Vælg udrejsedato
2 Tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

En oplevelse for livet!

Følelsen af at sidde i den mørke sal, vente på tæppet ruller fra og showet begynder. Der er altså noget helt særligt over musicals! Det er svært ikke at blive revet med, når ens yndlingssange bliver opført på aller magiske vis. Hvad end I søger nostalgiske oplevelser med sange fra Disneys ‘The Lion King’, klassikere som uden tvivl vil rive jer med ind i deres univers, eller om I vil rocke med på de uendelige mange Michael Jackson hits, så har I rig mulighed for det i London!

Musicals for hele familien
Vidunderlige musicals fra Disney
Musicals byder på noget for alle - også børnefamilien

Går I rundt med en idé om at musicals ikke er noget for børnefamilier? Så tro om igen! Musicals i London byder nemlig på et helt fantastiske udvalg af opsætninger som henvender sig til alle - børn som voksne. Tag eksempelvis ind at oplev klassikeren ‘The Lion King’, som kan frembringe smil, latter og tårer hos selv de fleste. Følg den unge løve-prins Simbas kamp for at bekæmpe sin onde onkel Scar og komme sig over sin fars død, hvilket fører ham ud på en utrolig færden. Bliv betaget af den helt fantastiske, og ikke mindst farvestrålende opsætning, som byder på alle de kendte sange. Syng med på ‘Hakuna Matata’, ‘The Circle of Life’ og alle de andre klassikere, som er komponeret af selveste Elton John. Denne forrygende musical er blandt de mest populære musicals, og det er med god grund! Musicalen havde verdenspremiere i London tilbage i 1999, og har siden spillet i storbyer verden over. Den anbefales til børn over 6 år, og I har derfor rig mulighed for at gøre det til en familietur som I aldrig vil glemme.

Også Aladdin har I mulighed for at opleve som musical i London. Siden 2016 har musicalen indfanget og betaget publikum i sit fantastiske univers fyldt med magi og eventyr. Baseret på Disneys vidunderlige film fra 1992, følger I gadedrengen Aladdin, som falder for den smukke prinsesse Jasmin. Dette fører til en helt utrolig rejse, der både byder på spænding, romantik og magi! Undervejs i forestilling kan I nynne med på sange som ‘A whole new world’, ‘Arabian Nights’ og alle de andre karakteristiske sange, mens I beundrer den fantastiske og farvefyldte scenografi. Tag familien med til denne fortryllende oplevelse - den byder på underholdning for alle.

Hvor ord svigter, taler musikken

– H.C. Andersen
Musical-klassikere
Prisvindende musicals
Medrivende klassikere

Tager I ind at ser opsætningen af ‘Wicked’, kan I se frem til en helt uforglemmelig oplevelse. Denne fantastiske musical har nemlig vundet over hele 100 priser - her i blandt en grammy og hele 3 tony awards! Musicalen er uden tvivl en klassiker og den er blandt de forestillinger, der har spillet i aller længst tid! Baseret på Gregory Maguires roman, som har afsæt i den fantastiske historie ‘The Wonderful Wizard of Oz’, følger musicalen historien om det umage venskab mellem to piger, som har mødt hinanden på troldmandsskolen. Undervejs tager musicalen jer med på et medrivende og fortryllende eventyr, der er sat op med fantastisk scenografi og kostumer. Dette bliver uden tvivl både en fryd for øjet og for øret!

Oplev også den helt fantastiske klassiker ‘Phantom of the Opera’, som ofte bliver omtalt som musicalernes musical. I denne spektakulære forestilling møder I det frygtindgydende spøgelse, der plager det gamle operahus i Frankrig, alt imens han falder for en ung og smuk skuespillerinde. Den medrivende musical byder på betagende og pompøse kulisser og kostumer, som fuldender den mageløse opsætning. Stykket havde premiere helt tilbage i 1986 og er siden da blevet opført over 11.000 gange - og så endda på det samme teater Her Majesty's Theatre i London!

Musicals spækket med hits
Det bliver svært ikke at synge med
Fantastisk musik omsat til musical-format

Hvad er en musical uden musik? Intet! Musicalen ‘Thriller Live’ kan få selv de fleste til at rocke med i sædet. Denne fantastiske opsætning er en hyldest til kongen af pop Michael Jackson - og det føles næsten som om at han er til stede i koncertsalen. Det fantastiske album ‘Thriller’ er stadig det mest solgte i hele verden, så hvilken bedre måde at genhøre det på end i denne spektakulære musical? Musicalen er spækket med fascinerende multimedie-effekter og en fantastisk koreografi, som tilsammen udgør den perfekte homage til en sand pop legende og hans over 40 år lange musikalske rejse. Glæd jer til masser af imponerende dans og karakteriske ‘Michael Jackson stød’ til sange som ‘Thriller’, ‘Beat it’, samt alle de andre mega-hits!

I musicalen ‘Mamma Mia’ har I rig mulighed for at genhøre de mange fantastiske ABBA numre, og den spiller også lige her i London. Stykket følger en ung kvinde, der natten før sit bryllup forsøger at finde sin far, hvilket fører til et utal af begivenheder og en bryllupsfest de sent vil glemme. Denne fængslende forestilling handler både om kærlighed og venskab, og byder undervejs på hele 27 af ABBAs fantastiske sange til at sætte stemningen med. Tag kæresten eller veninde under armen, og gør jer klar til en helt fantastisk aften i selskab med ‘Dancing Queen’, ‘Super Trouper’, og alle de andre kendte hits!

En musical i London er en oplevelse I sent vil glemme. Rigtig god fornøjelse!