Vælg udrejsedato
3 Tilbud

Vores bedste tilbud – særligt udvalgt til dig

Mere inspiration

Dubai er en af de syv emirater, der tilsammen udgør De Forenede Arabiske Emirater. Dubai er i dag langt den mest kendte by i denne region, til trods for at hele Dubai nærmest ikke eksisterende for bare 25 år siden.

Rejser til Dubai er noget andet i dag, end det var engang. I 1990 var Dubai ikke andet end et par bygninger i midten af ørkenen. Det er svært at tro, når man ser på Dubai i dag, hvor det er blevet en by kendt for kontinuerligt at presse grænserne for, hvad der er teknologisk muligt.

Dubai har udvikler sig fra at være et stykke land ude midt i ørkenen til en metropol med verdens største kunstige ø, verdens første undersøiske hotel og verdens højeste bygning, Burj Khalifa, der med sine 828 meter tårner sig over byen. Disse par eksempler kan slet ikke indfange den samlede udvikling, der er sket, men de giver dog et indblik i, hvor langt Dubai er kommet fra at være en lille by midt i ørkenen.

På ferie i Dubai vil det fremgå hvor stor en teknologisk udvikling, der er sket over de sidste 25 år, men Dubai har også meget andet at byde på end en flot skyline og luksushoteller.

Det ultimative sted for shopping
Dubai kan matche, hvis ikke overgå, alle andre storbyer i verden, når det kommer til shopping.
På rejser til Dubai skal byen udforskes, og der er rig mulighed for at finde alt hvad hjertet begærer.

Der er adskillige kæmpe storcentre i Dubai, som Mall of the Emirates, The Dubai Mall og mange, mange flere. Det kan derfor være en god idé at lave en plan for, hvad der skal ses og hvilke varer, der skal prioriteres, da det ganske enkelt ellers kan være umuligt at komme igennem, alt hvad Dubai har at byde på indenfor shopping. Dubai Mall er det største shoppingcenter i Dubai og har rundt regnet 1200 forretninger i alle mulige forskellige genrer.

På rejser til Dubai er der med andre ord fortrinlige muligheder for at tilfredsstille selv den mest kræsne shopper.

Kun dem der vil risikere at gå for langt, kan finde ud af, hvor langt de kan gå

– T.S. Elliot
De vilde biler i Dubai
På Dubai rejser er det en oplevelse at blive stoppet af politiet.
Dubai er med sit dejlige klima, luksuriøse hoteller og mange shoppingmuligheder en magnet for de rige og berømte.

Derfor er alt bare lidt mere eksklusivt, og det er altså ikke kun med bygningerne, Dubai har overhalet resten af verden. Når det kommer til biler er Dubai den by i verden med flest superbiler per indbygger.

Man kunne så frygte, at det betyder, der bliver trykket lidt for meget på højre pedal på motorvejen. Dette er der dog fundet en nem løsning på: Politiet kører også i superbiler, så de er i stand til at følge med eventuelle fartsyndere.

Det er altså fuldt ud sandsynligt, at blive stoppet af en Lamborghini eller Bugatti, hvilket gør det at blive stoppet af politiet til en fed oplevelse, for hvem beundrer ikke disse dejlige biler.

En by ved havet
Perfekt til afslapning på alle måder.
Dubai har generelt et godt klima hele året, og grundet dets lokation helt ud til havet giver rejser til Dubai gode muligheder for en afslappende dag ved stranden.

Når fødderne er trætte af at vandre rundt i shoppingcentrene, kan der altså med fordel kobles helt af ved nogle af de smukke kyster i Dubai.

Stranden kan i sig selv også sagtens være et udflugtsmål, for her er der udsigt over hele Dubais skyline i den ene retning og det azurblå hav i den anden retning. I lidt utraditionel stil kan de største kunstige øer i verden også ses fra stranden. Øerne i sig selv er flotte, men de bygninger og hele området, som de er bygget på, er mindst lige så meget en tur værd.

Slutteligt så er der ved havet utrolig gode muligheder for en dag på vandski eller med badning, så det er værd at udnytte, at havet er lige i nærheden.