Vi beklager, dette tilbud er desværre udløbet.

  • Med indkvartering

Norditaliens skatkammer: Veneto

  • Wellness
  • 2, 3 eller 5 overnatninger
  • Abano Terme
Pris fra kr. 829,-
  • per person
  • baseret på 2 personer
Kunne disse tilbud friste i stedet?
Dette var tilbuddet

3-6 dage på Hotel Terme Bologna i kurbyen Abano Terme i den naturskønne og historierige Veneto-region inkl. helpension og adgang til wellnessområde

Slå jer løs i Norditaliens skatkammer! I Veneto-regionen leder de storslåede landeveje, vandre- og cykelstier jer gennem historie og natur til kunst, vin og mad og ikke mindst wellness. Fra jeres hotel i kurbyen Abano Terme tager I gennem de smukke Euganeiske Høje, områdets bakker, frodige ege- og kastanjeskove til hyggelige og afslappende oplevelser med besøg på vingårde, restauranter samt til stemningsfulde middelalderlandsbyer. Med i opholdet har I inkluderet helpension og adgang til hotellets wellnessområde med termiske pools, sauna og spabad. Åbn skattekisten, og lad jer fortrylle af den norditalienske Veneto-region, der gemmer på dyrebare natur-, kultur- og kulinariske skatte!

Inklusive
  • Hotel Terme Bologna - BOLOGNA TERME S.R.L.: 2, 3 eller 5 overnatninger
  • Med helpension
  • Adgang til wellnessområdet (indendørs og udendørs termisk pool, sauna, spabad, spagrotte)
  • Fitnessrum og vandgymnastikhold
  • Cykelleje (afhængigt af tilgængelighed)
  • WiFi
  • Parkering
  • Vandreture (mandag - fredag, undtagen i sommermånederne)
Abano Terme og Veneto-regionen

Abano Terme er Europas ældste kurby og er i mere end 2000 år blevet besøgt på grund af sine termiske bade — først af pilgrimme og sidenhen af feriegæster. Byen ligger ved foden af de smukke Euganeiske Høje i regionen Veneto og er et populært sted at holde ferie. Den lille kurby har en afslappende atmosfære, gode shoppingmuligheder og en skøn natur med blomsterfyldte parker og pinjetræer. Under jeres ophold kan I også tage en tur til byen Padova, hvor I kan besøge det 800 år gamle universitet, hvor blandt andet Galileo Galilei underviste fra slutningen af 1500-tallet. Gå en tur i de smalle gader, og se de smukke gamle huse, nyd udsigten over Bacchiglione-floden, og gå en tur gennem verdens ældste botaniske have, Orto Botanico. I må endelig gå en tur på pladsen Prato della Valle, der er Italiens største torv, og som er omgivet af en kanal. I kan også køre en tur til fortryllende Venedig, der ligger ca. 55 km fra Abano Terme, eller besøge en vingård og smage på prosecco eller valpolicella, der begge stammer fra Veneto-regionen. Velkommen til Norditalien!

Hotel Terme Bologna***

  • Hotel
  • Abano Terme, Italien
Double Standard type: Room

Hotel Terme Bologna ligger i Abano Termes gamle bydel og er elegant indrettet i klassisk italiensk stil. Hotellet har en smuk have med træer og en stor udendørs swimmingpool, hvor I kan slappe af efter en dag med vandring eller cykling i det naturskønne landskab. I wellnessområdet kan I komme helt ned i gear i den indendørs termiske pool, i saunaen, spabadet eller spagrotten. Mod betaling kan I desuden forkæle jer selv yderligere med en skønhedsbehandling eller en afstressende massage. I spiser jeres inkluderede måltider i hotelrestauranten, som serverer traditionelle italienske og internationale retter.

  • facility icon
  • facility icon
  • facility icon
  • facility icon
  • +12
Læs mere

Dobbeltværelse

3 voksne per værelse

I bor på et dobbeltværelse med plads til 3 personer. Værelset har altan, satellit-TV, gratis WiFi, værdiboks, telefon samt et badeværelse med bruser eller badekar, toilet og hårtørrer.

Vores tips
  • Til fods i de Euganeiske Høje

    Teolo er uden tvivl et sandt paradis for vandrere og naturelskere. Denne lille by i de Euganeiske Høje er udgangspunktet for flere vandreture, herunder Alta Via dei Colli Euganei, som strækker sig 40 km gennem bakkerne. For en kortere vandretur kan I begive jer ud på Monte della Madonna (5,4 km), Monte Grande (4,2 km) eller Monte Lozzo (2,8 km).

    Park Teolo Park
  • Prodotti tipici

    Slå et smut forbi den elegante og velassorterede butik, der specialiserer sig i 'prodotti tipici' - typiske produkter. Det er ikke utænkeligt at tiden flyver afsted blandt de lækre vine, olier, kager og masser af andre lokale varer. Køb lidt lækkert med hjem til aftenhyggen på hotellet eller til vennerne og familen derhjemme!

    Butik Ghiraldo Primizie et Enogastronomia Butik
  • Gave til de historieinteresserede

    Padova (Padua) er en malerisk by med et tæt netværk af charmerende gader, store åbne piazza'er og flere broer, som krydser afgreninger af Bacchiglione-floden, der engang omringede de gamle bymure som en voldgrav. Se de imponerende freskoer i Cappella degli Scrovegni, de vilde kupler på Basilica di Sant’Antonio og den runde have Prato della Valle.

    Landsby Padova Landsby
calendar illustration
Tjek priser og ledige datoer for dette tilbud
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Transport
  • Turistskat: 1,50 € per person per dag (betales på hotellet)
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vil være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Vores samarbejdspartners betingelser

TravelBird fungerer som rejseagent for vores samarbejdspartner Hotel Terme Bologna - Hotel Terme Bologna - BOLOGNA TERME S.R.L.. Du indgår derfor direkte aftale med Hotel Terme Bologna - Hotel Terme Bologna - BOLOGNA TERME S.R.L.. TravelBirds bookingbetingelser (B) og vores samarbejdspartners (rejse)betingelser gælder for dette tilbud. Det samlede rejsebeløb (eksklusive bookinggebyr) kan refunderes, hvis ordren annulleres indtil 1 dag før udrejsedagen. Der sker ingen refundering, hvis ordren annulleres efter den dag.

Check-ind

Fra 14:00

Check-ud

Indtil 10:00

Kapacitet

Maks. 3 voksne og 1 baby op til 2 år per værelse

Babyseng

Det er muligt at leje en babyseng for 8 € per nat (betales på hotellet). Kontakt venligst vores kundeservice

Solorejsende

100% af prisen for hotelværelset (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Hotellet råder over værelser egnede til kørestolsbrugere. Kontakt venligst vores kundeservice

Kæledyr

1 kæledyr per værelse kan medbringes for 6 € per nat (betales på hotellet). Kontakt venligst vores kundeservice

Internet

Gratis WiFi på hotellet

Parkering

Gratis parkering

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke flere værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Forplejning

Helpension omfatter morgenmadsbuffet samt 3-retters frokost og middag

Wellnessområdet

Wellnessområdet er åbent dagligt fra kl. 08.00-19.30.

Bemærk venligst, at det er påkrævet at bære badehætte i hotellets pool

Sted

Hotel Bologna ligger i et roligt område og nær en stor park i byen Abano Terme, som ligger i den italienske region Veneto. Fra hotellet er der ca. 70 km til Venedig og ca. 120 km til lufthavnen i Bologna. Der er ca 1400 km fra Flensborg til hotellet.

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice