• Med fly
  • Med indkvartering

Oplev Mexicos paradisstrande

Solferie 8, 11 eller 15 overnatninger Mexico

per person fra kr. 11.639,-
baseret på 2 personer

Allerede booket 6 gange

Nyd 7, 10 eller 14 overnatninger under den mexicanske sol på 2 hoteller i Playa del Carmen og Isla Holbox inkl. fly tur-retur fra København eller Hamborg, en guidet udflugt til Chichen Itza, al transport på rejsen samt morgenmad på hotellerne

Drømmer I om fjerne himmelstrøg, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, strandende er kridhvide, vandet krystalklart, og hvor I kan skylle eksotiske drinks ned under svajende palmer? Ved Mexicos kyst kan drømmen blive til virkelighed! På denne rejse kommer i forbi nogle af Mexicos skønneste steder, nemlig den sprudlende kystby Playa del Carmen og den idylliske ø Isla Holbox, hvor I får god tid til at slappe af på de lækre strande. I kan også glæde jer til at opleve intet mindre end et af verdens 7 nye underværker, for vi har inkluderet en guidet udflugt til den berømte mayaby Chichen Itza. En ting er sikkert — dette er en rejse, I aldrig glemmer!

Inklusive
  • 4, 5 eller 7 overnatninger på Hacienda Paradise Boutique Hotel
  • 3, 5 eller 7 overnatninger på Holbox Dream Hotel
  • Fly tur-retur fra København eller Hamborg (airberlin)
  • Udflugt til Chichen Itza med engelsktalende guide (dag 3)
  • Al transport under rundrejsen
  • Håndbagage
Vælg en afgangsdato
Tilvalg
  • Udflugt til Tulum, Coba og Playa Paraiso (fra Playa del Carmen)
  • Udflugt til Isla Mujeres med katamaran (fra Playa del Carmen)
  • Bådtur ved Isla Holbox
  • Snorkling ved Cabo Catoche (fra Isla Holbox)
Tilvalg
  • Udflugt til Tulum, Coba og Playa Paraiso (fra Playa del Carmen) | 470 DKK per voksen (fra 12 år)
  • Udflugt til Tulum, Coba og Playa Paraiso (fra Playa del Carmen) | 410 DKK per barn (0-11 år)
  • Udflugt til Isla Mujeres med katamaran (fra Playa del Carmen) | 635 DKK per voksen (fra 12 år)
  • Udflugt til Isla Mujeres med katamaran (fra Playa del Carmen) | 470 DKK per barn (0-11 år)
  • Bådtur ved Isla Holbox | 239 DKK per person
  • Snorkling ved Cabo Catoche (fra Isla Holbox) | 539 DKK per person
  1. Dag 1 - 4: Playa del Carmen

    I lander i Cancun, hvor I bliver hentet og kørt til jeres første hotel i den livlige kystby Playa del Carmen. Her kan I bruge dagene på at slappe af ved poolen med en god bog, dase på den smukke strand, snuppe en kølende dukkert i det klare vand og runde dagen af med en cocktail i hånden, mens I nyder solnedgangen. Restauranter, barer og caféer er der også massevis af her, så der er noget for enhver smag og temperament.

    På dag 3 står dagen i den mexicanske histories tegn. Kl. 07.00 bliver I hentet på hotellet og kørt mod mayabyen Chichen Itza - et af verdens syv nye underværker - hvor I kan få et indblik i en svunden tid og gå på opdagelse ved templerne med spektakulære ornamenter og besøge den berømte Castillopyramide. Herefter går turen videre mod Valladolid. Undervejs gør I holdt ved en af de kendte cenoter, som er ferskvandshuller omgivet af smukke klippeformationer, og som der er hundredevis af i området. Her kan I snuppe jer en magisk svømmetur, inden I får serveret frokost. Derefter fortsætter I mod Valladoid, en spansk koloniby, hvor både mayakulturen og den spanske kolonimagt har sat sig præg.

    Har I lyst til at se mere af denne skønne del af Mexico, så kan I tage på de 2 nedenstående valgfrie udflugter.

    I tilbringer enten 4, 5 eller 7 overnatninger i Playa del Carmen afhængigt af, hvilken opholdslængde I vælger.

    Valgfrit:
    Udflugt til Tulum, Coba og Playa Paraiso: 470 DKK per voksen (fra 12 år), 410 DKK per barn (0-11 år). På denne udflugt får I igen chancen for at dykke ned i mayakulturen. I bliver hentet på hotellet og kørt til Tulum, hvor I kan beundre de forunderlige mayaruiner, som har en ganske unik placering på en høj klint med udsigt over Det Caribiske Hav. Herefter går turen videre til Coba, hvor I kan bestige Nohoch Mul, der er Yucatán-halvøens højeste pyramide, og hvorfra I har en fuldstændig bjergtagende udsigt over junglen. Derefter spiser I frokost på en lokal restaurant og bliver så kørt til stranden Playa Paraiso, hvor I har tid til at slappe af, inden I atter vender tilbage til hotellet. Udflugten varer ca. 10 timer og er inkl. engelsktalende guide, frokost (ekskl. drikkevarer), entré til ruinerne og transport.

    Udflugt til Isla Mujeres med katamaran: 635 DKK per voksen (fra 12 år), 470 DKK per barn (0-11 år). Med katamaran sejler I gennem det krystalklare vand fra Cancun til den smukke Isla Mujeres, hvor I kan dase, snorkle ved de smukke rev og se jer omkring i den lille by. I spiser frokost på en lokal restaurant, og derefter kan I igen slappe af og svømme ved stranden. Udflugten varer omkring 10 timer og er inkl. engelsktalende guide, transport, frokost, drikkevarer på katamaranen (kun lokale mærker af alkohol) og lån af snorkeludstyr. Bemærk venligst at turen er ekskl. havneafgift.

    pool

    Hacienda Paradise Boutique Hotel

    Hotel Playa del Carmen, Mexico

    Hacienda Paradise Boutique Hotel ligger i hjertet af Playa del Carmen, blot et par minutters gang fra stranden og den kendte Fifth Avenue med mange restauranter, butikker og barer. Hotellet har en swimmingpool omgivet af en tropisk have, en morgenmadsrestaurant og gratis WiFi. Værelserne er ligesom resten af hotellet indrettet i spansk hacienda-stil, og de har alle terrasse eller altan. Derudover har værelserne aircondition, værdiboks, fladskærms-TV, minibar (mod gebyr) og eget badeværelse med hårtørrer.

    Læs mere
  2. Dag 5 - 7: Isla Holbox

    Andet stop på jeres tur er øen Isla Holbox. Fra Playa del Carmen køres I til Chiquila, hvorfra I tager en kort bådtur til Isla Holbox. Denne paradisø ligger nord for Yucatán-halvøen og er blevet kaldt en af de smukkeste øer i Mexico. Her ses farverige caribiske huse i gadebilledet, og der er stort set ingen biler. I stedet foregår næsten al transport på øen i golfvogne ad de støvede grusveje. Den afslappede stemning skal nok smitte af på feriehumøret, og I kan se frem til at dase ved de smukke strande. Isla Holbox byder også på et rigt dyreliv, og I kan være heldige at få flamingoer, pelikaner, delfiner og skildpadder at se. Har I lyst til at udforske mere af Isla Holbox og området omkring, kan I tilkøbe de to nedenstående udflugter.

    I tilbringer enten 3, 5 eller 7 overnatninger i Isla Holbox afhængigt af, hvilken opholdslængde I vælger. I anbefales at medbringe kontanter og kreditkort til Isla Holbox, da deres hæveautomater ofte er løbet tør for kontanter.

