• Med fly
  • Med indkvartering
  • Med oplevelse

Vinsmagning og sejltur på Seinen i Paris

Storbyferie 2, 3 eller 4 overnatninger Paris

per person fra kr. 4.049,-
baseret på 2 personer

Romantik i Paris: Tilbring 2, 3 eller 4 overnatninger inkl. morgenmad, vinsmagning, sejltur på Seinen samt fly tur-retur fra København eller Billund

Flyv med på en romantisk miniferie i byernes by, Paris! Idylliske boulevarder, ikoniske designerbutikker, verdensberømte attraktioner og mad i verdensklasse. Alt det og meget mere kan I glæde jer til på denne miniferie til Paris. I bor på det centrale hotel Pavillon Nation, hvor I får serveret morgenmad hver morgen, før den står på eventyr i Paris. Frankrig er kendt for sine vine, og på opholdets 2. dag kommer I til at smage på nogle af de allerbedste af slagsen til en vinsmagning ved Louvre. Er det ikke nok romantik, kan I også glæde jer til en sejltur på den altid skønne Seine. Så tag hinanden i hånden og glæd jer til et par romantiske dage i vidunderlige Paris!

Inklusive
  • 2, 3 eller 4 overnatninger i dobbeltværelse på Pavillon Nation***
  • Morgenmad
  • Vinsmagning på dag 2
  • Billet til sejltur på Seinen
  • Fly tur-retur fra København eller Billund til Paris
  • Håndbagage
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Turistskat: 2,20 € per person per nat (betales på hotellet)
Romantik i Paris

Der er en grund til, at Paris bliver kaldt byernes by. Europas mest romantiske by byder på et fantastisk potpourri af historiske, kulturelle og gastronomiske oplevelser. Skal I have en fornemmelse af det ægte og ikke mindst mest romantiske Paris, skal I lægge vejen forbi det ikoniske kvarter Montmartre. Smag på delikatesser i kvarterets mange små creperier, se det betagende smukke Sacré Coeur skifte farve fra grå til mælkehvid i solens stråler, og nyd at slentre ad Rue des Abbesses, hvor store kunstnere som Dalí, Picasso, Monet og Van Gogh lod sig inspirere. Her kan man ikke undgå at blive plaskforelsket i Paris!

Rejseguide Inklusive

Her finder I forskellige tips til seværdigheder, restauranter, museer og meget mere. Når I har booket rejsen, kan I se jeres Rejseguide på TravelBird-app'en.

Pavillon Nation

Hotel Paris, Frankrig
lobby

Jeres hotel ligger nær den travle Place de la Nation og ​​Bois de Vincennes, der er en kæmpe park i engelsk stil. Den nærmeste metrostation ligger kun 450 meter væk. Herfra kan I nemt nå til byens hovedattraktioner. Hotellet er stilrent indrettet og har 43 værelser. I den hyggelige morgenmadsrestaurant får I serveret morgenmad hver dag, før den står på eventyr i byen.

Læs mere
Chambre - Hôtel Pavillon Nation

Dobbeltværelse

2 voksne per værelse

Jeres dobbeltværelse er udstyret med fladskærms-TV, gratis WiFi, minibar (mod betaling) samt eget badeværelse. Værelset er lydisoleret, og vinduerne er med termoruder.

Vi anbefaler

  • En tur til Paris er meget mere end Eiffeltårnet, Triumfbuen og Notre Dame, selv om disse seværdigheder altid er et besøg værd. Byens smukkeste gåtur får I, hvis I slentrer fra Pont Nuef langs Seinen. Her vil I møde et utal af gademalere, som står klar til at forevige jer i de skønne omgivelser. Fortsæt ad brostensgaderne til Jardin des Tuileries og gennem den smukke park videre til Paris' største og smukkeste plads, Place de la Concorde.
  • Tag på shopping i Montorgueil-kvarteret, hvor I finder både fashionable tøjbutikker samt små, skjulte forretninger med alverdens finurlige ting foruden et væld af barer og bistroer.
  • For en følelse af ægte pariser-stemning skal I snuppe en aperitif på Café Les Deux Magots ved Boulevard Saint-Germain, hvor I kan betragte de fine parisiske kvinder og holde i hånd i skyggen af hyggelige cafémarkiser.
  • En perfekt dag i den franske hovedstad indebærer en sejltur på Seinen. Mærk en helt unik atmosfære, mens I betragter nogle af byens mest berømte monumenter langsomt glide forbi. Måske med et glas champagne i hånden?
Vinsmagning og sejltur på Seinen

Kl. 17.00 på opholdets 2. dag står den på vin- og champagnesmagning på en lokal vinbar nær Louvre Museet. Her vil I smage på 6 vine fra Champagne, Sancerre og Rhône-regionerne, mens I lærer mere om de franske vine. Vinsmagningen varer 2 timer, og I vil modtage billetten hertil med jeres rejsedokumenter.
Udover jeres vinsmagning er der også inkluderet en sejltur på Seinen på denne rejse. I vil få mere info samt billetter til dette ved ankomst til hotellet. I kan selv vælge tidspunktet for jeres sejltur (afhængigt af tilgængelighed).

Vælg en afgangsdato
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vil være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Check-ind

Fra 15:00

Check-ud

Indtil 12:00

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 2 voksne og 1 baby 0-2 år

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-2 år: Bor gratis på hotellet
Børn fra 3 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du for den fulde pris for hotelværelset (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Hotellet er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Gratis WiFi på hotellet

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. Såfremt I ikke kan tilvælge indchecket bagage i bookingprocessen, er dette inkluderet i prisen. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside

Vin- og champagnesmagning

Kl. 17.00 på opholdets 2. dag står den på vin- og champagnesmagning på en lokal vinbar nær Louvre Museet. Vinsmagningen varer 2 timer og I vil modtage billetten hertil med jeres rejsedokumenter.

Sejltur på Seinen

I vil få mere info samt billetter til dette ved ankomst til hotellet. I kan selv vælge tidspunktet for jeres sejltur (afhængigt af tilgængelighed).

Flytider

Bemærk venligst, at der kan optræde ændringer for fly afhængigt af flyselskab, og at flytiderne er foreløbige. Husk at tjekke dit flys afgangstider før afrejse på flyselskabets hjemmeside for at undgå misforståelser

Rejsedokumenter

I vil modtage jeres rejsedokumenter senest 5 dage før planlagt afrejse

Sted

Jeres hotel ligger i Place de la Nation i nærheden af zoologisk have og Bois de Vincennes, mens den nærmeste metrostation Nation er cirka 450 meter væk. Flyver I til Charles de Gaulle, kan I komme hertil ved at tage et tog til enten Gare du Nord eller Châtelet, hvorfra der er forbindelser til Nation, hvor jeres hotel ligger. Fra Orly lufthavn kan I tage en Orlybus til Denfert-Rochereau, hvorfra der går en metro til Nation.