Lad den franske joie de vivre smitte på en dejlig ferie i Frankrig – landet med udsøgte vine, sprøde croissanter, velduftende lavendelmarker og kilometervis af underskønne sandstrande.

Uanset om du drømmer om en weekendtur til Paris, årets sommerferie på Den Franske Riviera eller en vingårdsferie i den smukke natur, kan vi hjælpe. Vi har nemlig håndplukket nogle af Frankrigs bedste hoteller, der står klar til at byde dig “bienvenue” til en ferie i det franske.

Vi vil altid ha’ Paris!

Paris har en helt særlig plads i vore hjerter, og det er ikke uden grund – med chikke fortovscaféer, museer i verdensklasse, det glimtende Eiffeltårn og Seinen, der flyder gennem byens hjerte og under hele 37 broer. Byens hotelscene bliver langsomt bedre og bedre, men du betaler stadig for kvadratmeterne. Vi er særligt vilde med kvarteret Le Marais, da du her får alt det bedste – afslappet byliv, spændende museer og trendy butikker.

Lev det gode liv ved Rivieraen

Rivieraens glamour er umiskendelig, og de mange solbeskinnede strande har tiltrukket et celebert klientel i århundreder. I Nice får du en skøn blanding af storbyens energi og Rivieraens afslappede kystliv, og du kan bl.a. besøge den berømte Promenade de Anglais og Matisse-museet. Hvis stranden er vigtig for dig, er Cannes’ sandstrand dog bedre, og du kan også overveje et besøg i Antibes og Saint-Tropez.

Frankrigs vindistrikter

Kører du lidt længere ind i landet fra Rivieraen, når du det lavendelduftende Provence, der bl.a. er kendt for at dyrke nogle af verdens bedste rosévine. Men måske du er mere til Rhône-dalens krydrede rødvine eller Alsaces fine hvidvine? Uanset hvad kan en ferie med fokus på vinen – og ikke mindst maden – anbefales.

Vores hoteller i Frankrig er håndplukket af vores rejseeksperter, der har kendskab til de forskellige regioner. De forhandler sig frem til nogle suveræne tilbud, men husk – de er typisk kun tilgængelige i to-tre uger ad gangen, så du skal slå til i tide.

Aktuelle tilbud

Kommende kampagner