    Valgfrit:
    Bådtur ved Isla Holbox: 239 DKK per person. På denne bådtur sejler I langs de små øer, der omgiver Isla Holbox. I gør holdt på Isla Pasión og ved Isla Pájaro, hvor I kigger på fugle. Øerne er kendt for deres rige fugleliv, og I kan være heldige at spotte pelikaner, fregatfugle og endda flamingoer. Til vands kan I også være heldige at få delfiner og pigrokker at se. Husk badetøjet, for I kommer nemlig også forbi cenoten Yalahau, hvor I kan snuppe en dukkert i det krystalklare vand. Turen varer omkring 4 timer og er inkl. engelsktalende guide, transport og vand på flaske.

    Snorkling ved Cabo Catoche: 539 DKK per person. Øen Cabo Catoche er grundet sin smukke flora og fauna det perfekte sted at snorkle. 2 meter under havoverfladen findes de såkaldte cuevones, hvor den forunderlige undersøiske verden udfolder sig. Her kan I få blandt andet nursehajer, skildpadder, blæksprutter og hummere at se. Efter I har snorklet bevæger båden sig ud på åbent vand, hvor I måske kan spotte delfiner, skildpadder og pigrokker. På udflugten får I også mulighed for at fiske på traditionel vis, og I lægger også vejen forbi mangrover. Turen varer ca. 8 timer og er inkl. engelsktalende guide, transport, vand på flaske og frokost bestående af frisklavet ceviche, som er en populær lokal skaldyrsret.

    Holbox Dream Beachfront Hotel

    Holbox Dream Beach Front Hotel

    Hotel Holbox, Mexico

    Det charmerende Holbox Dream Beach Front Hotel indbyder i den grad til afslapning. Her er både en privat stand og en pool, hvor I kan snuppe en dukkert og arbejde på solkuløren. I restauranten Casa Nostra får I hver morgen serveret kontinental morgenmad. Hotellets værelser er indrettet i caribisk stil og har en queen size-seng og enkeltseng, eget badeværelse samt en terrasse eller altan med hængekøje og havudsigt. Alle værelser har også aircondition og gratis WiFi.

    Læs mere
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Travel Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Check-ind

Fra kl. 15.00 på begge hoteller

Check-ud

Indtil kl. 12.00 på begge hoteller

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Standard værelse: Maks. 2 voksne, 1 barn 0-11 år og 1 barn 0-2 år

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du den fulde pris for hotelværelset (prisen er baseret på 2 voksne)

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-2 år: Bor gratis på hotellet
Børn i alderen 3-11 år: Betaler følgende for hotelophold: 1440 DKK for 7 overnatninger, 1880 for 10 overnatninger og 2480 DKK for 14 overnatninger
Børn fra 12 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Hoteller

Bemærk venligst, at I overnatter på Illusion Boutique Hotel i Playa del Carmen og La Palapa på Isla Holbox, hvis de i tilbuddet nævnte hoteller er fuldt bookede

Kæledyr

Kæledyr kan ikke medbringes

Tilgængelighed

Denne rejse er desværre ikke egnet for kørestolsbrugere

Internet

Gratis WiFi på begge hoteller

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen, såfremt det er samme værelsestype (afhængigt af tilgængelighed)

Information om grupperejser

På denne rundrejse kan I både komme til at rejse alene, og I kan komme til at rejse sammen med en gruppe. Dette afhænger af antal bookinger på den givne dato

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Mexico kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri og tetanus (stivkrampe), hepatitis A og malaria. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk

Information om rejsevisum

Danske statsborgere skal ikke søge visum ved ophold i Mexico på under 180 dage. Dog skal I købe og udfylde et 'Tourist Blue Card' ved ankomst. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af overnatninger, der ses i afsnittet ‘’Inklusive’’, er antallet af overnatninger på destinationen, men at der kan forekomme en overnatning på ud- og/eller hjemrejsen. Dette vil fremgå af flytiderne, som I ser i bookingprocessen

Penge på Isla Holbox

I anbefales at medbringe kontanter og kreditkort til Isla Holbox, da deres hæveautomater ofte er løbet tør for kontanter.