Tilbud

Rejser til Argentina

Rejser til Argentina byder på masser af oplevelser, som venter på at blive udforsket. Book jeres næste rejse hos TravelBird!

En fantastisk tid venter i Argentina!

Argentina er det 8. største land i verden, hvis man sammenligner arealer. Derfor er Argentina langt fra aktivt beboet, hvilket resulterer i landets rigdom på naturområder. I år 1536 opdagede spanierne, som de første europæere, Argentina. De bosatte sig i det attraktive land, men dette varede ikke længe, da den oprindelige befolkning jagede de dengang fremmede spaniere på flugt. Dog gav spanierne ikke op, og i 1580 blev det 2. forsøg på at bosætte sig i landet starten på hovedstaden i Argentina, Buenos Aires. Efter bosættelsen af den spanske koloni begyndte landets turbulente historie, og denne historie har formet Argentina til den smukke destination, det er i dag.

Top destinationen er i dag et populært valg blandt de mange rejsende, og grundene til at rejse til Argentina er da også mange. Talrige fascinerende vidundere er at finde, som de fortryllende Iguazú-vandfald eller de enorme Perito Morenos gletsjere. Yderligere byder landet på de mest specielle byer som Buenos Aires og Cordoba. Kort fortalt vil I ikke kede jer i et alt andet end ensidigt land som Argentina! Argentina har hjemsted i det pragtfulde Sydamerika, og I kan derfor med fordel fortsætte jeres rejseeventyr videre i Sydamerika med en rejse til Peru.

De hippe argentinske byer

Har I brug for hjælp til at planlægge jeres rute på rejsen til Argentina? TravelBird hjælper gerne!

Tager I til Argentina, tager I også til den fremragende hovedstad, Buenos Aires. Argentinas eksistens begyndte med fødslen af den nuværende hovedstad. Buenos Aires begejstrer derfor med masser af historier og kulturarv fra gamle dage. Visit det flotte monument, Catedral Metropolitana de Buenos Aires, der er den katolske kirke placeret midt i centrum af Buenos Aires. Den æstetiske røde bygning, Casa Rosada, huser regeringen og præsidentens kontor, og er arkitektonisk en fryd for øjet. Endnu en smuk sag er indkøbscenteret, Galerías Pacifico, der vil efterlade et uudsletteligt indtryk med det mest betagende loftmaleri. Nyd jeres mad på de autentiske restauranter og cafeer mens I kigger på den strålende blå stjernehimmel. Det vilde natteliv og den store gæstfrihed gør et nytårsophold til Argentina ideelt. Find en dansemakker og følg tangoens rytmer natten lang. Buenos Aires er, hvad du forventer på en rejse til Sydamerika.

Længere inde i landet finder I byen, Córdoba. Denne vigtige og moderne by er omringet af de smukke Sierras Chicas bjerge. Arkitekturen i byen er en blanding af gammelt og nyt, som et aftryk fra tusinde års historie og forskellige kulturer der har været bosat i Córdoba i tidens løb. Den historiske bydel er bygget op omkring moské-katedralen i Córdoba, som i dag symboliserer byen.

Fra byen, Bariloche, er I garanteret den bedste udsigt oppe fra bjergene. Den maleriske by passer ikke nødvendigvis ind i jeres forestilling om den argentinske natur, men nærmere omgivelser I ville forvente på en rejse til Østrig. Måske dette skyldes, at stedet i vinterhalvåret fungerer som et luksuriøst vintersportssted for en gruppe af rigere argentinere. Nyd en kop dejlig varm kaffe eller te mens I studerer den smukke blå Nahuel Huapi-sø. Gå ikke glip af dette smukke og idylliske område når I rejser til Argentina. Ushuaia, den sydligste by i verden, er også blandt en af de smukkeste byer i verden med dens eminente omgivelser. Den argentinske by er placeret mellem en gigantisk gletsjer og Beaglekanalen, og er indgangen til Antarktis for mange ekspeditions rejsende.

Er du elsker af rødvin? Kom afsted til den vidunderlige vinregion, Mendoza. Argentina er en af verdens største vinproducenter, og området omkring Mendoza producerer omkring 70% af landets vine. Uendelige vinmarker, med bjerge i horisonten, er synet I bliver mødt af på vinmarkerne. Brug flere timer i markerne og smag lige så tosset I vil på Malbec-druen, der dominerer denne vinregion. I kan nemt bruge flere dage på at gå blandt vinstokkene og bare nyde det fantastiske udsyn fra markerne. I kan afslutte en skøn dag med en sjov tur til byen, hvor I tager part i det travle natteliv.

Seværdigheder på jeres rejse til Argentina

Naturen er overvældende i det argentinske landskab. Lad jer blive forført af bjerge, vandfald, gletsjere, skove og vinmarker.

Nummer 1 destination på jeres sightseeingtur er vandfaldet, Iguazú, som er et af verdens største vandfald. Denne oplevelse vil få jer til at måbe, da dette smukke syn er en sjældenhed. De 257 vandfald, fordelt over 3 kilometer, er et fantastisk naturfænomen, som blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste tilbage i 1984. Med vandfaldenes forskellige størrelser, de kraftige lyde der opstår når vandet rammer floden og med skoven i baggrunden, er denne seværdighed et sandt eventyr, som I bare må opleve på jeres rejse til Argentina. I kan udforske vandfaldene på opsatte platforme eller sejle helt tæt på med en bådtur.

Den prangende halvø, Península Valdés, er hjemsted for solelskende søløver og søelefanter, der ligger på klippestene, og nyder den rolige tilværelse i solen. Sommetider er det endda også muligt at spotte pingviner, der besøger halvøen i tide og utide. Herfra kan I også se hvaler, når de kommer op til havets overflade for at ånde. Dette er en enestående oplevelse, der får jer til at værdsætte livets opdagelser! Naturområdet er et vigtigt levested for flere truede dyrearter, hvorfor UNESCO i 1999 tilføjede stedet til Verdensnaturarvslisten.

Men naturskønhederne stopper langtfra her. Besøg den kæmpemæssige nationalpark, Los Glaciares, der er den største park i Argentina. Her møder I synet af 3 store gletsjere, der har medført at 30% af nationalparken er dækket af is. Den ene af gletsjerene, Perito Moreno, er 4 kilometer lang og 60 meter høj. På grund af solen fremstår gletsjeren som den smukkeste blå isklippe, der danner fascinerende formationer. I kan også opleve gletsjere tættere på de danske farvande med en ferie i Norge.

Man kan nemt bruge flere uger i den fantastiske argentinske natur. Tag på opdagelse i Cueva de las Manos. Disse ældgamle arkæologiske huler ligger i bjergene, Lago Buenos Aires. Hulernes klippevægge er udsmykket med meget gamle petroglyffer, der blandt andet skal forestille hænder. Derfor er stedet blevet navngivet “Grotten med hænderne”.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Det argentinske køkken byder helt simpelt på masser af kød og vin. Nyd smagen af en intens rødvin eller spis jer mæt i lækre kødretter.

Under jeres rejse til Argentina bør I observere de lokale spisevaner. Lad jer hermed inspirere af lokalbefolkningen når I vælger jeres næste måltid mad. Nationalretten for dette land er ikke bare en enkelt ret, men kan betegnes som hele grillen. Argentinerne mestrer at grille, hvilket gør et besøg til det argentinske land til en drøm for kødelskere. Sammenlignet med andre kødproducerende lande er Argentinas kød af rigtig god kvalitet. Bestil en perfekt stegt argentinsk bøf på en hyggelig restaurant og gennemse det vidunderlige vinkort. Men bare rolig veganere og vegetarer! Det er muligt at finde steder, der tilbyder retter uden kød. I Argentina er det ikke den tidlige danske spisetid, der kalder. På denne destination spiser befolkningen typisk først aftensmad fra kl. 20.00 - gerne senere. Spis en stor frokost eller mellemmad så I kan deltage i festlighederne ved aftensmåltidet. Ønsker I at fortsætte madoplevelsen på samme kontinent? Så kan I tage en rejse til Brasilien, der byder på masser af mad, varme og fest og farver.

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice