Vælg udrejsedato
1 tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

Mere inspiration

Tyskland er et utroligt alsidigt land, som lokker massevis af danskere til på alle tider af året.

Hyggelige storbyture til Hamborg og Berlin er naturligvis en favorit året rundt. I den søde juletid drager mange afsted mod de store julemarkeder, der findes syd for grænsen, og hvor man kan finde alt, hvad julehjertet begærer fra dekorationer til lækker Glühwein og Stollen. Om sommeren tager vi gerne på opdagelse i den frodige og bjergrige natur, der lokker med tusindvis af afmærkede vandre- og cykelruter. Flere og flere har da også fået øjnene op for Tyskland som det perfekte sted at holde en ferie med sol og strand. Den idylliske østersøkyst byder på kilometervis af sandstrande, og her skinner solen skinner lidt mere end alle andre steder i Tyskland. Ved østersøkysten findes historiske badebyer, flot natur, en tilbagelænet stemning og masser af steder, hvor I kan lade jer forkæle med wellness og spabehandlinger.

Hos vores tyske naboer er der masser af spændende oplevelser i vente, hvad end I er på jagt efter et romantisk weekendophold med wellness og forkælelse, en familieferie med sjov for både store og små eller en ferie fuld af naturoplevelser.

Kør-selv-ferie med all inclusive i Tyskland
Hvad end I gerne vil have ud af jeres ferie, så er det værd at overveje et ophold med all inclusive i Tyskland.
Ferier med all inclusive bliver mere og mere populære hos danskere, der gerne vil have en ferie fuld af hygge og uden bekymringer.

Den korte afstand fra Danmark er en af grundene til Tysklands popularitet hos rejselystne danskerne. Muligheden for selv at køre betyder også, at det er det perfekte sted at tage til, hvis I får lyst til en spontan tur. Vælger I en kør-selv-ferie med all inclusive i Tykland er der mange fordele. Den korte transporttid betyder mere tid til spændende oplevelser, og især hvis I har små børn med på bagsædet, kan det være en fordel ikke at have for langt til feriedestinationen. Med all inclusive er der tilmed sørget for alle måltider og drikkevarer, så det er en yderst bekvem og ofte også billigere måde at feriere på, da der ikke skal bruges penge på restaurantbesøg.

Ferie i den tyske natur
Tyskland har intet mindre end 104 naturparker fyldt med maleriske søer og floder, øer, skove og bjerge.
Er I til aktive ferier fuld af vidunderlig natur, så er Tyskland lige stedet at tage til.

Her er nemlig massevis af smukke nationalparker, der byder på alsidige landskaber med alt fra frodige skove til sneklædte bjergtoppe. Faktisk behøver I ikke at tage længere end til Slesvig-Holsten før I støder på den første nationalpark, men tager I længere mod syd, finder I de naturglades favoritter Harzen og Schwarzwald. Harzen fortryller med charmerende hytter og sneklædte tinder, og imponerende Schwarzwald er så eventyrlig, at den eftersigende inspirerede flere af Brødrende Grimms historier.

Tager I på en ferie med all inclusive i Tysklands natur, så behøver I ikke at bruge den dyrebare ferietid på at skulle finde restauranter eller selv svinge gryderne. I stedet er der god tid til at nyde den friske luft og de fredfyldte omgivelser.

Familieferie
Skal den stå på kvalitetstid med familien, er det værd at overveje at vende næsen mod Tyskland.
Mulighederne for sjove dagsudflugter for familier med både små og store børn er mange de fleste steder i Tykland.

Der er massevis af skægge badelande og forlystelsesparker over hele landet, såsom Tropical Islands, Movie Park, Phantasialand og Heide Park. Der er også museer med interaktive udstillinger, hvor børnene både kan blive godt underholdt og lære en masse. Har I valgt en naturferie, er der såmænd også aktiviteter for de mindste. Eksempelvis er der i Harzen en dinosaurpark, et videnskabsmuseum og naturlegepladser med vilde rutsjebaner og klatrebaner. På mange hoteller med all inclusive i Tyskland smører personalet også gerne en madpakke til jer, eller I kan få lov at sammensætte jeres egen madpakke fra morgenmadsbuffeten, så I er klar til en dag på farten.