fav_idlehelp_center_iconicon planelogo boxquestion_icon
3 Tilbud

Skiferie Sverige

Årets skiferie er lige rundt om hjørnet hos vores naboer mod nord. Tag med TravelBird på skiferie i Sverige!
Se mere:
Tilbud
3 Tilbud
3 Tilbud
Filtre Ryd

Smukke Sverige

Lige på den anden side af havet, en smuttur nordøst for Danmark, ligger Sverige. Fyldt med fantastiske fjelde, sne og den smukkeste natur er det den perfekte destination for en vinterferie, som byder på masser af skiløb. Tag familien, vennerne eller kæresten under armen og besøg en af landets mange fantastiske ski-destinationer - det bliver med garanti en ferie fyldt med fantastiske oplevelser! Bor i jeres helt egen svenske træhytte, hvor I ligesom i en feriebolig i Danmark, har mulighed for at tænde op i pejsen og råhygge!

Det centrale Sverige

Värmland län og Sälen

I det centrale Sverige finder I masser af fantastiske skiløbs-destinationer, som ligger blot et stenkast fra Danmark. Besøg destinationen Branäs i Värmland län, hvor I har rig mulighed for at boltre jer i det fantastiske snelandskab. Området er oplagt for familier, da det op til flere gange er blevet kåret som det mest børnevenlig i Sverige! Her er nemlig skiskoler og pister for alle aldre - og så bliver der endda også arrangeret afterski specielt for børn. I alt byder området på 6 km grønne pister, 11 km blå pister, 5 km røde pister og 1 km sorte pister! Destinationen er indkranset af smuk natur, som I kan bevæge jer ud I, hvis I får brug for en pause fra pisterne. Tag på vandretur, langrend, hundeslædetur eller ud på snescootere, mulighederne er mange! Uanset om det er jeres første skiferie nogensinde, eller om I er erfarne skiløbere, så er I garanteret en sjov og helt fantastisk oplevelse her.

Også området Sälen gemmer på nogle helt vidunderlige skidestinationer. Tag på skiferie i Stöten, som er det nordligste skisportssted i området. Her finder I aktiviteter for hele familien, og destinationen tilbyder pister til både nybegyndere samt de mere garvede skiløbere. Har I mod på det, kan I give jer i kast med den sværeste sorte pist i hele Sälen Älvan. Destinationen er omgivet af den smukkeste natur, hvor I på idyllisk vis kan bo i træhytter, som tillader jer at være tæt på naturen og ikke mindst sneen. Og når ja.. så lover destinationen også snegaranti!

I Sälen ligger også de populære destinationer Tandådalen og Hundfjället! De to destinationer ligger klods op ad hinanden, og I har derfor rig mulighed for at udforske begge. Derfor finder I her et imponerende pistekort bestående af 15 grønne pister, 13 blå, 14 røde og hele 11 sorte pister! De to fjelde er forbundet med en transportlift, så I nemt kan bevæge jer mellem dem. Tandådalen er kendt for at have Sälens mest udfordrende pister, samt en imponerende ski-og snowboard park, hvor I kan øve jer på jeres bedste tricks i sneen. Hundfjället gemmer på det helt fantastiske børneområde Trollskrogen, og så finder I også her Sveriges stejleste pist Väggen, altså direkte oversat ‘væggen’! Tilsammen udgør de to fjelde den perfekte destination for skientusiaster, hvor I uden tvivl vil skabe fantastiske ferieminder mens I suser ned af pisterne.

Lidt længere nord på

Åre og Vemdalen i Jämtlands län

Rejser I lidt længere nord på i det centrale Sverige, vil I ligeledes også støde på masser af fjelde fyldt med vidunderlige skisportssteder. Tag eksempelvis hele familien med til fjeldbyen Åre, der med sin helt særlige atmosfære samt kombination af skiløb og underholdning, danner de perfekte rammer for en helt fantastisk skiferie. Åre gemmer på pister i alle sværhedsgrader, så hvad end I mestrer skiløb eller er nye i faget, har Åre noget for jer - 10 km grønne pister, 53 km blå, 35 km røde og 5 km sorte hvis I søger denne slags udfordringer. Fjeldenes højeste punkt ligger hele 1 km over byens centrum, og bevæger I jer rundt i byen vil der derfor være rig mulighed for at betragte det fantastiske bjerglandskab som byen indkranses af.

En skiferie i Sverige hvor destinationen hedder Vemdalen er bestemt heller ikke tosset. Denne skønne destination byder nemlig på hele tre forskellige skiområder; Björnrike, Klövsjö og Vemdalsskalet, hvorfor I her kan opleve et helt exceptionelt udvalg af gode pister. Her er der stor variation i sværhedsgraderne, og I kan derfor fordybe jer i teknikken bag skiløb, eller udfordre jer selv på de sorte pister! Har I brug for en pause fra pisterne, kan I tage på en helt vidunderligt hundeslædetur gennem det betagende landskab, eller hvad med at lukke jeres indre legebarn ud på kælkebakkerne? Vemdalen ligger centralt midt inde i Sverige, hvilket gør destinationen til en af de mest snesikre i hele landet. Der er derfor ingen grund til at gå at bekymre jer inden I tager afsted - her skal sneen nok falde!

Mere end bare skiløb

Idyl, natur og frisk luft!

Skiferier i Sverige byder selvfølgelig på masser af skiløb, men der er også meget mere til skiferier end bare det at stå på ski. Følelsen af at slå sig ned foran kaminen efter en lang dag på pisterne mens sneen daler ned udenfor. Varm kakao og råhygge med familien eller vennerne. Åh ja… der er nu ikke noget som en skiferie i vidunderlige Sverige. Der er nemlig noget helt særligt ved at bo i en af de idylliske røde træhytter i hvad der mest af alt kan beskrives som et vaskeægte vinterparadis.
Og selvom vi kalder det skiferie, handler det nu også om meget andet. En skiferie i Sverige byder blandt også på lækker mad, noget af det smukkeste natur I nogensinde har set og et utal af oplevelser - både i og uden for sneen. I har eksempelvis rig mulighed for at bevæge jer ud på vandreture i de mageløse fjelde og skove, hvor I kan nyde den spektakulære udsigter, som byder på noget andet landskab end det I kender fra vandreture i Danmark, mens I indånder den friske bjergluft. Ved mange ski-destinationer har I også mulighed for at tage på fisketur, ud at sejle i kajak, samt give jer i kast med en lang række andre aktiviteter.

Det er vigtig at få fyldt maven godt med lækker og nærende mad, inden I skal bruge dagen på at suse rundt på pisterner. Men der er skam også plads til at klemme lidt lækkerier ind. På en skiferie i Sverige er det et must at sætte tænderne i en friskbagt vaffel med dertil hørende marmelade og varm kakao. Mums!

Skiferier i Sverige tilbyder et mangeartede udvalg af pister på forskellige niveauer. Så hvad end I føler jer som Bambi på glatis, eller mestrer skisporten, så vil I finde noget for jer. Tag familien, vennerne eller kæresten under armen og drag afsted på en helt fantastisk ferie i Sveriges fjelde. Eksempelvis på et helt fantastisk nytårsophold! Rigtig god tur!

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice