Ferie

Ferie er noget af det bedste der findes. Hvad end den står på afslapning, kultur eller noget helt tredje, så hjælper TravelBird jer på vej på jeres næste ferie!

Tilbud

Vælg udrejsedato
91 Tilbud
Ferie, ferie, ferie!

“Ferie, ferie, ferie! Slap nu af du har fri og syng en glad melodi”. Ja, sådan går sangen som mange af os måske kender - og den rammer vel meget godt, hvad ferie handler om? For findes der egentlig noget bedre end at være på ferie? Nærmest ikke. Vi danskere er i hvert fald vilde med det. Følelsen af at pakke kufferten og komme væk fra hverdagens daglige gøremål. Ferier byder på afslapning, kvalitetstid med dem, som der betyder allermest, samt oplevelser for resten af livet. Ferie er ikke bare en ting, men har mange facetter, så uanset hvad I søger, findes der helt sikkert en ferie, som I vil elsker at tage afsted på! Dyk med TravelBird ned i de mange forskellige former for ferie, og hør hvorfor I bør tage afsted på en ferie!

Måske er det lang tid siden, I sidst har været afsted på en ferie? Og faktum er simpelthen at alle har brug for en ferie i ny og næ. Hvis I mangler en god undskyldning for at tage på ferie, opstiller vi her syv grunde til hvorfor I burde tage afsted med det samme:

  1. En ferie er den eneste ting som I køber, hvilket gør jer rigere!

  2. Vi bliver gladere efter at have været på ferie. Faktisk svarer hele 90 procent at deres humør er bedre efter de er hjemvendt fra ferie.

  3. Det gavner parforholdet! Det er nemlig dejligt at have nogen at dele fantastiske minder sammen med.

  4. Spar penge! Selvom det lyder skørt, er vi som danskere så heldige, at stort set alle lande som vi besøger, er billige sammenlignet med Danmark.

  5. Få rørt jer på den gode måde. Tager I eksempelvis på en storbyferie, får I nemt gået massevis af kilometer om dagen - helt uden at I lægger mærke til det.

  6. Hent ny inspiration. Når man går rundt i dagligdagens sædvanlig rammer, kan det være svært at føle sig inspireret.

  7. Sov bedre. Når vi er på ferie, synes alle vores bekymringer længere væk, og derfor sover vi simpelthen bedre.

Danskernes ferietendenser

Vi tager både på ferie i Danmark og i udlandet

Danskerne elsker ferie!

Hvem elsker ikke ferie? Os danskere gør i hvert fald! Hvad end ferien byder på en rejse eller ej, så nyder vi den i fulde drag. Faktisk viser undersøgelser, at danskerne er nordiske mestre i at holde ferie. Over 80 procent af den danske befolkning holder nemlig 4 eller flere ugers ferie hvert år. For vores naboer i Norge og Sverige gælder det kun for ca. 65 procent af befolkningen! I 2016 var hele 75 procent af den danske befolkning på mindst én ferie med overnatning. Faktisk holdte vi danskere i gennemsnit 2,1 ferier i 2016. Undersøgelser viser, at vi har en destination i hovedet før vi bestiller ferien, og i mange tilfælde ender det også med at blive den destination som vi besøger! I gennemsnit booker vi danskere vores flybilletter 60 dage i forvejen, hvilket gør os til et af de europæiske lande, som er ude i forholdsvis god tid. Vi er derfor langt fra så spontane som vi måske går rundt at tror!

Man kunne nemt forestille sig, at danskernes foretrukne feriedestination er en destination med fantastiske sandstrande og godt vejr, men faktisk holdt hele 56 procent ferie i Danmark i 2016, hvilket gør Danmark til den mest populære destination dette år. Faktisk holdte hele 64 procent minimum to ferier i Danmark sidste år. Når danskerne bliver spurgt, hvorfor de vælger at holde ferie i Danmark, er de primære årsager besøg hos enten venner eller familie, samt for at opleve naturen og de danske kyster. For dem der fravælger at holde deres ferie i Danmark, er de væsentligste årsager, et ønske om at opleve ny kultur og natur, samt det ustadige danske vejr.

Men danskerne tager nu også på ferie i udlandet. Specielt feriedestinationerne Spanien, Italien og Tyskland er vi særligt vilde med! Efter Danmark er Tyskland den næstmeste populære destination, hvor hele 27 procent af danskerne holdt ferie i 2016. I Spanien valgte 22 procent af danskernes at holde deres ferie og herefter kommer Italien på en fjerdeplads, hvor 14 procent af danskerne at tilbring deres ferie sidste år. Foruden sommerlige destinationer med godt vejr, tiltræk destinationer såsom Sverige og Norge også danskerne i 2016.

Selvom det er destinationer, som er let tilgængelige og ligger relativt tæt på Danmark der er populære blandt danskerne, melder der sig en ny tendens blandt os ferielystne. Vi har nemlig fået smag for ferie til mere eksotiske destinationer! Undersøgelser peger nemlig på at der gennem de seneste år er sket en klar stigning i efterspørgslen på ferier til fjerne og eksotiske destinationer. Det er specielt Thailand som danskerne er vilde med, men også destinationer som den Dominikanske Republik, Mexico og Mauritius har vi nu fået øjnene op for. Efter at have haft de sydeuropæiske destinationer som favoritter i årevis, er der nu sket et skift. Årsagen er sådan set meget simpel; det er blevet billigere at tage på ferie! Destinationer som Mauritius og Caribien ville for 25 år siden nærmest have ruineret den almindelige dansker, men i dag er de altså kommet inden for økonomiske rækkevidde.

Hvem vil vi egentlig helst afsted på ferie med? Her tyder undersøgelser på at vi danskere foretrækker at tilbringe ferien med vores bedre halvdel. Hele 63 procent svarer nemlig at deres ønskede rejsefælle er deres ægtefælle eller kæreste. 41 procent svarer derimod at de foretrækker at tage på ferie med venner, og 40 procent vil helst have deres børn med på ferie. Kun 5 procent foretrækker at tage på ferie alene, og der ses derfor en tendens til, at vi danskere ønsker at skabe ferieminder som vi kan dele med andre.

Ferier der byder på lidt af hvert

Storby, ski, afslapning og meget mere

En ferie er ikke bare én ting

Ordet ferie kan dække over mange ting. Holder I ferie fra arbejdet, for at slappe af derhjemme? Tager I ud at rejse, på en storbyferie, skiferie eller charterferie? Vil I afsted om sommeren, vinteren eller måske i efterårsferien? Der findes mange forskellige måder at tilbringe jeres ferie på (og det er selvfølgelig sjovest at tage ud at rejse!). Ja.. mulighederne er mange når der skal bestilles ferie og vælges destination. Undersøgelser viser at danskerne helst vil holde ferie i uge 29 og 30, men faktisk er vi også blevet ret vilde med at tage på ferie i efterårsferien. Specielt når turen går udenlands, er efteråret populært at rejse i. Faktisk foretrækker næsten hver anden dansker at rejse om efteråret - og specielt på denne årstid er de nordeuropæiske rejsemål der er populære!

Før I drager afsted på ferie, skal I selvfølgelig gøre op med jer selv, hvad I har lyst til. Kunne I tænke jer en hel fantastisk ferie under sydens sol, en shoppingferie med veninderne eller måske noget helt tredje? Søger I sol og varme, er det uden tvivl oplagt at tage afsted på en solferie til det sydlige europa, hvor varmen om sommeren ikke er længere væk end en smuttur i fly. Her er der rig mulighed for at dase ved poolen, læse en god bog eller tage ud af opleve natur eller måske endda kultur? Solferier byder ofte på meget mere end bare sol - kombiner eksempelvis solferien med en aktiv ferie eller hvad med masse fantastiske udflugter til historiske steder?

Storbyferie er uden tvivl også et sikkert hit hos os danskere. Faktisk er storbyferie, den form for ferie som tiltrækker allerflest danskere. I mange år har Paris været danskernes favorit blandt storbyer, men i 2016 blev Paris overhalet af London! Men det er ikke kun turistmagneterne danskerne tager på ferie i mere. Det er nemlig blevet en ny trend at besøge storbyer som Beirut, Split og Warszawa, der førhen ikke var typiske feriedestinationer for os danskere. Årsagen er, at vi er blevet mere rejsevante og modige, og derfor tør tage afsted til nye destinationer som vi ikke har besøgt før. Vi vil simpelthen opleve nye og anderledes steder, og med de mange lavprisruter som er åbnet, har vi nu rig mulighed for det.

Også en skiferie har noget helt særligt at tilbyde. Skiferie tager vi, som bekendt, oftest på i vintermånederne, og der er altså noget helt særligt ved at suse ned af pister med en helt fantastisk udsigt ud over bjerglandskabet. For ikke at glemme hygge foran pejsen med varm kakao efter en lang dag på pisterne. Der er altså nærmest ikke noget mere hyggeligt og idyllisk!

Søger I derimod ren afslapning og afkobling fra hverdagens stress og jag, så er en wellness ferie uden tvivl noget for jer. Her kan I få ladet batterierne op, mens I nyder godt af alt hvad et wellnessophold byder på - jacuzzi, massage, sauna og meget mere. Selvom mange af os muligvis er store fans af afslapning, viser forskning at mange danskere vælger en aktiv ferie frem for en ferie fyldt med afslapning. Tiden hvor alt hvad vi danskere ønskede, var at ligge i en solseng i 14 dage, er ovre. Og årsagen er sådan set simpel, vi vælger at tage afsted på en aktiv ferie, fordi vi ikke har tid til at være aktive i hverdagen. Ved at tage på en aktiv ferie har vi derfor mulighed for at have en ‘god samvittigheds-ferie’, hvor vi både kan tilbringe tid sammen med familien, samtidig med vi kan være aktive.

Ferie og teknologi: hvordan hænger det sammen?

Smartphones og sociale medier

Det har aldrig været nemmer at vælge hvor næste ferie skal gå hen

Teknologi og innovation ændrer hele tiden vores måde at gøre tingene på. Skulle man for 50 år siden afsted på en ferie med fly, foregik det I det fineste sæt tøj som man ejede, og det var altså ikke den almindelige dansker, der tog afsted på sådan en ferie. Kigger vi 20 år tilbage var det langt fra lige så nemt at bestille en ferie, som det er i dag. Dengang måtte man på biblioteket for at låne rejsebøger for at få inspiration. Når man så havde besluttet hvor ferien skulle gå hen, måtte man sætte sig ned og tale med en rejseagent for at gøre ens ferie til en realitet.

I dag foregår det hele noget lettere. Årsagen til det: smartphones! Vi bruger nemlig vores smartphone som aldrig før - både til at bestille ferie, men også på selve ferien. Med et enkelt klik på telefonen kan vi bestille vores næste drømmeferie, uanset hvor vi befinder os henne. Vi har derfor mulighed for at booke ferie uanset hvor vi befinder os - i sengen, ved morgenmaden, på farten - ja over det hele faktisk! Booking af ferie foregår derfor ikke længere kun foran computeren, men i høj grad også på vores tro følgesvend smartphonen. Denne tendens betyder at vi danskere er blevet meget mere spontane i vores beslutning om at booke en ferie. Faktisk afslører op til flere danskere, at de sågar har booket eller søgt efter en ferie, mens de befandt sig på toilettet! Når vi er afsted bruger vi den til at navigere rundt med, søge efter anbefalinger og gode tips online og på de sociale medier. Verden har aldrig været så tilgængelig som den er i dag, og det har aldrig været billigere at tage på ferie.

De sociale medier er også blevet en ny kilde for ferieinspiration. Hvad end vi følger forskellige rejseblogs, eller følger med i hvor vores venner tager hen på ferie via instagram, så har vi altså fået en helt ny platform, hvorfra vi kan hente inspiration til næste ferie. De sociale medier har derfor åbnet op for en hel ny verden, hvor man nemt kan browse gennem et utal af rejsemål og destinationer. Et klik giver adgang til massevis information og billeder. Faktisk peger undersøgelser på at hele 38 procent af os deler vores oplevelser fra ferien med familien eller vennerne på de sociale medier!

Her hos TravelBird håber vi, at I er blevet lidt klogere på ferier og ønsker jer en rigtig god tur uanset hvilken slags ferie I skal på, samt hvor den går hen.

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice