fav_idlehelp_center_iconicon planelogo boxquestion_icon
456 Tilbud

Hotel

Uanset hvor I rejser hen, har I mulighed for at bo på et af vores mange hoteller. Book et hotelophold hos TravelBird, så er I garanteret ren afslapning på jeres ferie.
Tilbud
456 Tilbud
456 Tilbud
Filtre Ryd

Tendenser i den danske hotelbranche

Os danskere er vilde med at bo på hotel - både indenfor Danmarks grænser, eller på en ferie til det store udland. Hvad end det er komforten, servicen eller tilgængeligheden, så kan vi altså ikke få nok af det! For når man spørger danskerne hvordan deres drømmerejse ser ud, svarer hele 57 procent nemlig at de helst vil bo på hotel, når de er ude at rejse. Faktisk tilbringer vi danskere i gennemsnit 11 nætter om året på hoteller! I 2013 havde de danske hoteller tæt på hele 13 millioner overnatninger, og denne tendens ser blot ud til at stige. Kapaciteten af hotelværelser her i landet stiger og stiger nemlig bare. I 2013 var antaller af hotelværelser i Danmark 41.365, hvorimod det i 2014 var svimlende 52.013! Heraf befinder 21.544 af dem sig i København og de resterende 30.469 i resten af landet. Så står I overfor et hotelophold indenfor Danmark grænser, burde I have rig mulighed for at finde et værelse, der passer til jeres behov. De mest populære måneder at bo på hotel i Danmark er, ikke overraskende, juli og august - i juli måned 2017 havde de danske hoteller hele 1.953.017 overnatninger og i august måned var tallet 1.806.245!

Uanset hvor vi befinder os I verden, byder hotellerne os velkommen, og ikke to hoteller er ens. Hvad end I blot søger en god seng at sove i, som der ligger centralt på jeres storbyferie, eller om I vil have en ultimativ oplevelse ud over det sædvanlige, er et hotelophold noget for jer. Dyk med TravelBird ned I de seneste trends inden for hotelbranchen, og find ud af, hvorfor et hotelophold altid er en god idé.

Hvem bor på hotel?

Hoteller for alle

Et utal af forskellige hoteller. Ordet hotel stammer fra det latinske ord ‘hospitale’, hvilket kan oversættes til gæstfri eller gæsteværelse. Hoteller har sin oprindelse i Frankrig, specielt i hovedstaden Paris, men også i andre franske byer. Her agerede hotellerne som bolig for landadelen når de var på besøg i byerne - i fordums tid blev hoteller derfor oftest omtalt som ‘adelshoteller’. Siden har har hotellerne dog transformere sig til sådan som vi kender dem i dag. Frem for adelen, forbinder mange i dag hoteller med begreber som gæstfrihed og beværtning, som glædeligt tager imod overnattende gæster.

Hotellerne i dag har en dobbeltfunktion, idet de både skal fungere som et komfortabelt og hjemligt sted uden for hjemmet, samtidig med at de i sig selv, også skal kunne fungere som et vartegn, der kan tillokke turister. For mange af os påvirker hotelopholdet i høj grad vores overordnet rejseoplevelse, og der er med god grund! Efter en lang dag fyldt med shopping og sightseeing er benene ved at være godt trætte, og så findes der altså ikke noget bedre end at komme hjem på hotellet og slå benene op. Komforten er derfor essentiel, for på en ferie fyldt med indtryk er det vigtigt at have et sted hvor der kan slappes af, lade op, således man er klar til de mange oplevelser og indtryk den kommende dag byder på. Men selvom komforten muligvis er vigtig, er det altså også en helt særlig oplevelse at besøge unikke og arkitektoniske hoteller, som går langt ud over ens fantasi. Foruden de fantastiske oplevelser ferier og rejser er fyldt med, bliver hotellet altså også en oplevelses og ja.. nærmest en destination i sig selv!

Uanset hvad jeres behov er, garanterer vi, at I kan finde et hotel der falder i jeres smag. Søger I en romantisk ferie, hvor I kan koble fuldstændig af, har I rig mulighed for at besøge et voksenhotel. Her kan I dase i solen, læse en god bog og nyde hinandens selskab, uden larm og plasken fra poolen. Måske endda finde et hotel der tilbyder en privat bungalow med egen pool? Fejrer I en speciel anledningen eller skal ferien bare lige byde på lidt ekstra i år, er et luksusophold på et 5-stjernet hotel noget for jer. På et luksushotel vil I opleve service på absolut topniveau! Her er derfor intet på dagsordenen, og I har rig mulighed for at læne jer tilbage og nyde godt af de mange faciliteter som et hotel af den kalibre byder på - hvad end det betyder en tur i spaen, motionscenteret eller at bestille en omgang roomservice - mulighederne er mange! Står I at skal ud at rejse med hele familien, findes der også et utal af familiehoteller I kan besøge. Mange hoteller arrangerer nemlig mange forskellige aktiviteter som børnene kan tage del i - om end det er dans ved poolen, aktivitetsklubber eller noget helt tredje. Så I kan roligt tage børnene med på en hotel-ferie!

3, 4 eller 5 stjerner?

Hvad gemmer sig bag stjernerne?

Hvad betyder stjernerne? Når der skal bookes hotel er noget det første vi gør, at tjekke antallet af stjerner hotellet har. Går vi ikke allesammen efter at finde det hotel med højest antal stjerner inden for vores budget? At finde et 4- eller 5-stjernet hotel til en skarp pris? Men hvad gemmer der sig egentlig bag stjernebedømmelserne, og kan et 3-stjernet hotel egentlig være lige så godt, eller måske endda bedre, end et 5-stjernet? Det får I svar på lige her! Hotelstjerner angiver nemlig niveauet af hotellets service og standard, hvor en enkelt stjerne vidner om et lavt niveau og 5-stjerner indikerer fremragende service og standard. Selvom stjernerne er noget vi alle kender fra hoteller verden over, så findes der faktisk ikke noget verdensomspændende system som hoteller bedømmes ud fra. Det kommer nemlig an på hvilket land der er tale om, da alle lande dømmer ud fra forskellige rangsystemer - nogle har regioner endda sit eget rangeringssystem! Eksempelvis skal et 3-stjernet hotel i Spanien være større end et 3-stjernet hotel i Frankrig. Desuden vil I også kunne opleve et specifikt hotel varierer i stjerner alt efter hvilken hjemmesiden I kigger på!

Det er en sandhed en jungle at finde rundt i, så vi forsøger at gøre det hele lidt mere overskueligt! Rangeringssystemet et bestemt hotel bedømmes ud fra kan både være opstillet af offentlige og private organisationer, og så er der selvfølgelig også de brugerbaseret rangeringssystemer. For at gøre det lidt nemmere for turisterne, valgte syv europæiske lande i 2009 at gå sammen om et fælles stjernesystem, hvor de uddelte stjerner baseres på en kombination af minimumskrav og opnåede points. I dag er i alt 15 lande medlem at denne rangeringsordning kaldet ‘HOTELSTAR’ - inklusiv Danmark. Minimumskravene kan variere efter enkelte landes specielle forhold og pointene tildeles alt efter hvilke faciliteter og serviceydelser der tilbydes. Se nedenfor de krav hoteller, som er medlem af HOTELSTAR, skal kunne opfylde for at få følgende antal stjerner.

1-stjerne: Værelserne skal have toilet, bruser/badekar samt sæbe. Her skal også være en stol og bord, samt farve TV med dertilhørende fjernbetjening. Herudover skal der også være en reception med service, samt tilbud om morgenmad og drikkevarer på hotellet.

2-stjerner: Foruden førnævnte, skal der også være badehåndklæde og showergel på badeværelset samt tilbud om ekstra toiletartikler. Hotellet skal dertil også tage imod kreditkort.

3-stjerner: Værelserne skal også have varme på badeværelset, hårtørrer, renseservietter, sygrej, skopudseudstyr samt vaske- og strygeservice. Der skal også være tilbud om drikkevarer på værelserne, og så skal der være mulighed for at sætte kufferten væk. Værelset skal have telefon og der skal være mulighed for internet på hotellet. Receptionen skal dertil også være åben minimum 14 timer i døgnet og personalet skal være tosproget.

4-stjerner: På værelserne skal der være mulighed for at få badekåbe og slippers. På badeværelse skal der yderligere være neglefil, badehætte, make-up spejl samt øvrige kosmetikprodukter. Værelset skal også have internetadgang, samt lænestol med dertilhørende bord. Her skal også være 24 timers roomservice eller minibar samt morgenmadsbuffet. Receptionen skal være åben minimum 18 timer i døgnet og i lobbyen skal der være siddepladser, mulighed for servering af drikkevarer samt a’la carte restaurant.

5-stjerner: Udover ovenstående skal hotellet også have dørmand og concierge, samt en reception der er åbent 24 timer i døgnet med flersproget personale. Desuden skal der være en personlig hilsen med blomster eller lignende ved ankomst, pengeskab samt både minibar og 24 timers roomservice. På badeværelset skal sæbe yderligere komme i små flasker og så skal hotellets lobby være rummelig med bar.

Bor I på hotel i et af følgende lande, vil stjernebedømmelsen være baseret på disse krav: Belgien, Danmark, Estland, Grækenland, Holland, Letland, Litauen, Luxembourg, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Står I derimod over for at booke et hotelophold i et andet land, vil I for de fleste lande have mulighed for at slå deres rangeringssystem op online, så I ved hvad der venter jer på jeres hotelophold.

Trend: teknologi

Robotter og smart-rooms

Hvordan ser fremtidens hotelværelser ud? Hoteller handler ikke længere om bare at have et sted at sove. De skal også tilbyde komfort og fleksibilitet, så hotelværelset på bedste vis henvender sig til alle uanset behov. Det er efterhånden ingen hemmelighed at teknologien de seneste mange år har revolutioneret måderne vi gør ting på, og nu er det altså blevet hotelbranchens tur. Flere og flere rejsende ønsker nemlig at kunne tilpasse og udforme deres ophold således det passer præcis til deres behov - og her kan teknologien være yderst behjælpelig. Faktisk peger undersøgelser på at halvdelen af hotelgæster ønsker at kunne bestemme og tilpasse deres hotelværelse og ophold på forhånd!

Når bookingen skal foretages, spiller teknologien allerede en stor rolle. Hotelbooking foregår nemlig ikke længere kun foran computeren, men i høj grad også på vores tro følgesvend smartphonen. Vi har derfor mulighed for at booke hotel uanset hvor vi befinder os - i sengen, ved morgenmaden, på farten - ja over det hele faktisk! Faktisk bliver op til hele 70 % af hotelophold booket online! Denne tendens betyder at vi danskere er blevet meget mere spontane i vores beslutning om at booke et hotelophold. Faktisk afslører op til flere danskere, at de sågar har booket eller søgt efter et ophold, mens de befandt sig på toilettet! Det må derfor siges, at der mildest talt ikke er nogen grænser for hvad der kan lade sig gøre i smartphonens tid. Vi elsker nemlig vores smartphone, og derfor er den selvfølgelig også med på ferien. Her bruger vi den som GPS til at finde vej eller til at søge efter anbefalinger. Men nu kan vores smartphones også kobles sammen med vores hotelværelse, således vores værelse bliver et ‘smart-room’. I fremtidens hotelværelser forudses det, at smartphonen kommer til at kunne bruges til meget mere end bare indcheckning samt nøglekort. Eksperter spår nemlig at smartphone vil kunne bruges til at regulering belysning, rumtemperaturer, duftaromaer samt forvandle vinduer til store display skærme. En bevægelses med smartphonen og sengen vil adlyde og vugge jer i søvne. Denne sammensmeltning af den virtuelle verden og virkeligheden kan nærmest lyde som noget fra en Science Fiction film, men inden for den nære fremtid forudsiges dette altså at blive en realitet. Og dette vil uden tvivl gøre et hotelophold til et ultimativt ophold som nemt kan individualiseres.

Denne sammensmeltning af virkeligheden og den virtuelle verden er stadig blot en vision i Europa, men ser vi længere øst på, er dette i høj grad allerede en realitet. Her findes der allerede hoteller hvor værelsesdøre kan låses op ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Som om det ikke var nok, skal vi i fremtiden også være forberedt på at blive betjent at selveste robotter. I Japan bliver gæsterne nemlig allerede mødt af såkaldte ‘actdroider’ udformet som robotdamer, der bær elegant tøj og behersker flere forskellige sprog. Spørgsmålet bliver blot om denne velkomst, kan erstatte den personlige velkomst og betjening vi i dag er bekendte med. Teknologien muliggør mange ting, men den vil nok aldrig kunne udviske den menneskelige betjening, interaktion og øjenkontakt helt og aldeles. En ting er dog sikkert: hos TravelBird er vi enormt spændte på at se hvor teknologien tager fremtidens hotelværelser hen!

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice