Skriv dig op til TravelBirds daglige nyhedsbrev, og modtag personlige tilbud fra os! Se vores privatlivspolitik.

3 Tilbud

Tanzania rejser

Idylliske strande, vildt dyreliv, fascinerende kulturer og storslåede Kilimanjaro. Alt dette kan opleves på en af TravelBirds Tanzania rejser.
Valgte filtre:
3 Tilbud
Filtre Ryd

Tanzania, det Østafrikanske land, imponerer med et vildt dyreliv, silkebløde sandstrande og en smuk natur, der smelter sammen i grønne og gule farver. Ukendte horisonter venter jer på Tanzania rejser.

Kun rejser til Sydafrika kan hamle op med de tanzanianske safarier, hvor I møder afrikanske dyrearter som kongen over savannen, løven. Her holder de farlige men flotte leoparder også til, der lister sig efter de springende gazeller. Iagttag disse rovdyr når de jager deres udsete bytte. Alle kender de fantastiske dokumentarer om dyrelivet i Afrika, der indeholder løbende gnuer, flodheste der slappe af i mudret floder og elefantflokke der vandrer gennem landskabet. Se det med jeres egne øjne!

Ved det Indiske Ocean i Østafrika ligger Tanzania, der gennem årene har velbevaret naturens rigdom. Med lidt under 50 millioner indbyggere ligger landet på en 6. plads over Afrikas mest befolkede lande, men det ses langtfra når I udforsker de mange store naturområder. Dodoma er hovedstaden i Tanzania, men her går hovedstad og størrelse af by ikke hånd i hånd, da den største by i Tanzania er kystbyen Dar es Salaam. I dette land er et sprog langt fra nok. Afhængigt af region tales der omkring 120 forskellige sprog, men engelsk og swahili ses som de to officielle sprog i Tanzania. Lige så forskellige som sprogene er, er jeres mulige aktiviteter på ferien til Tanzania. Tag på safari i Serengeti National Park, og oplev det overvældende dyreliv, eller visit det gigantiske naturbeskyttelsesområde, Ngorongoro, der tilbyder en enorm tæthed af rovdyr i Afrika. Dette øger jeres chancer for at opleve de sjældne kattedyr på tæt hold.

Et verdensberømt kystlandskab gør strandturene til et højdepunkt på rejsen til Tanzania. Specielt på den tilhørende ø, Zanzibar, kan I koble helt af til lyden af de brusende bølger og synet af det smukke hav. Uanset hvilke oplevelser I vælger, vil det blive en enestående ferie! Som den danske forfatter H.C. Andersen sagde: “At rejse er at leve”.

Tag på safari i Tanzania

Det er en verden af liv!

At tage på safari i Tanzania er som at se Disney klassikeren, Løvernes Konge. Et hav af dyr bevæger sig rundt på savannen i en smuk symfoni af liv. Når I tager på safari på Tanzania rejser, er det et must at se “The Big Five” der er en betegnelse for løver, leoparder, næsehorn, bøfler og elefanter. Disse fem slags dyr er indbegrebet af Afrikas dyreliv, trods stedet har utallige spændende dyrearter at præsentere. Fra Serengeti National Park kan I udforske de fremragende væsener - se de sort/hvid stribede zebraer der flokkes eller de enorme afrikanske elefanter, der kan veje helt op til 7 ton. Bestanden af elefanterne er faldet drastisk gennem årenes løb, da de bærer dyrebare stødtænder, lavet af elfenben, som jægere ønsker at få fingrene i. Heldigvis er bestanden igen voksende, og på en safaritur er der garanti for at se de vilde afrikanske elefanter.

Årligt går kæmpemæssige flokke af gnuer gennem savannen for at opsøge de grønneste græsningsarealer. Disse ledsages af utallige gazeller og zebraer, imens sultne kattedyr står på sidelinjen, og venter på deres næste måltid mad. På jeres safaritur er det ikke længe, at I skal kigge efter verdens højeste art på jorden, giraffen. De plettede væsener kan blive op til 5,3 meter, hvilket hjælper dem til at nå den bedste føde, der har de mest grønne blade på træerne, som andre dyr ikke når. Med held kan I spotte forskellige arter af kattedyr som majestætiske løver, verdens hurtigste landdyr, geparder, eller de smukt mønstrede leoparder. Udover de spektakulære rovdyr Tanzania rejser byder på, har nationalparken over 500 fuglearter og hertil masser af krybdyr og biller.

Afslut safarieventyret med at overvære en unik, rødglødende solnedgang i den fjerne horisont på savannen. Et billede der brænder sig fast til jeres bedste erindringer!

Bounty-øen Zanzibar

Verdenskendte og snehvide sandstrande.

Drømme kommer til virkelighed, når I besøger det paradisiske kystlandskab på Zanzibar. Rejser til Zanzibar er formidable for folk, der ønsker en afslappende ferie på de bedste sandstrande, med svømmeture i det azurblå hav og med palme besatte kyster. Det populære feriemål med ekstrem tropisk frodighed, og dufte af vanilje, kanel og kardemomme, vil omfavne jer på en ferie i Tanzania. Hvad mere vil omfavne jer, er den 85 kilometer lange kyst med sandstrand. Uanset hvilken strand I vælger at dase på, er omgivelserne bestemt super billedmateriale til jeres feriealbum. Blandt de mange palmetræer kan I ligge i hængekøjer og blive underholdt af enten en god bog eller med yndlingsmusik i ørene. De perfekte omgivelser giver også mulighed for at tage en dejlig lang middagslur i den behagelige temperatur i skyggen. Ønsker I at udforske havets dyb, kan I nemt leje snorkling- eller dykkerudstyr. Få flere timer til at flyve afsted når I under havets overflade beundrer maleriske koraller og farverige stimer af fisk. Tjek strandpriserne for Zanzibar ud, inden I drager afsted!

Efter en strandtur til den nordligste del af øen i byen Nungwi, kan I tage part i et sprudlende natteliv. Bestil en bowle til deling med en frugtig og frisk smagende drik på jeres rejse til Zanzibar. Nyd drinken mens I er vidne til den smukkeste solnedgang, der sætter himlen i flammer.

Nyd nye kulturimputs på jeres Tanzania rejse

Oplev en betagende kultur, som er ukendt på dansk landjord.

På jeres rejse til Tanzania vil I blive mødt af en stor gæstfrihed, og den anderledes kultur bringer jeres tanker langt væk fra dagligdagen. Følg den rødklædte og spydbevæbnet Masai krigers fodspor gennem steppe, eller iagttag de lokale og meget traditionelle danse til rytmen af bongotrommer. Glem ej at lægge et visit forbi landsbyernes markeder hvor I kan købe ting til hjemmet eller smage traditionelle tanzanianske måltider med de lokale. En populær ret er Ugali, som er en grød der serveres til kødretter, grøntsager - ja stort set alle gryderetter. Hvis I vil blende ind i den lokale mængde, skal I spise grøden med højre hånd og forme den som en lille bold. Herefter trykker I et lille hul i midten, og dypper den i en af gryderetterne. Mere lokalt og lækkert bliver det ikke! Prøv også at smag de små snacks fra byens forskellige gader. Det koster næsten ingenting, men vær på vagt! Delikatesserne er ofte krydret med en stærk sauce. Grundet det afrikanske klima, vokser der meget kaffe og te i Tanzania. Specielt sort te med mælk og frisk ingefær te hitter i dette land. Typisk sælges begge typer te i vejkanten af ældre tanzanianske mænd der efter efterspørgsel laver den frisklavet te til jer. I Usambara bjergene kan I endda se, hvordan kaffebønner høstes og forarbejdes samt smage den friskkværnet kaffe.

Ønsker I et aktivt input på ferien, kan Kilimanjaro anbefales! Det 5.895 meter høje bjerg når op til skyerne og byder på krævende vandreruter, i et miljø der tillader, at tankerne får frit løb. Hop i vandrestøvlerne og oplev Tanzania til fods når I slentrer gennem landets ørkener, bjerge og savanner.

Tanzania rejser byder på lidt af hvert. Drømmer I om at tage på safari i den tanzanianske vildmark, dykke ned og udforske havets verden, nyde paradisiske sandstrande, bestige bjerge eller lære om kulturen i de forskellige byer? Det bliver en uforglemmelig og eksotisk rejse der venter jer. Rigtig god tur!

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice