Vælg udrejsedato
136 Tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

Findes der noget bedre end at rejse?

Kufferten er pakket, solcremen er købt, og flyet gør klar til at lette. Spændingen inden i jer stiger, for selvom I ikke ved hvad der venter jer når I når frem til jeres destination, så ved I, at det bliver en helt uforglemmelig og ikke mindst fantastisk oplevelse. En rejse til et fremmed og måske eksotisk land er altså noget helt særligt. Kulturen, menneskene og de mange indtryk, for slet ikke at tale om den helt fantastiske natur, der venter jer! Vi danskere drager ud i den store verden som aldrig før, og det har aldrig været nemmere at booke en rejse til ens drømmedestination. Rejser byder på en masse fantastiske minder som I vil huske resten af livet. Og hvad er det nu man siger? Rejser er de eneste ting som gør os rigere! Rejs med TravelBird ned i danskernes rejsetendenser og gæt med på hvordan fremtidens rejser kommer til at se ud! En rejse siger man vel aldrig nej til?

Rejsetendenser blandt danskerne
Fjerne og eksotiske destinationer
Vi rejser længere og længere væk

Hvem elsker ikke at rejse? Det gør vi danskere i hvert fald! Nemlig 75 procent af den danske befolkning var på en rejse med mindst én overnatning i 2016 - faktisk var vi danskere i gennemsnit på 2,1 rejser! Før vi tager ud at rejse, har vi som udgangspunkt altid en destination i tankerne inden vi begynder at planlægge rejsen. Hvor tager vi så hen? Hele 56 procent af danskerne holdte sidste år en ferie i Danmark, hvilket gør Danmark til den mest populær feriedestination i 2016. Men vi danskere rejser også længere væk. Undersøgelser peger på at de mest populære destinationer blandt danskere, foruden Danmark selv, er Tyskland, Spanien og Italien!

Selvom det stadig er destinationer, som er let tilgængelige og ligger relativt tæt på Danmark, melder der sig en ny tendens blandt os rejselystne danskere. Vi har nemlig fået smag for længere rejser til eksotiske destinationer! Undersøgelser peger på at der gennem de seneste år er sket en klar stigning i efterspørgslen på rejser til eksotiske destinationer. Det er specielt Thailand som danskerne er vilde med, men også destinationer som Mexico, den Dominikanske Republik og Mauritius har vi nu fået øjnene op for. Efter at have haft de sydeuropæiske destinationer som favoritter i årevis, hvorfor så dette pludselige skift? Årsagen er sådan set meget simpel: det er blevet billigere at rejse! Destinationer som Mauritius og Caribien ville for 25 år siden nærmest have ruineret den almindelige dansker, og i dag er de altså kommet inden for økonomiske rækkevidde. Ja faktisk kan man nærmest finde flyruter til hele verden, som der er til at betale sig fra. Kombinationen af at det er blevet nemmere og hurtigere at nå ud til de eksotiske rejsemål med fly, samt faldet i priserne, giver jer rig mulighed for at gøre drømmene om en fjern palmestrand på en kold vinterdag til en realitet.

Men hvilke type rejser tager vi danskere så på? Undersøgelser peger også på at flere og flere af os ønsker at tage på eventyr. I løbet af de seneste ti år er det nemlig blevet vigtigere for danskerne at opleve noget nyt! Vi er blevet træt af at sætte os ind i en bus sammen med andre danskere og en guide der tager os ud på den sædvanlige turistede-tur. Kun 6 procent af befolkningen svarer at de ønsker at rejse afsted på grupperejser med andre dansker, samtidig med at små 9 procent ønsker at have en rejseguide samt et fast tilrettelagt rejseprogram. Dog viser undersøgelser også at seniorer stadig ikke har noget at tage på rejser med større grupper, men de er dog også blevet mere fleksible og modige i forhold til hvornår de tager afsted og hvor de rejser hen. De danske rejsende er simpelthen blevet mere nysgerrige, hvilket giver mod til at rejse ud i verden på egen hånd uden guide, hvor man selv kan styre hvad man vil opleve hvornår. Hele 52 procent svarer netop at det i dag er vigtigt for dem, selv at kunne sammensætte og planlægge deres rejse. Hertil svarer 36 procent at anderledes oplevelser som eksempelvis nye kulturer og mennesker er vigtigt når de skal ud at rejse.

Eventyret venter den, som forstår at gribe det.

– Knud Rasmussen
Flyrejser
Teknologi og innovation = komfort!
Vi er vilde med flyrejser

Flere og flere danskere flyver når de skal ud at rejse. Vi har fået nok af lange busrejser på den tyske Autobahn, når vi rejser indenfor europas grænser. Skal vi til destinationer som Prag, Budapest eller Gardasøen i Italien, er vi altså blevet mere tilbøjelige til at sætte os ind i et fly. Årsagen er simpelthen at vi ønsker at forkorte vores rejsetid samtidig med at komfort også er blevet en prioritet, og det kan vi nu få billigt! Hvordan ser fremtidens flyrejser så egentlig ud? Bliver de bare billigere og billigere? Før vi forsøger at give os i kast med disse spørgsmål, så lad os først spole tiden tilbage.

Teknologi og innovation ændrer nemlig konstant vores måde at tænke og gøre ting på. Skulle man for 50 år siden afsted på en flyrejse foregik det I det fineste sæt tøj som man ejede, og det var altså ikke den almindelige dansker, der tog afsted på en flyrejse. Spoles tiden blot 20 år tilbage var det langt fra lige så nemt at book en rejse til de varme lande, som det er i dag. Dengang måtte man på biblioteket for at låne rejsebøger til at bladre igennem for at få inspiration. Når rejsemålet endelig var besluttet, måtte man sætte sig ned og tale med en rejseagent ansigt til ansigt for at høre om ens rejse nu også kunne blive en realitet. I dag foregår det hele noget lettere. Vi bruger vores smartphone som aldrig før - også når rejser skal bestilles samt når vi er ude at rejse. Med et enkelt klik på telefonen kan vi bestille vores næste drømmerejse, uanset hvor vi befinder os henne. Når vi er afsted bruger vi den til at navigere rundt med, søge efter anbefalinger og gode tips online og på de sociale medier. Verden har aldrig været så tilgængelig som den er i dag, og det har aldrig været billigere at rejse.

Selvom det selvfølgelig er umuligt at spå hvad fremtiden vil bringe, er der blevet givet nogle bud på hvordan rejse tendenserne vil udforme sig i fremtiden. Zoomer vi ind på Europa er der gode nyheder til jer, som er vilde med et godt tilbud. Det europæiske marked spås nemlig stabilt, endda med endnu flere prisvenlige flyrejser og indkvarterings muligheder end i dag. Derudover skal vi altså også regne med at lavprisselskaberne bliver ved med at presse priserne mere og mere i bund. Ser vi længere mod vest, er det også en tendens der kan spores i Nordamerika. Her konkurrerer de store flyselskaber nemlig med lavprisselskaberne, hvilket betyder at der skulle være god muligheder for at finde komfortable rejser til billige penge. I både Asien og Mellemøsten forventes priserne ligeledes at falde, hvorimod I i både sydamerika og Australien skal være heldige for at finde en flybillet til en exceptionel god pris. I Afrika forventes priserne på fly at forblive uændret. En tendens med endnu flere og direkte flyruter, ser hertil ud til at gøre sig gældende i størstedelen af verden.

Dykker vi dybere ned i fremtidens teknologien inden for flybranchen, kan vi sige at den byder på nogle interessante (og vilde) bud! Selvom vi muligvis ikke kan forvente at flyene bliver selvstyrende eller at robotter komme til at agere som piloter i den nærmest fremtid, så bliver såkaldte ‘robotcopilots’ allerede testet på visse fly. På trods af at de robot-drevne fly stadig er et stykke ude i fremtiden stiger interessen blot for robotteknologi, og det er derfor ikke utænkeligt at dette en dag kan blive en realitet. Supersoniske fly (som er fly der bevæger sig hurtigere end lydens hastighed) har eksisteret i årevis, men nu er planerne for kommercielle supersoniske fly altså også gået i gang. I forhold til de passagerfly som vi kender i dag, vil disse fly kunne halvere rejsetiden - eksempelvis vil det blive muligt at rejse fra Danmark til USA på under 4 timer! Selvom at planerne er på tegnebrættet skal vi nok ikke sætter forventninger for højt op, der spås nemlig at gå flere årtier før dette vil blive en realitet. Noget der til gengæld ligger inden for den nærmere fremtid er foldbare vinger. Flyproducenten Airbus ansøgte nemlig fornyelige om patent på vinger der kan foldes sammen, hvilket altså skal gøre det lettere for fly at manøvre sig rundt i lufthavnen, således at tid brugt på jorden reduceres og passagererne hurtigere kan stige af flyet.

Trend: Bæredygtige rejser
Rejs hensynsfuldt
Bæredygtige rejser behøver ikke at være dyre

En tendens som allerede er startet og som kun forventes at stige i fremtiden er bæredygtige rejser - hvilket vi her hos TravelBird slet ikke kan få hænderne ned over! Og ofte kræver det faktisk slet ikke et større budget at rejse bæredygtigt. Efterspørgslen på bæredygtige rejser bliver nemlig større og større - faktisk er 2017 blevet udnævnt til internationalt år for bæredygtig turisme. Verdens turismeorganisation (UNWTO) har ligeledes valgt at tage dette tiltag til sig, hvor de ønsker forbedre deres indsats på tre kerneområder, nemlig: økonomi, socialt ansvar og miljøet. Denne tedens til mere bæredyglige rejser ses også hos flere af de store luftfartsselskaber. De er nemlig begyndt fokusere mere på brændstofbesparende fly som eksempelvis Boeings Dreamliner og Airbus’ A350. Faktisk er der flere luftfartsselskaber, som der lige nu tester brændstof der baserer sig på sojabønner og tang! Måske I også har lagt mærke til, at flere flyselskaber giver jer muligheden for at donere et lille beløb som en hjælp til at reducere CO2 udslippet når I bestiller billet? Også på selve destinationerne er der kommet mere fokus på bæredygtighed. Flere steder har nemlig skærpet opmærksomheden omkring madspild, samt udskiftet de små flasker med sæbe til sæbedispensere, samtidig med at de giver gæsterne muligheden for at takke nej til nye håndklæder hver dag.

Selvom at vi selvfølgelig er vilde med billige rejser, så er det altså ikke helt lige meget hvor ferie går hen, når vi bestiller rejser. Hele 45 procent af os, svarer nemlig at bæredygtighed har betydning for os når næste rejsemål skal vælges - hvad end det er i forhold til transporten, destination eller hotellet. Denne tendens ser derfor blot ud til at stige og skridtet mod grønnere turisme kommer også til at bidrage til vækst ude i lokalsamfundene. Når vi bestiller en bæredygtig rejse, er det derfor med god samvittighed vi kan sætte os ind i flyet og drage ud på eventyr!

Kunne I tænke jer at rejse mere bæredygtigt, så giver vi nedenunder 8 tips til hvordan I kan støtte op om grøn turisme:

  1. Tænk over hvilket transportmiddel I vælger. Vælg flyselskaber som søger at reducere CO2 udslippet og som har nye fly der er mere miljørigtige.

  2. Forsøg så vidt muligt at flyve direkte. På den måde sparer I på CO2 udslippet.

  3. Less is more! Pak kufferten let. Jo mere vægt et fly har ombord, desto mere CO2 udslippes der.

  4. Vælg destination som støtter op om bæredygtighed.

  5. Vær respektfuld. Husk på at I er gæst i landet, som I besøger. Respekter lokalbefolkning, kulturen og naturen. Sæt så få aftryk som muligt i naturen og miljøet - det kan I gøre ved at spare på vandet, undgå at smide affald i naturen osv.

  6. Giv tilbage. Besøger I et fattigt land, kan I spise ude på lokale restauranter og bo på hoteller ejet af de lokale. På den måde er I med til at støtte lokalsamfundet og økonomien.

  7. Undgå turistfælderne. I mange tilfælde er de typiske ‘must-sees’ overhypet og kaotiske. Ved at undgå turistfælderne har I mulighed for at støtte lokalsamfundet, samtidig med at I får en mere autentisk oplevelse.

  8. Tag på færre, men længere rejser. Færre rejser, betyder mindre transport. Tag derfor afsted på en længere rejse til en destination, hvor I fordyber jer i hvad den har at byde på.

TravelBird byder på rejser for alle. Hvad end I søger noget eksotisk, bærdygtig eller noget helt tredje har vi det. En rejse er altid en god idé, og der er altså nærmest ikke noget bedre end at udforske nye og fremmede destinationer. Rigtig god rejse!