang minigolf eller bowling, eller hvad med en ridetur ved Østersøkysten? Nogle steder kan I endda kaste jer ud i bueskydning, skateboarding eller gokarting! Om aftenen er der desuden tit mulighed for at opleve et show eller en koncert, eller måske kan I selv slå jeres folder på dansegulvet.

Undersøg også, om der skulle være nogle sjove arrangementer i området, inden I tager af sted. Især i de varmere måneder er der ofte arrangeret et løb, markeder, festivaler, m.m. rundt omkring i Tyskland som kan være værd at besøge. Uanset, hvilket badeland I vælger, skal der nok være masser af fede oplevelser i og udenfor vandet.

Afslapning og wellness
Trænger I til en pause fra vandrutsjebanerne og de mange mennesker, kan I lade op med lidt wellness.
Hvad siger I til en cocktail under palmerne, en skøn massage eller måske en opfriskende omgang fitness?

Det er ikke en helt dum idé, sådan et badeland i Tyskland – mens børnene kan få brændt krudtet af i de vilde rutsjebaner, i børneklubben eller i poolen, kan mor og far få noget tiltrængt ro i wellness-området. Langt de fleste vandlande tilbyder også en form for velværebehandlinger – slap af i saunaen, forkæl jer selv med en lækker massage eller hvad med en bodyscrub?

Det er vigtigt, at vi får roen helt ind i kroppen, når vi har ferie. Selvom det kan være fristende lige at checke e-mails eller beskeder fra kontoret, så er det bedst at lade være – for helbredets og samværets skyld. Hvis vi ikke får koblet fra, når vi endelig har ferie, kan det gøre os irritable, glemsomme og nervøse, og vi får faktisk ikke den ro og det nærvær, som vi har brug for. For vi skal skynde os at holde fri, skynde os at komme ned i gear og skynde os at være sammen som familie – selvom det er helt selvmodsigende. Så en tur på massagebordet er måske et godt første skridt mod at slippe hverdagens stress og jag, komme tilbage til nuet og nyde ferien!

TravelBird ønsker jer en god ferie til et skønt badeland i Tyskland!