Vælg udrejsedato
5 Tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

  • Med fly
  • Med indkvartering
Autentisk rundrejse på Bali inkl. udflugter og fly
Rundrejse 14 overnatninger Indonesien
Klar, blå himmel, en varm og skinnende sol, endeløse strande, tropiske regnskove og eksotisk fuglesang, dét er Bali i en nøddeskal! Den betagende i...
  • Daglig morgenmad
  • 4 fantastiske udflugter
  • Flere hoteller med pools
  • Transport på hele rundrejsen
  • Afrejse fra Aalborg, Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 9.559,-
baseret på 2 personer
  • Med fly
  • Med indkvartering
Eventyrlig rundrejse på Bali og Flores i Indonesien
Rundrejse 14 overnatninger Indonesien
En hellig abeskov, kæmpe øgler, lyserøde strande og vulkaner. Det lyder umiddelbart som et eventyrland, men det er netop hvad I kan se frem til på ...
  • Med morgenmad
  • 4 guidede udflugter
  • Bali, Flores og Komodo
  • Afrejse fra Aalborg, Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 14.909,-
baseret på 2 personer
  • Med fly
  • Med indkvartering
(8)
Sol og strand på Bali + fly og udflugter
Solferie 9, 12 eller 14 overnatninger
Paradisstrande, bølgeskvulp, et eksotisk køkken og en formidabel kultur – en ferie på Bali forkæler alle sanser og møder alle behov! Nu kan I tilbr...
  • Morgenmad
  • 1x 90-minutters massage per person
  • Inkluderede, valgfrie hel- og halvdagsudflugter
  • Afrejse fra Aalborg, Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 9.849,-
baseret på 2 personer
  • Med fly
  • Med indkvartering
Rundrejse inkl. udflugter i Indonesien
Rundrejse 15 overnatninger Indonesien
Til vands, til lands og i luften – gør jer klar til at opleve det fantastiske Indonesien! Med denne øhopsrejse kommer I vidt omkring, og får både s...
  • Udflugter med lokal chauffør
  • Afrejse fra Aalborg, Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 10.969,-
baseret på 2 personer
  • Med fly
  • Med indkvartering
(11)
Drømmerejse til Bali
Rundrejse 10 overnatninger Indonesien
Tag med til paradisøen Bali og kom helt ned i gear. Her bor I på to forskellige hoteller: Først på et yogaresort omgivet af grøn jungle og herefter...
  • Morgenmad
  • I junglen og på stranden
  • Afrejse fra Aalborg, Billund eller København
Pris fra per person fra kr. 8.649,-
baseret på 2 personer

Mere inspiration

Fra rolige sandstrande og smukke kulturskatte til travle turistfælder og luksusresorter, Bali har det hele og mere til.

Bali er en populær destination for rejseglade turister fra hele verden – faktisk besøgte over 3.7 millioner mennesker denne paradisø i 2014! Og det er ikke kun de flotte sandstrande, folk kommer for. Det smilende folk, den mageløse kulturhistorie, den lækre madkultur, de flotte, traditionelle danse, de gode muligheder for både trekking og dykning, den farvestrålende flora og fauna... man kunne blive ved og ved.

Derfor er det også unge backpackere, livsglade festaber, forelskede nygifte og eventyrlystne vennepar som finder vej hertil. Rejser til Bali strækker sig fra den autentiske oplevelse blandt templer og rismarker til luksusferien på 5-stjernet resort med swimmingpool og opvartning, men alle steder skinner den balinesiske gæstfrihed stærkt igennem. Fordyb jer selv i den balinesiske kultur og sug til jer af de mange dufte, smage og indtryk, som I møder på vejen.

Uanset hvilken slags ferie I er til, så er vi sikre på, at I finder det hele på Bali!

Drømmeferie på Bali
En rejse til Bali står for de fleste som et ægte ferieparadis med alt, hvad det indebærer.
Har I ikke før været på Bali, kan det være svært at finde ud af, hvad I skal se og lave, mens I er her.

Selvfølgelig skal I dandere den på de hvide bounty-strande, det er klart. Men der er så meget mere til Bali end bare solferie, og netop derfor er denne indonesiske ø et sandt ferieparadis. Øens forskellige regioner har hver deres kultur og gadebillede, og tiltrækker dermed forskellige slags rejsende.

Ubud er Balis kreative, spirituelle og fysiske centrum, hvor I kan finde alt fra krystaller og kunstmuseer til veganske caféer. Her ligger også Monkey Forest, et naturreservat og tempelkompleks som huser mange af øens javaaber. Bevæger I jer mod øst, finder I øens nok bedste dykkersteder. De hyggelige fiskerlandsbyer balancerer perfekt det afslappede med det chikke, og I kan bruge dagen på at kitesurfe og nyde det moderne balinesiske køkken om aftenen.

Det nordlige Bali er knapt så velbesøgt som Ubud og det sydlige Bali, men de nordlige kyster byder både på fænomenale muligheder for at snorkle og se delfiner, mens fredelige vandreruter snor sig gennem oplandet til flotte vandfald, bjerge og kratersøer. På vestkysten ligger mange af Balis helligdomme, såsom templerne Pura Tanah Lot og Pura Rambut Siwi, og i den lille landsby Tabanan kan I opleve de innovative bambusvandingsanlæg, som sørger for, at alle får en lige andel af det friske vand.

Den sydlige del af øen er nok den, de fleste besøgende på Bali rejser hertil for at opleve. Udover Ubud er dette nok den mest besøgte region, for her ligger øens hovedstad samt de populære turistbyer Seminyak, Kuta og Sanur. Mange af øens internationale indbyggere har slået sig ned i det nordlige Kuta, også kendt som Canggu, og området bærer præg af det afslappede livsnyderi, de har etableret her. Det er dog også i dette område, at I finder de store indkøbscentre, farverige cocktailbarer, 5-stjernede resorter og spa’er. Kast jer ud i det pulserende natteliv, prøv de traditionelle og moderne balinesiske spisesteder, og forkæl jer selv med en manicure eller en detox-behandling i en af de luksuriøse spa’er.

Der er altså noget for enhver her, og hvis I rejser til Bali, er I garanteret en enestående oplevelse, uanset hvilken region I besøger.

Religiøse ceremonier er af afgørende betydning på Bali (glem ikke at det er en ø med syv uforudsigelige vulkaner – du ville også bede!).

– Elizabeth Gilbert
Aktiv ferie på Bali
Selvom rejser til Bali nok mest handler om lange dasedage på stranden, så er der masser at lave for de aktive sjæle.
Med sin fantastiske og indbydende natur er der på Bali et væld af spændende og sjove aktiviteter, uanset om I er til adrenalin-rush eller yoga.

En af de mest yndede aktiviteter for de besøgende på Bali er klart at trekke ind i den smukke jungle. De indonesiske øer er farverige og varierede nok til, at hver dag kan byde på et nyt landskab, men alligevel er de ikke så store, at I risikerer at blive helt væk. Har I konditionen (eller bare modet) til det, bør I prøve at nå toppen på Mount Agung, som balineserne selv betragter som øens helligste sted. Og det forstår man godt, når man står på toppen og indtager den fænomenale udsigt. Skal det være knapt så krævende, så har øen flere 18-huls golfbaner i verdensklasse, og her er der tale om rigtig “country club”-feeling! På den nærliggende ø, Lombok, finder I også et par gode golfbaner. Vil I endnu mere ned i tempo, så er Bali spækket med yogastudier og -retreats. Med udsigt over rismarker eller skvulpende bølger finder I helt sikkert ind til sjæleroen.

For vandhundene er der også meget andet at give sig til end bare at hoppe i bølgen blå. Havene omkring Indonesien har noget af havenes rigeste dyreliv, hvor I bl.a. kan være heldige at se hvalhajer, djævlerokker og de sjove klumpfisk. Om I ønsker at snorkle og udforske de farverige koralrev eller dykke ned og se, hvad der gemmer sig i dybderne, så har I muligheden på Bali! Inde på øen kan I riverrafte på øens to floder, og dette er også en populær aktivitet. Selvom strømmene på Bali ikke er så heftige som andre steder på kloden, så bliver det alligevel en spektakulær oplevelse, da I kommer gennem et fantastisk landskab på vejen.

Lombok og Gili-øerne
Rejser til Bali er ikke komplette uden et besøg til de nærliggende øer Lombok og Gili.
Et besøg i Indonesien lægger i den grad op til lidt “øhopperi” mellem landets gudesmukke øer, som hver har deres egen personlighed og charme.

Lombok, som ligger lige øst for Bali (og som har næsten samme størrelse), er ikke helt så populær som naboøen. Men for rejsende, som ønsker at komme lidt væk fra de travle turiststeder, er dette lige så meget et paradis som Bali. Gunung Rinjani, Indonesiens næststørste vulkan, rejser sig højt og mægtigt på øens nordside og tilbyder storslåede udsigter, varme kilder og en imponerende kratersø. På øens sydlige kyster flokkes surferne for at fange de vilde bølger, mens solslikkerne lægger sig på nogle af de (næsten) mennesketomme strande. Fordyb jer i øens kultur, som er meget anderledes fra Balis – med en overvejende muslimsk befolkning er arkitekturen, maden og gadebilledet et andet, end det overvejende hinduistiske Balis er. Der er nu stadig mulighed for at se flere af øens enorme templer, såsom Pura Meru og Pura Lingsar, hvor sidstnævnte fungerer som bedested for både muslimer og hinduer.

Lige ud for Lomboks nordvestkyst ligger de små Gili-øer som små perler. Interessen i disse små stykker af paradis er eksploderet, og turismen har for alvor taget fat her – men på den smagfulde måde, der tager hensyn til og bevarer øernes kultur og natur, der hver er helt sin egen. På Gili Trangawan finder I de travleste gader, mest trendy hoteller og et sprudlende natteliv. Gili Air lokker med sin jordbundne, afslappede kultur og gode dykkermuligheder, og Gili Meno fortryller rejsende med sine romantiske strande og fredelige omgivelser.

Hos TravelBird er vi vilde med rejser til Bali, og vi håber, I finder det perfekte eventyr for jer. God tur!