• Med fly
  • Med indkvartering

Rundt i Marokko: Marrakech og ørkeneventyr i Sahara

Rundrejse 7 overnatninger Marokko

per person fra kr. 3.179,-
baseret på 2 personer

7 overnatninger fordelt på 4 forskellige steder inkl. morgenmad, fly tur-retur fra København, udflugt til Sahara, ridetur på kamel og 1 overnatning i ørkentelt

Oplev Marokkos højdepunkter fra sprudlende Marrakech til Saharas endeløse sandbakker. Med 7 overnatninger 4 forskellige steder får I muligheden for at udforske de kringlede gader og basarer i Marrakech, dragende ørkenlandskaber, den fascinerende fæstningsby Aït Ben Haddou og autentiske Aït Bou Setta. Turen byder også på vaskeægte nomade-stemning, når I rider på kameler og tilbringer en nat i ørkentelt under Saharas stjerneklare himmel.

Inklusive
  • 7 overnatninger i Marokko fordelt på;
  • 3 overnatninger i dobbeltværelse (maks. 3 voksne og 1 barn 0-5 år) på Riad Aymane (eller tilsvarende) i Marrakech inkl. morgenmad
  • 1 overnatning i dobbeltværelse (maks. 3 voksne og 1 barn 0-5 år) på Hotel La Gazelle du Dades (eller tilsvarende) i Gorges du Dadès-dalen inkl. helpension
  • 1 overnatning i ørkentelt i Sahara inkl. helpension
  • 2 overnatninger i dobbeltværelse (maks. 3 voksne og 1 barn 0-5 år) på Riad Qodwa (eller tilsvarende) i Aït Bou Setta inkl. helpension
  • Fly tur-retur fra København til Marrakech
  • Udflugt i Sahara (dag 4 & 5)
  • Besøg i Ait Ben Haddou (dag 4)
  • Besøg i berberlandsby (dag 5)
  • Ridetur på kamel (dag 5)
  • Al transport på rundrejsen (I vil blive transporteret i grupper)
  • Håndbagage
  1. Dag 1 - 3: Marrakech

    Velkommen til eksotiske og farverige Marokko. I lander i Marrakech Lufthavn, hvorfra I bliver kørt til jeres første hotel. Her bliver I taget godt imod med sød marrokansk myntete og kager, som I nyder, mens personalet fortæller jer om den marrokanske kultur og lokale attraktioner. I har 3 dage til at gå på opdagelse i sprudlende og historiske Marrakech. Udforsk de travle gader i medinaen, besøg de smukke Menara-haver og lad jer betage af de flotte bygninger, paladser og moskeer. Snus også rundt på en af byens basarer, en såkaldte souk, hvor der i de mange boder sælges alt fra tæpper og elektronik til krydderier og keramik.

    Under jeres ophold i Marrakech kan I tilkøbe de nedenstående udflugter. Bemærk venligst, at I højest kan tilkøbe 2 af heldagsudflugterne.

    Valgfri heldagsudflugt til Ourika-dalen (dag 2 eller 3). På denne guidede udflugt til Altasbjergene kommer I forbi flere typiske berberlandsbyer, hvor I kan opleve den autentiske berberkultur, og hvor I bliver budt på en kop te med olivenolie og brød. I følger Ourika-floden til I når Setti Fatma, hvor I kan udforske byen og se de syv vandfald. Turen starter kl. 09.00 om morgenen og varer ca. 6 timer. Transport (i minibus med 8-14 personer) er inkluderet.

    Valgfri heldagsudflugt til Essaouira (dag 2 eller 3). Glæd jer til at opleve denne smukke havneby ved Atlanterhavet med dens hvide og blå huse, middelalderlige arkitektur og historiske seværdigheder! Her skal I bl.a. se byens moské og Moulay Hassan-pladsen samt slentre gennem de maleriske gader. På vej tilbage til Marrakech ser I, hvordan den kendte argan-olie stadig laves på traditionel vis. Turen starter kl. 09.00 om morgenen og varer ca. 9 timer. Transport (i minibus med 8-14 personer) er inkluderet.

    Valgfri heldagsudflugt til Ouzoud-vandfaldene (dag 2 eller 3): Få et pusterum fra Marrakechs hektiske varme med en heldagstur til de imponerende Ouzoud-vandfald. Tæt omkranset af oliventræer tårner de mere end 100 meter høje, brusende vandfald sig op i landskabet. Denne smukke oase er en stærk kontrast til Marokkos ørkenlandskab, og på turen kan I være heldige at spotte aber. Der er også mulighed for at komme på en lille bådtur. Turen starter kl. 09.00 om morgenen og tager ca. 9 timer. Transport (i minibus med 8-14 personer) er inkluderet.

    Valgfri hamam og massage (dag 1, 2, 3 eller 7): Forkæl jer selv med en dejlig massage i en traditionel hamam i Marrakech! Turen inkluderer 30 minutters massage, og der er sørget for transport til og fra hamamen. Bemærk venligst, at der er separate rum til mænd og kvinder i hamamen.

    hotel

    Riad Aymaneeller tilsvarende

    Hotel Marrakech, Marokko

    Riad Aymane ligger ved den kendte plads Djemaa el Fna. Her vil I blive mødt af en hjemlig atmosfære og en traditionel marrokansk indretning. På terrassen kan I tage jer et hvil ovenpå en dag fuld af sightseeing, og hver morgen står I op til morgenmad. Værelserne: I bor på et værelse med aircondition, TV og badeværelse med bruser.

    Læs mere
  2. Dag 4: Verdenarvsbyen Aït Ben Haddou & Gorges du Dadès-dalen

    Efter morgenmaden er det tid til at tage fra Marrakech videre mod jeres næste stop: den smukke Gorges du Dadès-dal! På vejen passerer I byen Ouarzazate, som ligger smukt placeret ved foden af Atlasbjergene og derfor også er kendt som porten til ørkenen. I lægger også vejen forbi den dragende fæstningsby Aït Ben Haddou, der med sine historiske, røde huse er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Her bliver I vist rundt i den store Taourirt Kasba, der har lagt baggrund til flere hollywoodfilm, og hvorfra I kan beundre udsigten over det vilde landskab. Derefter er det tid til at spise jeres inkluderede frokost, inden I får mulighed for at besøge et af Aït Ben Haddous to filmmuseer på en 30-minutters guidet tour. Det er blandt andet filmene Lawrence of Arabia og Gladiator, byen har lagt kulisse til. Bemærk venligst, at entré til filmmuseet ikke er inkluderet i prisen. Turen mellem Marrakech og Gorges du Dadès-dalen tager ca. 10 timer inkl. stop undervejs. Fremme ved jeres hotel, er det med at få en god nats søvn, inden I for alvor skal på ørkeneventyr.

    Hotel

    Hotel La Gazelle du Dadeseller tilsvarende

    Hotel Souss-Massa-Draâ, Marokko

    Det familieejede Hotel La Gazelle du Dades ligger i det smukke bjerrige landskab i Gorges du Dadès-dalen. Her kan I slappe af og nyde den fine natur, der omgiver hotellet. Under jeres ophold får I serveret morgenmad og aftensmad i restauranten. Værelserne: I bor på et værelse indrettet i traditionel berberstil med aircondition og eget badeværelse med bruser.

    Læs mere
  3. Dag 5 & 6: Sahara

    I dag fortsætter rejsen mod verdens største ørken, Sahara, hvor I kan glæde jer til en fantastisk aften under den krystalklare stjernehimmel. Undervejs passerer I flere berberlandsbyer, hvor I får mulighed for at gøre holdt, og hvor I blandt andet får at se, hvordan de lokale væver de traditionelle tæpper. I spiser frokost, hvorefter I kører videre til hotellet Nasser Palace, der ligger lige ved ​​Sahara. Her kan I efterlade jeres bagage, men sørg for at pakke en lille rygsæk med fornødenheder og varmt tøj til jeres overnatning i ørkenen, da der kan blive temmeligt køligt om natten. Herefter går turen videre på kamelryg til den ørkenlejr, hvor I tilbringer natten. Rideturen tager omkring 2 timer, og undervejs kan I nyde et spektakulært vue over ørkenen og se solen gå ned i horisonten. Har I ikke mod på at tage turen på kamelryg, kan I på forespørgsel blive kørt i en firehjulstrækker til ørkenlejren i stedet.

    Fremme i lejren bliver I budt velkommen med traditionel te, og efter middagen kan I nyde traditionel folkemusik, mens I varmer jer ved lejrbålet. Stjernetæppet over jer, den imponerende stilhed og den magiske stemning sikrer en helt unik oplevelse, som I sent vil glemme. Lejrens telte er udstyret med toilet, komfortable madrasser, et lejrbål og andre fornødenheder.

    Dagen derpå kan I nyde en smuk solopgang, inden I spiser morgenmad på hotellet Nasser Palace, og derpå vender snuden mod Aït Bou Setta.

  4. Dag 7 & 8: Aït Bou Setta

    Området, hvor I tilbringer de sidste to overnatninger, hedder Aït Bou Setta og ligger i udkanten af Marrakech. Aït Bou Setta er et fantastisk sted at opleve den autentiske marokkanske kultur, og her kan I mæske jer i aromatiske retter fra det lokale køkken og beundre gyldne paladser, historiefyldte steder og spektakulær marokkansk kunst. Huse og hoteller er indrettet med elegante og farverige mosaikker. Vil I gerne udforske Marrakesh igen, tilbyder hotellet gratis bustransport til byen (ca. 16 km).

    På dag 8 er det tid til at vinke farvel til Marokko for denne gang. I bliver kørt I bus tilbage til Marrakech lufthavn, hvorfra I sætter kursen tilbage mod København med kameraet og kufferten fulde af eventyrlige ørkenminder.

    Riad Qodwaeller tilsvarende

    Hotel Srayeri, Marokko

    Riad Qodwa er bygget i traditionel marokkansk stil. På terrassen kan I nyde en drink i solen, og i swimmingpool kan I køle af på varme dage. Hotellet tilbyder desuden gratis transport til og fra centrum af Marrakech dagligt. Værelserne: I bor på et farverigt værelse, der er indrettet med et orientalsk touch, og som er udstyret med aircondition, gratis WiFi, satellit-tv og eget badeværelse.

    Læs mere
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Turistskat: 2,50 € per person per nat (betales på hotellerne)
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Travel Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 3 voksne + 1 barn på 0-5 år

Bemærk, børn 0-5 år sover i forældrenes seng

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du et tillæg på 350 DKK for hotelophold (prisen er baseret på 2 voksne)

Rabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-5 år: Bor gratis på hotellerne (sover i forældrenes seng)
Børn i alderen 6-14 år: Får ca. 45% rabat på hotelophold
Personer fra 15 år: Får ca. 35% rabat på hotelophold

Tilgængelighed

Rejsen er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Forplejning

På det første hotel er morgenmad inkluderet. Ved de 3 øvrige indkvarteringer er helpension inkluderet. Helpension omfatter morgenmad, frokost og aftensmad (ekskl. drikkevarer)

Valgfrie udflugter

I kan tilkøbe en række valgfrie udflugter, der foregår under jeres ophold i Marrakech. Der kan maks. tilvælges 2 udflugter per rejse. Disse vil være heldagsudflugter og vil finde sted på dag 2 og 3. I modtager al praktisk information vedrørende udflugter ved ankomst til hotellet. På udflugterne har I selskab af en chauffør (ikke en guide)

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Hoteller

Hvis de ovennævnte hoteller er fuldt bookede på jeres rejsedage, bliver I indkvarteret på hoteller af samme standard i området. I modtager den endelige oversigt over jeres hoteller sammen med jeres øvrige rejsedokumenter, som I modtager 3 uger inden afrejse

- I Marrakech overnatter I på: Riad Aymane, Riad Mandalay eller Riad Boutouil
- I Gorges du Dadès-dalen overnatter I på: La Gazelle du Dades eller Hotel le Vieux Chateau du Dades
- I Aït Bou Setta overnatter I på: Riad Qodwa eller Las Palmeras

Transport fra lufthavnen

I lufthavnen vil I blive modtaget af en chauffør med et TravelBird-skilt. I forbindelse med booking bedes I opgive et mobilnummer, som chaufføren kan kontakte jer på. I bliver kørt i en gruppe bestående af maks. 8 personer

Information om grupperejser

På denne tur rejser I med en gruppe bestående af min. 6 og maks. 20 personer. Bemærk, at de andre rejsende i gruppen kke nødvendigvis er danskere

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Marokko kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri og hepatitis A. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk

Information om rejsevisum

For personer med dansk pas er Marokko visumfrit i indtil 90 dage for turistrejser. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af overnatninger, der ses i afsnittet ‘’Inklusive’’, er antallet af overnatninger på destinationen, men at der kan forekomme en overnatning på ud- og/eller hjemrejsen. Dette vil fremgå af flytiderne, som I ser i bookingprocessen

Flytider

Bemærk venligst, at der kan optræde ændringer for fly afhængigt af flyselskab, og at flytiderne er foreløbige. Husk at tjekke dit flys afgangstider før afrejse på flyselskabets hjemmeside for at undgå misforståelser

Rejsedokumenter

Du vil modtage dine rejsedokumenter senest 5 dage før planlagt afrejse