Vælg udrejsedato
4 Tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

  • Med fly
  • Med indkvartering
Storbyferie i hjertet af New York
Storbyferie 6 eller 8 overnatninger New York City
"The Empire State", "The Big Apple", "Byen, der aldrig sover" — New York City har mange navne, men ikke nær så mange, som alle de storbyoplevelser,...
  • Hotel ved Times Square
  • Morgenmad
  • Afrejse fra Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 9.419,-
baseret på 2 personer
  • Med fly
  • Med indkvartering
4* designhotel på Long Island i New York
Storbyferie 5 eller 8 overnatninger
Flyv med til verdens mest berømte storby, for her venter jer 4 eller 7 overnatninger i brusende New York! Byen, der aldrig sover, fortryller med si...
  • Morgenmad
  • Long Island, New York City
  • Afrejse fra Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 5.699,-
baseret på 2 personer
  • Med fly
  • Med indkvartering
Luksuriøst 4* hotel på Manhattan
Storbyferie 6 eller 8 overnatninger New York City
Den ultimative storbyferie er selvfølgelig New York. Byen, der aldrig sover; byen, hvis hjerte altid banker af power, storhed, kaos og en kærlighed...
  • 4-stjernet hotel ved Central Park
  • Afrejse fra Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 7.849,-
baseret på 2 personer
  • Med fly
  • Med indkvartering
Den ultimative New York-oplevelse
Storbyferie 5, 6 eller 8 overnatninger New York City
Flyv med til byen, der aldrig sover, til verdens hovedstad og USA's smeltedigel nummer et: New York! I får en uforglemmelig ferie på et 4-stjernet ...
  • 4* hotel på Manhattan
  • Familieværelse med plads til 4 personer
  • Afrejse fra Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 5.759,-
baseret på 2 personer

Mere inspiration

Velkommen til New York – byen der aldrig sover, og hvor alle jeres drømme kan gå i opfyldelse. Denne gigantiske metropol er et must for alle at besøge mindst én gang i deres levetid.

Med sit utrættelige mylder af mennesker, gule taxier og aktiviteter har byen en enorm tiltrækningskraft, og i 2014 besøgte mere end 56 millioner mennesker New York. Fra de underjordiske metrostationer kan I allerede høre taxiernes dytten og larmen, inden I overhovedet er kommet op fra tunnellerne. Travle kosmopolitter i jakkesæt eller høje hæle skubber sig gennem menneskemængden med en bagel i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden. Det amerikanske flag vajer i brisen fra stort set alle bygninger og gadeboder. Turister trisser frem og tilbage, kigger op på de tårnhøje skyskrabere og tager billeder. Den brusende energi, der gennemstrømmer hver en gade, er noget helt specielt.

Med et kæmpe udbud af spændende aktiviteter, fascinerende seværdigheder, utallige spisesteder og flotte shows er det usandsynligt, at I når alt det, I gerne vil, på bare én tur. Broadway fortryller sit publikum med sine magiske musicals og teaterforestillinger. Metropolitan Museum of Art (eller The Met, som det også kaldes) lokker med sin enorme kunstsamling. Fifth Avenues sirenekald drager alle fashionistaer til sig. Empire State Building og Central Park behøver ingen nærmere introduktion. Og så har vi slet ikke nævnt alt det andet, som folk rejser til New York for at se – jazzcaféer, sportsbarer, historiske monumenter og selvfølgelig det rødglødende natteliv.

Så overvejer I at rejse til New York, så udvælg jer et par ting som I absolut må se, og lad byens eventyrlige stemning bestemme resten af programmet.

New Yorks bedste seværdigheder
Frihedsgudinden og Empire State Building er selvsagte must-sees, men New York har meget mere at byde på.
Der er nok at kigge på i The Big Apple. Byen er et overflødighedshorn af flot arkitektur, spændende kunst og vidt forskellige nabolag, som hver især har deres egen charme.

Midt på Manhattan står en af verdens mest berømte skyskrabere – Empire State Building. Tag elevatoren op til 86. etage, eller – hvis I tør! – hele vejen op på 102. etage, hvorfra I får en enestående panoramaudsigt over New York. Man tror det næsten ikke, men det tog kun et år og 45 dage at bygge denne kæmpe bygning. Fra toppen ser I nemt den ikoniske Central Park, hvor I bør tilbringe en eftermiddag, hvis vejret er godt. Her kan I tage en slentretur langs vandet, sidde og nyde udsigten fra en bænk eller se John Lennon-mindesmærket. Glem heller ikke at tage færgen til Ellis Island, hvor I kan se Frihedsgudinden, som nok er New Yorks mest berømte vartegn.

Der er også nogle gode gåture at hente, som ikke nødvendigvis involverer at undgå travle newyorkere og dyttende taxier. I kan få en imponerende udsigt over Manhattan og Brooklyn, når I krydser den enorme Brooklyn Bridge, som også er et fascinerende stykke arkitektur. Er I glade for en god gåtur, må I bestemt heller ikke gå glip af den flotte High Line, som engang var et jernbanespor gennem New Yorks slagteridistrikt. Nu er det en grøn “gågade”, hvor I kan gå hånd i hånd, mens I kigger ned på de myldrende gader nedenunder, ser på gadekunst eller køber lækkerier hos de små madboder.

Hvis I rejser til New York, må I også besøge de forskellige nabolag, som er seværdigheder i sig selv. Lower Manhatten er nok det bedst kendte område – og det mest turistbefolkede – grundet sine mange must-sees: Wall Street, Ground Zero, Frihedsgudinden og det historiske South Street Seaport. Her finder I også et enormt udvalg af trendy butikker, barer og spisesteder, hvor alle de hippe newyorkere shopper og sipper cosmopolitans. Vil I se, hvor de velhavende newyorkere bor (ligesom i de amerikanske TV-serier), så læg vejen forbi Upper East Side – her ligger de prægtige huse samt Central Park. Lower East Side har derimod en ret broget fortid, men blomstrer for tiden op og ligner mere og mere Soho, idet området tiltrækker unge og kunstneriske entreprenører.

Der er noget i luften i New York, der gør søvn overflødigt.

– Simone de Beauvoir
New Yorks historie
Alle, der rejser til New York, vil kunne tage og føle på byens fascinerende historie.
Vidste I, at New York tidligere var en hollandsk koloni?

I 1621 fandt de første hollændere vej til Manhattan med et skib fra det Vestindiske Kompagni. Fire år senere købte de kolonien fra indianerne for 60 gylden og nogle perler og smykker, og de gav den navnet New Amsterdam.

Senere gav hollænderne kolonien til englænderne i bytte for deres koloni i Surinam, og de omdøbte byen til New York. Derefter startede den lange kamp om amerikanernes uafhængighed, og i 1788 blev New York udråbt som hovedstaden i de forenede stater. De efterfølgende århundreder fandt massevis af håbefulde immigranter vejen over Atlanterhavet og slog sig ned i den summende hovedstad. Som byen voksede, blev der indført nye politikker for bl.a. sundhed, skatter og immigration samt udbredelse af eksisterende og nye borgerrettigheder (såsom afskaffelsen af slaveri). Kaotiske optøjer og brande satte hver især deres præg på byens arkitektur, økonomi og historie. Byen blev en sand smeltedigel af forskellige kulturer og nationaliteter, der håbede på at finde et bedre liv i Amerika end i deres hjemland. I dag kan I gå på opdagelse i Little Italy og Chinatown, som i mere eller mindre grad har forsøgt at bevare en følelse af “the old country”.

I det 20. århundrede undergik New York en massiv forvandling, og der blev bygget metrolinjer og højere skyskrabere samtidig med, at 1. og 2. Verdenskrig tog hårdt på både økonomien og befolkningen. Men byen der aldrig sover giver heller aldrig op, og byen er i dag mere levende end nogensinde.

New Yorks lækkerier
Hotdogs, burgere og milkshakes er klassisk amerikansk spise, men hvis I rejser til New York, er der mange andre lækkerier at smage.
I en by, der aldrig sover, vil der være sultne munde at mætte døgnet rundt. Morgenmad, frokost, aftensmad eller en “midnight snack” – glæd jer til at opleve New Yorks fænomenale madkultur!

Dagens første måltid åbner allerede op for en bred vifte af muligheder. Skal det være morgenmad med det hele, så start dagen med pandekager med ahornsirup, bacon og “fried eggs”. Skal det være lidt lettere, sælges der friske smoothies på de fleste gadehjørner, og vil I gøre som de lokale, så få jer en bagel med smøreost og en stor kaffe to-go. Bagels kommer oprindeligt fra det jødiske køkken, men nu kan man nærmest ikke vende sig på New Yorks gader uden at rende på et sted, der sælger bagels i alskens udgaver.

Til frokost er det oplagt at prøve byens “street food”, der sælges overalt i de myldrende gader. Den klassiske hotdog sælges ved de fleste madboder, men skal det være lidt lækkert, så kig jer om efter de farverige “food trucks”. Det ligner lidt en varebil, som er blevet udstyret med et køkken og en luge, som maden kan serveres fra. Her er det kun kokkens fantasi, der sætter grænserne, og I kan få alt fra gourmethotdogs og veganske snacks til spændende delikatesser fra alle verdenshjørner, der kan stille både den lille og den store sult.

Som om udvalget ikke er bredt nok til dagens to første måltider, så er valgmulighederne næsten uoverskuelige, når det kommer til aftensmaden. Amerikas multikulturelle køkken sørger for et sandt overflødighedshorn af lækker mad – asiatiske nuddel-, wok- eller risretter; ægte “soul food” fra sydstaterne; italienske pastaretter og pizza; russiske, brazilianske, jødiske eller skandinaviske delikatesser… you name it, New York har det. Rund måltidet af med en sød og syndig dessert, f.eks. et stykke New York cheesecake.

Rejser til New York handler om mere end bare god mad, kæmpe bygningsværker og travle gader – det er en oplevelse i særklasse. Så skal I besøge The Big Apple, ønsker vi jer en rigtig god tur!