12 Tilbud

Hotel Østrig

Tjek TravelBirds udvalg af hoteller i Østrig og vælg et charmerende hotel med udsigt til alperne.
Se mere:
Valgte filtre:
12 Tilbud
Filtre Ryd

Chancen for at opleve de storslåede alper er stor, når du bor besøger det smukke og bjergrige Østrig. Hvad venter du på?

I Centraleuropa finder du landet Østrig, som grænser op til blandt andet Tyskland, Italien, Ungarn og Tjekkiet. Østrig er den ideelle destination for skientusiaster, da landet er placeret i Alperne og derfor er størstedelen af landets areal minimum 500 meter højt. Med et hotel i Østrig kan du nyde charmerende byer, eminente skisportssteder, flotte naturreservater og vandreture i alperne. For danskerne er det enormt populært at tage på skiferie i Østrig, hvilket bestmet ikke er overraskende. Her er der pister til alle niveauer, vidunderlige og hyggelige omgivelser og traditionelle østrigske specialiteter. Dertil kan du stå på ski i mildere temperaturer med gode chancer for høj sol. Hvad er der ikke at elske ved en skiferie i alpernes land? Hold en pause med picnic i sneen og nyd synet af høje bjergtoppe og sneklædte træer i horisonten. Ønsker du at afprøve det bedste skisportssted i Østrig, er det Schladming, der kalder. Byen ligger i regionen Steiermark, og er op til flere gange blevet kåret som Europas bedste skisportssted. Book et hyggeligt hotel i Østrig hvad end du skal på en aktiv skiferie eller en fortryllende storbyferie.

En verden af smukke og idylliske byer

Udforsk Østrigs mange hyggelige byer der emmer af kultur, historie og fantastiske landskaber!

Rejs til unikke Salzburg eller bliv betaget af Wiens skønhed. Er du allerede ivrig efter at komme afsted? I den vestlige del med grænse op til Tyskland, finder du Salzburg. Den unikke by har siden 1996 været på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket er helt forståeligt, da Salzburg gemmer på fantastisk barokarkitektur og et utal af historier fra gamle dage. Det anbefales at besøge katedralen, der fortryller med sin flotte facade udstyret med to imponerende klokketårne, et betagende interiør inde bag den store hoveddør og ej at forglemme en smuk kuppel. På gågaden i centrum passerer du en lille gule lejlighed, som var komponisten Mozarts fødested. Generelt er byen veludrustet med gallerier, museer og institutter for scenekunst, som er med til at gøre byen levende. Udforsk de betagende barokbygninger eller gå en tur i Kapuzinerberg parken. I Salzburg kan du altid holde dig beskæftiget fra nu og mange uger frem!

Mod øst og dermed tættere på Slovakiets og Tjekkiets grænser ligger østrigs charmerende hovedstad, Wien. Den gæstfrie by er berømt for sin særprægede arkitektur og kulturrige domæne, der betager med meget atmosfæriske områder. Vælg et hotel beliggende i det energiske centrum eller oplev afslappende overnatninger i et af de mere rolige områder i Wien. Uafhængigt af din beslutning vil din tid i hovedstaden blive spændende og oplevelsesrig. Ligesom Salzburg er hele Wien også på UNESCOs verdensarvsliste, blandt andet på grund af byens spektakulære arkitektur. Studer de finurlige detaljer på Schönbrunn Slot der siden 1860’erne har været en central turistattraktion i Wien. Tag din familie under armen og oplev dette majestætiske slot efterfulgt af en gåtur i den velplejede slotshave. Træd ind i teaterverdenen på Theater an der Wien - et bygningsværk, som er en fryd for øjet! Følg derefter de høje toner til Wiener Staatsoper, som er Wiens verdenskendte operahus. Afslut dit besøg i den romersk-katolske domkirke, Stephansdom. Udover den smukke kirke, kan du også udforske de interessante katakomber og udgravninger der befinder sig under kirken.

Tyrol og Vorarlberg

De spændende byer er mange, og venter bare på dig!

Vidunderlige regioner venter på din rejse til Østrig. Tilbring din tid i storslåede Tyrol og oplev Voralbergs skønhed. Hvilken en fornøjelse at booke et hotel i Østrig!

Tyrol er den østrigske delstat beliggende i vest. Stedet byder på idylliske søer, storslåede bjerge samt et hav af aktiviteter! I Swarovski Crystal World kan du beundre en unik samling af mousserende krystaller. Ønsker du at nyde den friske østrigske luft, kan du fortsætte turen i Innsbrucks zoologiske have, Alpenzoo. Haven er en perfekt aktivitet for en familiedag lige såvel som for en romantisk gåtur. Er du madglad og går op kulinarisk kunst? Tag elevatoren til restaurant Bergisel hvor du træner smagsløgene, alt imens du nyder en spektakulær 360 graders udsigt over Innsbruck. Gå ikke glip af søen Achen i Tyrol, som er Østrigs største sø og en oplagt lejlighed for en cykel- eller vandretur. Søen er at finde på en flot 150. plads over de mest instagrammede turistattraktioner i verden med mere end 36.000 hashtags.

Vil du udforske flere østrigske regioner, er et hotel i Vorarlberg et godt valg. Området grænser op til den schweiziske og tyske grænse, og huser charmerende Bregenz, smukke Dornbirn og den middelalderlige grænsestad Feldkirch. Disse byer er din chance for at opdage mindre turistede destinationer, der er mindst lige så smukke som de turistede. Kør på de sjove cykelruter eller hop i skitøjet og tag på eventyr på de smukke skiløjper. I Vorarlberg har du mulighed for at fylde dagene med sjove aktiviteter! Udforsk de mange byers unikke kunst, kultur, natur og aktiviteter.

Det stolte oprindelsesland for wienerschnitzel og apfelstrudel

For at gøre din rejse til Østrig autentisk, må du smage på nogle af landets spændende specialiteter.

I Østrig er der vane for at kokkerere med inspiration fra det traditionelle køkken, og hver region har sin egen madkultur. Nogle steder kan den italienske indflydelse smages, mens det andre steder er den ungarske. I Wien blev den berømte wienerschnitzel til, hvilket navnet også så fint indikerer. Tag et smut forbi den østrigske hovedstad og bestil en traditionel wienerschnitzel, der er et stykke tyndt kalvekød vendt i æg og rasp og derefter stegt på panden. Til dette velsmagende stykke kød serveres der almindeligvis brasede kartofler og ærter samt citron, kapers og ansjoser. Smag en bid af den himmelske æbledessert, apfelstrudel. En østrigsk klassiker formet som en aflang rulle fyldt med æblestykker, sukker, kanel, rosiner og rasp. Bestil en wienerschnitzel til hovedret og en klassisk apfelstrudel til dessert og dit stereotype østrigske måltid er opfyldt. Velbekomme!

Det østrigske køkken overrasker med andet end wienerschnitzel og apfelstrudel! Rejs afsted på en madoplevelse præget af kulturel diversitet og lær mere om de forskellige regioners syn på maduniverset og hvordan de bruger de mange skønne råvarer. I Østrig er det ligesom i Danmark sæsonbestemte råvarer der sætter agendaen for de retter der serveres på restauranterne. Generelt er landets opskrifter spækket med fortidens historie, hvilket gør maden ekstra krydret. I regionen Tyrol er der tradition for at spise tiroler leber (kalvekødlever), tyrolsk speckknodel (dejboller med løg og bacon) og Tiroter Gröstl (oksekød og kartoffelret). Imens er det i regionen Vorarlberg populært med schübling (pølse med pasta) og käsknöpfle (pasta mes ost). Altså varierer de kulinariske specialiteter fra region til region. Dog kan du stadig bestille en saftig wienerschnitzel på ethvert af landets gadehjørner. Husk også drikkevarer til at smøre ganen! I den sydlige del af Østrig finder du de mest vidunderlige landskaber, som fanger ethvert blik. Her produceres der især sublime hvidvine af høj kvalitet, skål!

Det kan hurtigt konkluderes at Østrig er et super smukt land der byder på flotte skiområder, kulinariske lækkerier, hyggelige byer - ja, listen er uendelig lang. Står ferien for døren, og mangler du stadig at finde din næste rejse? Bestil et last minute hotel i Østrig og få en fabelagtig ferie i fantastiske omgivelser.

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice