ic_airplanemode_active_black_12pxic_directions_car_black_12pxic_directions_boat_black_12pxfav_idlehelp_center_iconic_hotel_black_12pxicon planelogo boxquestion_iconic_local_taxi_black_12pxic_train_black_12pxic_airport_shuttle_black_12pxic_local_activity_black_12px
Tilbud

Rejser til Zanzibar

Tag med TravelBird på en rejse til ferieparadiset Zanzibar. Her finder I kridhvide sandstrande, azurblåt vand og palmetræer der svajer i vinden. God tur!
Se mere:

Fantastisk ø-paradis ud for Tanzanias kyst!

Velkommen til Zanzibar... Eller skulle vi sige velkommen til paradis? For sådan føles det i hvert fald! I Det Indiske Ocean ligger der nemlig en øgruppe der har alt det som forbindes med et vaskeægte paradis. Fantastiske sandstrande? Tjek! Azurblåt vand? Tjek! Palmetræer? Tjek! Høj solskin? Tjek! Ja.. Zanzibar har det hele! Er I blevet trætte at det utilregnelige danske vejr, så book en rejse med TravelBird til Zanzibar, hvor det eneste på dagsordenen er afslapning på stranden! Og når ja.. så er øerne desuden også rig på kultur og historie! Rigtig god rejse!

En perle midt i Det Indiske Ocean

Bountystrande, krystalklart vand og palmetræer

Følelsen af solens stråler der rammer huden. Lyden af bølgerne der rammer stranden. Bo på hotel med udsigt ud over havet. Åh.. ja.. Bliver det meget bedre end det? Nærmest ikke. Overalt på øen vil I kunne finde helt fantastiske sandstrande, og specielt strandene på den sydøstlige del er øen er populære. Læg vejen forbi Paje Beach, hvor turister fra nær og fjern flokkes til grundet de gode badeforhold som findes her. Langs stranden er der forskellige strandbarer og små restauranter, hvor I kan nyde en iskold drink og få tilfredsstillet den lille sult. Stranden er for jer, der ikke har noget imod at dele stranden med andre turister. Ønsker I at komme væk fra de mere turistede strande, ligger der nord for Paje stranden Bwejuu. Denne uberørte strand er muligvis ikke den kønneste på hele Zanzibar, men har, grundet sin naturlige stat, sin helt egen charme. Også her, finder I de perfekte badeforhold, og stranden er et godt alternativ til den mere besøgte strand ved Paje.

Vil I gerne undgå tidevandet, så drag til den nordlige spids af Zanzibar, hvor I finder stranden Nungwi. Helt specielt her, er nemlig at stranden ikke bliver påvirket af tidevandet! Dette tillader jer derfor at tage en dukkert i det azurblå vand uden af skulle bevæge jer langt ud for at nå havet. Er I vilde med at dykke og snorkle, finder I ved de nordøstlige strande de bedste forhold til det. Langs kysten her ligger nemlig øen Mnemba Island, som omkranses af et helt spektakulært koralrev. Udforsk her det fantastiske og imponerende undervandsliv, som blandt andet byder på hele 600 forskellige arter af koralrevsfisk. Havet her gemmer også på verdens største fisk, hvalhajen, havskildpadder, samt intet mindre en tre forskellige arter af delfiner!

Kunne I godt tænke jer at stifte bekendtskab med endnu flere fantastiske dyr, har I på Zanzibar også mulighed for at tage på safari. Her er kan I, hvis I er heldige, opleve både elefanter, zebraer, giraffer, løver, flodheste, krokodiller samt meget mere. En safari hvor man oplever dyrene i det fri, er altså bare noget helt specielt! Bevæger I jer dybere ind I Zanzibars frodige skove, har I også mulighed for at stifte bekendtskab med den sjældne Red Colobus abe, der kun findes her! I finder som noget helt unikt også hele 23 forskellige flagermusarter på øerne!!

Gastronomi og byliv

Farverigt, fantastisk og fyldt med masser af krydderier

Rejser til Zanzibar byder ikke på store pulserende byer - tværtimod! Her finder I derimod charmerende og ikke mindst karakteristiske byer, som hver har sin egen historie at fortælle. Zanzibar by er med sine 200.000 indbyggere øgruppens største, og byder på alt lige fra kultur og historie til lokal gastronomi. Læg vejen forbi den smukke park Forodhani i Stone Town, som om aftenen forvandles til et madmarked med massevis af boder, hvor I har mulighed for at smage på de lokale specialiteter. Her er der blandt andet rig mulighed for at smage på alt godt fra havet, sukkerrørsjuice og Zanzibar pizzaer!

Bevæger I jer rundt på Zanzibar, vil I hurtigt opdage, at det her er krydderierne der dominerer. Ø-gruppen omtales ofte som ‘krydderiøerne’, hvilket gør det til den oplagte destination at dykke ned i krydderiernes verden. Kunne I tænke jer et indblik i selve dyrkningen, bør I lægge vejen forbi Tangawizi Spice Farm. Her får I en guidet rundvisning, hvor I undervejs kan udfordre jeres egen viden om krydderier. Kan I ikke få nok af det smagfulde pulver, kan I også tage på en ‘krydderi-safari’, hvor I har mulighed for at komme rundt og smage, mærke og dufte de fantastiske krydderier - blandt andet muskat, vanilje, kanel, kardemomme, chili, ingefær, citrongræs samt mange flere!

Rundt om på Zanzibar vil I finde små hyggelige badebyer, hvoraf størstedelen byder på hyggelige strandbarer som serverer iskolde drinks - perfekt til jeres ferie. Besøg eksempelvis Paje eller Nungwi, hvor I kan læne jer tilbage og nyde solnedgangen. Overalt på Zanzibar-øerne vil I kunne mærke den helt specielle atmosfære, som afslappet og tilbagelænet - og vi er vilde med det!

Kulturen, historien og folket

Mere end bare et tropisk paradis

Zanzibar er for mange indbegrebet af det rene paradis, men bag de smukke strande gemmer der sig en historie. Rejser til Zanzibar byder derfor også på masser af kultur og historie. Der bor i alt ca. en million mennesker på Zanzibar øerne, hvilket kun er en lille brøkdel af Tanzanias samlet befolkning på 50 millioner. Navnet ‘Zanzibar’, stemmer fra persisk og kan oversættes til af ‘kysten af sorte’, hvilket den dag i dag er et symbol på, hvad øen har været igennem. Selve Zanzibar er ikke rig på råvarer, men dens strategiske placering i Det Indiske Ocean, gjorden øen til handelsbase for Østafrika, Indien og Mellemøsten. Således opstod den kultur man i dag kender Zanzibar for, nemlig Swahili-kulturen. Efterfølgende har øgruppen også været i portugisiske hænder, hvorefter sultanen af Oman rykkede sit hof til Zanzibar, hvilket banede vej fra øernes storhedstid, hvor slavehandlen dominerede Zanzibar. Slavehandlen medførte øen rigdom, elfenben og krydderier - og Zanzibar blev et af de rigeste dynastier, som Afrika har set.

Har I lyst til at dykke ned i øgruppens fascinerende og skræmmende historie, er Stone Town i Zanzibar by et must på jeres rejse til Zanzibar. Da slavehandlen på Zanzibar var på sit højeste, blev der solgt 50.000 slaver om året, og størstedelen af disse handler fandt sted på markedet i Stone Town. I dag ligger kirken The Anglican Cathedral på den tidligere markedsplads, men det tidligere ‘whipping tree’, som slaverne blev bundet fast til, er i kirken markeret med en cirkel af hvid marmor omkranset af rød farve, der symboliserer slavernes blod. I Stone Town har I også mulighed for at komme ind at se det gamle palads, hvor sultanaten boede med sin familie, hvilket tillader et helt unik indblik ind i en anden tid.

Rejser til Zanzibar byder på paradis lignende sandstrande, der ligger ud til noget af det klareste vand, som I nogensinde har set. Zanzibar er en oplagt destination, for jer der ønsker at rejse afsted til varmere himmelstrøg og koble fuldstændig af. Men Zanzibar er også meget mere end det. Bag facaden gemmer der sig nemlig en helt unik og kultur, som klart bør udforskes - selvfølgelig først efter stranden! Det bliver en rejse spækket med oplevelser!

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice