Mere inspiration

Glem alt om det stereotype Afrika, for selvom det stadig eksisterer nogle steder, så er Afrika et kontinent i hastig udvikling.

Storbyer som Johannesburg og Cape Town vokser i hastigt tempo, og de kan fuldt ud kan konkurrere med metropoler rundt omkring i verden, når det handler om seværdigheder og aktiviteter. Stemningen i disse byer findes ikke andre steder i verden, og dette er formentlig medvirkende til, at Afrika i højere og højere grad appellerer til turister.

På rejser til Afrika er den alsidighed og kultur, som kontinentet har at byde på, en oplevelse i sig selv. Afrika som kontinent byder på nogle af de prægtigste byer i verden både i nord og syd. Ligeså smuk og moderne som byerne er, lige så gold og rå kan den afrikanske natur være.

Kombinationen af denne smukke, men uberørte natur, et omfattende dyreliv, og mulighederne for at dase, tage på storbyferie eller noget helt tredje, gør Afrika til et af de mest spændende kontinenter i verden.

Det rigeste dyreliv i verden
Afrika er det kontinent i verden med flest forskellige arter af dyr, hvilket selvfølgelig gør det oplagt at tage på safari.
Dette fænomenale kontinent noget at byde på for de fleste.

Hvis det er vildt dyreliv eller rå natur, I ønsker jer på jeres ferie, så er Afrika stedet at være. Rejser til Afrika giver gode muligheder for at kigge nærmere det omfattende dyreliv, og det er blevet utroligt populært at tage på safari.

Safari kan være en spændende måde at opleve Afrika på, men lad være med at gå for langt væk fra bilen. 4 ud af de 5 hurtigste dyr på kloden holder nemlig til i Afrika. Geparden er med sin topfart på 112 km/t utroligt fascinerende, når den legende let bevæger sig med lynets hast tværs over savannen.

I den modsatte ende af hastighedsskalaen har vi elefanten. Med en kampvægt på op til 7500 kg kan denne mastodont af et dyr også være ekstremt interessant. Selvom elefanten er langsommere, så har de en anden særlig evne: Nemlig en ekstrem god hukommelse. Faktisk kan elefanter huske et ansigt eller en handling i adskillige år.

Bedøm mig ikke på grund af min succes, bedøm mig efter, hvor mange gange jeg er faldet og har rejst mig igen

– Nelson Mandela
Et kontinent med en historie
Afrika er fortællingen om et kontinent i udvikling, og hvor fremskridtene kan ses dag for dag.
Afrika har mere at byde på end rå natur med Sahara ørkenen og savannerne, der pryder det afrikanske landskab.

Rejser til Afrika er meget mere end safari og natur. Cape Town — for bare at tage en af de største byer i Afrika — er fuldt ud leveringsdygtig i uforglemmelige oplevelser. I og ved Cape Town findes nemlig adskillige seværdigheder, der vidner om den omfattende afrikanske historie, og disse vil med garanti både chokere, oplyse og fascinere. Så tag familien, eller den bedre halvdel med, og gå på opdagelse i den afrikanske historie.

Det perfekte klima til afslapning
Rejser til Afrika og badeferie er normalvist ikke to ting, der forbindes med hinanden.
Udvalget af nogle af de bedste sandstrande i verden er dog stort, og en badeferie i Afrika er absolut værd at overveje!

Zanzibar bliver ofte glemt, når der takes om Afrika. Det er ikke fordi, det ikke er et kendt sted, men fordi Afrika har så meget at byde på. Billederne med det azurblå hav og den nærmest glitrende sandstrand er ofte fra Zanzibar.

Zanzibar er det skjulte ferieparadis for turister, der bare har brug for nogle dage i hængekøjen til at genoplade batterierne, mens der kan arbejdes på solkuløren. Stemningen på Zanzibar dikterer afslapning udover alle grænser, så hvis feriedrømmene indeholder Afrika og afslapning, så er Zanzibar stedet at tage til.

Hvis trangen til at forlade hængekøjen på et tidspunkt alligevel skulle blive overvældende, byder Zanzibar også på utroligt gode muligheder for at komme ud og dykke i nogle af de smukkeste koralrev i verden.