Vælg udrejsedato
12 Tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

Mere inspiration

Der er ingen grænser for, hvor langt I kan komme på 2 timer.

Europa er uden diskussion det sted med flest forskellige kulturer inden for færrest kvadratkilometer. Dette gør Europa perfekt til et romantisk weekendophold, da I efter en to timers flyvetur kan befinde jer i en fuldstændig ny kultur. Se solnedgangen sammen med udsigt over Middelhavet fra kysten i Barcelona, eller udforsk den spanske madkultur ved at dele en tallerken med tapas. Eller hvad med en tur til Budapest? Her findes de bedste wellness-centre i verden, og det er nemt at lade sig forkæle i en by, hvor de ved, hvordan det gøres bedst. I kan også overveje en gondoltur gennem venedig eller en slentretur langs kanalerne i Amsterdam. Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænsen for hvad du og din udkårne kan opleve lige i nærheden.

Det er formentlig af overstående årsager, at Europa er det kontinent i verden flest turister besøger. Der er bare intet sted i verden hvor mulighederne er så mange i forhold til kultur, klima, mad, ja, faktisk alt hvad der kan betegnes som vigtige faktorer for et romantisk weekendophold.

Det er svært ikke at lade sig inspirere under et ophold i en af Europas metropoler. Mens storbyerne hvert år tiltrækker adskillige tusinde turister, så kan det til tider også være charmerende med et besøg i de mindre byer, hvor der er god tid til at koble af og nyde hinandens selskab.

Romantik i Danmark
Mens der er masser af oplevelser i udlandet, så er der også gode muligheder for at lade romantikken blomstre indenfor Danmarks grænser.
66% af danskerne rejser allerede på ferie indenfor Danmarks grænser i løbet af året, og med god grund! I en stresset hverdag kan det være nemt at glemme hvor smukt et land vi egentlig lever i.

Med 16% af det samlede danske areal der er dækket af skov, er der rig mulighed for at tage til ukendte egne af landet og nyde en god picnic i den dejlige danske natur. Et romantisk weekendophold handler for de fleste ikke så meget om, hvad man laver, men hvem man er sammen med, og hvis den rigtige person er med, er det ikke nødvendigt at rejse langt for at finde den romantiske stemning. Bare det at komme ud i nye omgivelser og få nye oplevelser sammen får jer til at føle sig knyttet tættere sammen.

Et weekendophold i det danske land er også en gylden mulighed for at pleje nogle af de fælles interesser, som har en tendens til at blive glemt eller presset ud af skemaet i en presset hverdag.

Det gælder ikke om at finde en man kan leve med, men at finde en man ikke kan leve uden

– Ukendt
Planlægning af weekendopholdet
Vær spontan, men hav en overordnet plan.
Et romantisk weekendophold behøver ikke at være kompliceret. I kan nøjes med at tage det, der rent faktisk skal bruges med, så lad kufferten stå og bring den lette rejsetaske i stedet.

Lav en rejseplan med de vigtigste ting, men husk på at der er tale om en ferie, så sørg for at efterlade plads til bare at nyde tilværelsen i de nye omgivelser, så romantikken ikke forsvinder i at skulle holde sig til en plan.

Det dog en god idé at skabe sig et overblik over, hvad der er af gode restauranter i nærheden, hvis ikke middagen er inkluderet i opholdet. Det kan ydermere være en god idé at finde nogle mulige aktiviteter i nabolaget, hvis lysten til at opleve det nye område pludselig skulle melde sig.

Hav styr på småtingene
Det er de små ting, der kan gøre en kæmpe forskel.
En behagelig ferie er en ferie, hvor planlægningen tillader, at I kan koble helt af og stadig vide, at der er styr på tingene.

Hav styr på, hvordan I kommer rundt i det nye område. I danmark kan det være nemt med bil, men i udlandet kan det godt være, der skal googles lidt for at finde den nemmeste vej rundt. Det er irriterende at ende med en død telefon, så det kan godt betale sig at have en overordnet idé om, hvordan byen er udformet.