fav_idlehelp_center_iconicon planelogo boxquestion_icon
26 Tilbud

Rejser til Portugal

Lækre sandstrande, brostensbelagte gader, portvin og stemningsfyldt fado-musik. Det portugisiske er charmerende og fascinerende, og TravelBird har altid et spændende udvalg af rejser til Portugal.
Tilbud
26 Tilbud
26 Tilbud
Filtre Ryd

Portugal kan prale af fantastiske strande, charmerende byer og en venlig og imødekommende lokalbefolkning, der gør ferie i Portugal til en sand fornøjelse.

Få steder har så meget charme og autentisk atmosfære som Portugal. På en Portugal rejse møder man små byer, hvor det er som om, tiden har stået stille i årevis: Hvor det rolige tempo indbyder til en afslappet kop kaffe på den lille café på hjørnet, hvor de lokales larmende snak og smittende latter fylder lokalet. I de større byer er charmen også massivt til stede, selvom der er skruet op for tempoet og listen over must sees er lang. Historiske monumenter og spændende museer går hånd i hånd med trendy caféer og hippe barer, og på restauranterne tryllebinder fadosangerindernes kraftfulde stemmer de besøgende midt i maden.

Sandstrandene og de hyggelige havnebyer kan man heller ikke komme uden om, når man rejser til Portugal. Algarvekysten mod syd lokker med rekordmange solskinstimer og krystalklart badevand, og ved fiskerbyen Cascais vest for Lissabon venter åbne vidder og vindblæste klitter. I Peniche lidt længere mod nord flokkes surfere fra hele verden for at ride på nogle af Europas allerbedste bølger, og også længere mod nord finder man gyldne sandstrande og funklende, blåt vand, hvoraf mange er forholdsvist uopdagede.

Strandferie i Portugal

Rigtig mange rejser på sommerferie til Portugal går til den vidunderlige Algarvekyst, der har massevis af lækre sandstrande.

På Algarvekysten, der ligger i det sydlige Portugal og er kendt for sol, sand og surfing, ligger de smukke strande og soler sig mellem tilfældige klippefremspring, hvilket giver området en hel særlig atmosfære. En charterrejse hertil er derfor oplagt!

Portugals Algarvekyst er et mekka for folk, der leder efter gyldent sand, blåt vand og varme solstråler. Området vrimler med flotte hoteller, der varter de solhungrende gæster op og sørger for vandsportsaktiviteter, golfturneringer og gastronomiske oplevelser i topklasse, men her er også øde bugter med mere eller mindre private strande, stille byer og vilde naturoplevelser. Uanset om man er til det ene eller det andet, er man garanteret en lækker solferie, for Algarve er en af de allermest solsikre kyster i hele Europa.

Resten af den portugisiske kyst er også spækket med muligheder for sand mellem tæerne og forfriskende ture i vandet. Vest for Lissabon ligger den charmerende havneby Cascais, hvor vandet er klart, og luften er frisk og lun, og en halv times køretur mod nord herfra ligger Cabo da Roca, det kontinentale Europas vestligste punkt. Arrangerer I turen hertil, så den matcher solnedgangen, venter der jer en smuk oplevelse. Hele vejen mod nord ligger sandstrandene som perler på en snor, og i Portugal rejser man aldrig forgæves, hvis man er på udkig efter en strandferie. Med landets mange muligheder er en rundrejse her en helt fantastisk oplevelse.

Portugals charmerende byer

Lissabon og Porto er de største byer i Portugal, og på en Portugal ferie må man ikke snyde sig selv for at stifte bekendtskab med disse skønheder.

Tag på en rejse til Lissabon der med de mange trapper og gamle sporvogne, der kører gennem de smalle gader og Bairro Altos natteliv, gør hovedstaden til noget helt særligt, og længere nordpå bliver der brygget portvin og serveret friskfanget fisk i Porto.

Den portugisiske hovedstad er charmerende som kun få andre. Smalle, bakkede gader og facader, fortove og store pladser præget af den flotteste mosaik giver gaderne et helt særligt udseende. På en tur rundt i byen kan I glæde jer til at besøge spændende museer og flotte udsigtspunkter som ved den gamle borg Castelo de São Jorge. Når man rejser til Portugal er Lissabon et must, og besøg også nærliggende Sintra med det smukke og farvestrålende slot Pena National Palace

Portvinens hovedstad længere mod Nord oser også af charme, og her får I et indblik i en svunden tid, når I slentrer gennem de brostensbelagte gader med flotte kirker og små butikker. Et klart must her er portugisernes stolthed og kulturelle varemærke, den søde vinho do porto. Druerne bliver dyrket i Doura-distriktet øst for Porto, men tappes i Porto, der ligger tæt på Douroflodens udmunding.

Det portugisiske køkken

Portugiserne elsker deres bacalhau, og når I rejser til Portugal, skal I selvfølgelig også smage på portvinen.

Portugiserne er vilde med torsk, og spiser den I adskillelige forskellige udgaver, dog mest i en tørret og saltet udgave. Når det kommer til våde varer, går de ikke af vejen for hverken vinho do porto eller den lette vinho verde.

Efter sigende findes der i Portugal mindst 365 måder at tilberede den populære bacalhau (torsk) på – én for hvert af årets dage. Fisken er en fast del af mange af landets traditionrige retter og serveres tit med vinho verde, en let vin, der er kendetegnet ved en let mousserende, frugtagtig og frisk smag.
I Porto kan I prøve den syndige klassiker Francesinha, en form for sandwich fyldt med kalvesteak, ost, pølser og skinke og derefter overhældt med sovs. Skal der skrues ekstra op for kalorierne, kan I vælge at få francesinha’en serveret med pommes frites på siden og et æg på toppen.

Til dessert kan I mæske jer i den portugisiske favorit pastéis de nata, som er små, søde cremekager (de bedste fås i Antiga Confeitaria de Belém i Lissabon), og på en rejse til Portugal kan tørsten slukkes med en smagsprøve på den traditionelle kirsebærlikør Ginjinha, som portugiserne stolt har brygget lige siden 1700-tallet. Portvinen kommer man heller ikke uden om, når man rejser til Portugal, og det bør man bestemt heller ikke, for den søde vin er et ganske fornøjeligt bekendskab.

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice