• Med fly
  • Med indkvartering

Unik rundrejse i Indien med tigersafari

  • Rundrejse
  • 12 overnatninger
  • Indien
Pris fra kr. 13.929,-
  • per person fra
  • baseret på 2 personer

Rejs rundt i storslåede Nordindien: 11 overnatninger og 9 udflugter fordelt over New Delhi, Mandawa, Bikaner, Jodphur, Jaipur og Agra. Inkl. tigersafari, morgenmad, al transport og fly tur-retur fra København

Har I altid drømt om at opleve Indiens fascinerende kultur og smukke skatte, så er det nu, I skal slå til! På denne rundrejse gennem Nordindiens største provins, Rajasthan, skal I se de smukke tigre på en spændende safari, den myldrende millionby Delhi, den tidligere handelsby Mandawa, ørkenbyen Bikaner, lyserøde Jaipur og populære Agra, hvor Taj Mahal ligger! I får 11 overnatninger samt 9 udflugter til nogle af områdets mest spændende kulturskatte, og så er morgenmad og al transport undervejs inkluderet. Glæd jer til en fantastisk ferie, hvor det eneste I skal huske, er eventyrlysten!

Inklusive
  • 11 overnatninger inkl. morgenmad i dobbeltværelse (maks. 3 voksne og 1 barn 4-11 år):
  • 2 overnatninger på Radisson Blu Dwarka***** i Delhi (første og sidste nat)
  • 1 overnatning på Hotel Vivana Culture*** ved Mandawa
  • 1 overnatning på Vesta Bikaner**** i Mandawa
  • 1 overnatning på Thar Oasis Resort & Camp**** i Bikaner
  • 1 overnatning på Ranbanka Palace i Jodphur
  • 2 overnatninger på Hotel Ramada**** i Jaipur
  • 2 overnatninger på Ranthambore Regency**** i Ranthambore
  • 1 overnatning på Crystal Sarovar Premier***** i Agra
  • Fly tur-retur fra København til Delhi
  • Håndbagage
  • Al transport undervejs
  • Sightseeing i Delhi (dag 2)
  • Sightseeing i Mandawa (dag 3)
  • Sightseeing i Bikaner (dag 4)
  • Besøg i landsbyen Bishnoi (dag 5)
  • Sightseeing i Jodphur (dag 6)
  • Sightseeing i Jaipur (dag 7)
  • Tigersafari og ørkensafari (dag 9)
  • Besøg i byen Fatehpur (dag 10)
  • Sightseeing i Agra (dag 11)
  • Engelsktalende guide og entré inkluderet på alle udflugter
Tilvalg
  • Middag hos lokal familie
  • Mohabbat The Taj show
  • Opgradering til halvpension
  1. Dag 1 & 2: Delhi

    Dag 1 & 2: Delhi

    Så er dagen kommet, hvor I ankommer til Indien! I lufthavnen bliver I hentet (kig efter TravelBird-skiltet) og kørt til jeres første indkvartering, det 5-stjernede hotel Radisson Blu Dwarka. Efter ankomsten ved hotellet kan I vælge at dase ved poolen eller udforske Delhis pulserende storbystemning. Delhi er en by, hvor to verdener mødes: I det gamle Delhi, der engang var det islamiske Indiens hovedstad, vil I møde en labyrint af smalle stræder med gamle, indiske bygninger og storslåede moskeer, og heroverfor står det nye Delhi, hvor brede alleer prydet med grønne træer og flotte regeringsbygninger dominerer. Byen har af flere omgange været bygget op og ødelagt, for så at blive opført på ny, og Delhi har i hundredevis af år været magtcentrum for landets ledere.

    I kan også tilkøbe en middag hos en lokal familie, hvor I får lov til at komme helt tæt på den gæstfrie indiske kultur samt smage på landets traditionelle retter. Middagen tilkøbes i forbindelse med bookingprocessen og varer ca. 1-2 timer fra kl. fra kl. 19.30.

    Når I har fået hvilet ud efter jeres første nat i Indien, bliver I på dag 2 hentet på hotellet kl. 09.00, for i dag skal I på jeres inkluderede sightseeing i Delhi. Jeres engelsktalende guide viser jer byens vigtigste monumenter, markedspladser, madboder og historiske attraktioner som Jama Masjid, Indiens største moské, der i 1500-tallet blev bygget af kejser Mogul Shah Jahan, som også byggede det kendte Taj Mahal. I kommer også forbi Mahatma Gandhis mindesmærke, Raj Ghat-parken, Red Fort (lukket på mandage) og præsidentkomplekset. Der bliver også tid til et besøg til Lotus-templet og Indiens højeste minaret, den 72 meter høje Qutub Minar, der er bygget i marmor og rød sandsten.

    Efter en oplevelsesrig dag i Delhi er det tid til at checke ud, for nu går rejsen til Mandawa: Turen tager omkring 6-7 timer og undervejs vil I gøre holdt ved Hotel Vivana Culture, hvor I overnatter.

    exterior

    Radisson Blu Hotel Dwarka eller tilsvarende

    • Hotel
    • Delhi, Indien
    exterior

    Dwarka ligger ca. 20 minutters kørsel fra Delhis kommercielle centrum. Her finder I jeres 5-stjernede Radisson Blu hotel, som byder på luksuriøse omgivelser og blot 150 meters afstand fra metrostationen Dwarka Sector 13. Hotellet råder over en tagterrasse, et mindre supermarked, 3 restauranter, gratis WiFi og en natklub. Det moderne hotel har desuden en døgnåben reception, som står klar til at hjælpe med tips og anbefalinger til oplevelser i Delhi og omegn.

    Værelserne har aircondition, LCD-TV, te- og kaffefaciliteter, minibar (mod gebyr) samt eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler.

    Læs mere
  2. Dag 3: Mandawa

    På feriens 3. dag bliver I efter morgenmaden kl. 09.00 kørt til Mandawam, hvor I skal på guidet rundvisning. Mandawa var engang en handelsby, der lå på den famøse Silkerute, og de gamle bygninger og den flotte arkitektur vidner om byens storhedstid. Jeres guide tager jer med gennem de smalle gader og forbi smukke "haveli'er" – indiske herskabshuse, hvor byens velhavende købmænd boede, og som er udsmykket med flotte freskoer og malerier.

    Om aftenen kører I videre mod Bikaner, som er en by i nordvestlige Indien. Bikaner ligger i udkanten af Tharørkenen, og her kan I ofte støde på kamelkaravaner, der stadig anvendes til at transportere mennesker og varer rundt mellem ørkenbyerne. Busrejsen hertil tager ca. 4-5 timer og fører jer til det 4-stjernede Hotel Vesta Bikaner, hvor I tilbringer natten.

    Vesta Bikaner Palace -> Vesta Bikaner Palace 0.0 km

    restaurant + pool

    Vesta Bikaner eller tilsvarende

    • Hotel
    • Ridmalsar Purohitan, Indien
    restaurant + pool

    Jeres 4-stjernede hotel Vesta Bikaner er skabt efter traditionel Rajasthansk arkitektur og byder på en have, udendørs pool, wellnessområde, restaurant, bar, gratis WiFi og mulighed for at veksle valuta.

    Værelserne er indrettet med aircondition, satellit-TV, skrivebord, siddehjørne, te- og kaffefaciliteter samt eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler.

    Læs mere
  3. Dag 4: Bikaner

    Efter morgenmaden på dag 4 skal I på en guidet sightseeing i Bikaner, og I kommer bl.a. forbi byens gamle kvarter samt det imponerende Junagarh Fort, der blev opført i 1500-tallet, og som huser overdådige værelser og templer. I kommer også til at opleve det hellige tempel Laxminath, templet Bhandasar Jain og flere museer.

    Om eftermiddagen rejser I videre mod den lille by Dechu, som ligger dybere inde i Tharørkenen. Her checker I ind på jeres næste hotel, det 4-stjernede Thar Oasis Resort & Camp, hvor alle forudsætninger for en fantastisk ørkenoplevelse er opfyldt. Så snart I har stillet kufferterne og fået nøgler til værelset, er det tid til jeres næste eventyr! I skal nemlig på jeepsafari i den fortryllende Tharørkens vildmark. I vil undervejs besøge et par ørkenlandsbyer for at få indsigt om de lokales liv i ørkenen. På jeres køretur gennem ørkenens vildmark vil I få lov til at opleve ørkenens eksotiske flora og fauna. Jeepsafarien varer fra kl. 16.00 til kl. 17.00. Senere på aftenen fra kl. 19.00 til kl. 21.00 er der indlagt en Rajasthansk kulturaften i programmet med sang og dans.

    Vesta Bikaner Palace -> Thar Oasis Resort & Camp 222.3 km

    exterior

    Thar Oasis Resort & Camp eller tilsvarende

    • Hotel
    • Gumanpura, Indien
    exterior

    Jeres 4-stjernede Thar Oasis Resort & Camp ligger ca. 5 km fra Tharørkenens berømte sandklitter. Hotellet har et poolområde, døgnåben reception og gratis WiFi. Hotellets restaurant serverer indiske og vestlige retter, og i baren kan I koble af med en indisk lassi eller kold øl.

    Læs mere
  4. Dag 5: Bishnoi

    I vågner op til morgenmad på hotellet på jeres rundrejses 5. dag, hvorefter I gør jer klar til at checke ud og fortsætte rejsen mod storbyen Jodphur, hvor jeres næste hotel, Ranbanka Palace, venter jer. Når klokken slår 15.00 begiver I jer ud på en ny jeepsafari, denne gang til ørkenlandsbyen Bishnoi. Bishnoi er hjemsted for den hinduistiske trosretning Vaishnavite, som blandt andet efterlever princippet om at beskytte ørkenens (og jordklodens) natur og vildmark mod forurening og forfald. Vaishnavismens grundsten er, at alt levende har ret til at overleve.

    Efter jeepsafarien bliver I kørt tilbage til jeres hotel Thar Oasis Resort & Camp, hvor aftenen står til fri rådighed.

    Thar Oasis Resort & Camp -> Ranbanka Palace 130.1 km

    Pool

    Ranbanka Palace eller tilsvarende

    • Hotel
    • Jodhpur, Indien
    Pool

    Det 4-stjernede hotel Rabanka Palaca byder på en spa- og wellnessafdeling, udendørs pool, restaurant, bar og gratis WiFi i tæt afstand til Jodphurs seværdigheder.

    Værelserne har aircondition, fladskærms-TV, siddehjørne, minibar (mod gebyr), elkedel samt eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler.

    Læs mere
  5. Dag 6 & 7: Jodphur & Jaipur

    På dag 6 efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og kørt til Jodhpur, "Den Blå By", som ligger som en funklende juvel i det øde ørkenlandskab. Her kan I nyde synet af de blå huse og de mange imponerende bygningsværker. Dagen er viet til udforskning af Jodhpur, hvor I bl.a. kommer til at se det storslåede Meherangarh-fort, som blev bygget i det 15. århundrede og huser et museum, der fortæller om fortets enorme betydning for Jodphur. I vil i løbet af jeres sightseeing desuden opleve det kolossale Umaid Bhawan-palads samt gravmonumentet Jaswant Thada, som imponerer med sin detaljerade arkitektur.
    Når aftenen lægger sig over byen, er det tid til at vende næsen mod jeres næste destination Jaipur, hvor I skal overnatte på det 4-stjernede Hotel Ramada.

    Jaipurs navn minder om Jodphur, men er en helt anderledes oplevelse. Byen er opført i lyserøde farver og ligger i et bakkerigt landskab fyldt med fæstninger og paladser, hvilket har givet den sit kaldenavn 'Den røde by'.'

    Næste dag, dag 7, lægger I ud med en sightseeing i Jaipur. I starter kl. 09.00, hvor I bliver hentet på hotellet og kører mod Amber-fortet. Det fascinerende Amber-fort, som ligger lidt udenfor byen, er et pragteksempel på indisk arkitektur med sirligt dekorerede gavle og vægge. I kommer også omkring nogle af Jaipurs mest imponerende monumenter, såsom Bypaladset, Hawa Mahal og Jantar Mantar-observatoriet.Om eftermiddagen kan I glæde jer over at køre i en traditionel rickshawtaxa til nogle af Jaipurs markeder, hvor I får tid til at se jer omkring og shoppe lidt souvenirs. I tilbringer natten på jeres Hotel Ramada.

    Ranbanka Palace -> Tulsi - Ramada Hotel 342.0 km

    Pool

    Hotel Ramada eller tilsvarende

    • Hotel
    • Jaipur, Indien
    Pool

    Midt i Jaipurs centrum finder I jeres moderne 4-stjernede Hotel Ramada. Hotellet råder over flere restauranter, en cocktailbar, et wellnessområde, tagterrasse og gratis WiFi.

    Værelserne er indrettet med trægulv samt eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler. Værelserne har aircondition, fladskærms-TV, minibar (mod gebyr) samt te- og kaffefaciliteter.

    Læs mere
  6. Dag 8 & 9: Tigersafari i Ranthambore

    Efter en omgang morgenmad på rundrejsens 8. dag bliver I hentet på hotellet kl. 09.00 og kørt til Ranthambore National Park, hvor I først checker ind på jeres 4-stjernede hotel Ranthambore Regency, som forkæler jer med en frokostservering. Sørg for at nyde poolen, få slappet helt af og glem ikke at oplade batterierne på kameraet, for i morgen skal I på tigersafari!

    Det er i Ranthambore Nationalpark I kan komme helt tæt på naturen og det vilde dyreliv. Ranthambore, der ligger ved foden af bjergkæden Aravalli og Vindhya, er en beskyttet naturpark på ca. 400 km², som huser blandt andre den bengalske tiger, leoparder, hyæner, hjorte, pantere og bjørne. På rundrejsens 9. dag bliver I hentet tidligt om morgenen og kørt på jeepsafari i nationalparken for at opleve Indiens smukkeste, mest eksotiske dyrearter blandt templer og buske. Frokost er inkluderet på udflugten, og eftermiddagen byder på endnu mere jeepsafari. I overnatter på jeres hotel fra aftenen før, Ranthambore Regency, hvor I kan se frem til en skøn nats søvn efter de fantastiske indtryk fra nationalparken.

    Tulsi - Ramada Hotel -> Ranthambore Regency Hotel 158.7 km

    Room

    Ranthambore Regency eller tilsvarende

    • Hotel
    • Kutalpura Jatan Rural, Indien
    Room

    Jeres 4-stjernede hotel Ranthambore Regency ligger blot 10 minutters kørsel fra Ranthambhor National Park. På hotellet finder I en restaurant, bar, gratis WiFi og udendørs pool.

    Værelserne er indrettet i moderne stil med aircondition, sofa, skrivebord og eget badeværelse med hårtørrer.

    Læs mere
  7. Dag 10: Agra

    Efter morgenmaden på dag 10 skal I nu mod storbyen Agra ved Yamuna-floden, og på vejen dertil skal I se på spændende indisk kulturarv: I skal nemlig besøge Fatehpur Sikri. Denne historiske by er opført af Akbar den Store i det 16. århundrede. Den enorme by rummer imponerende paladser, tårne, bymure med i alt 9 porte, boligområder for Akbars hof, hær og tjenestefolk samt en af Indiens største moskéer, Jama Masjid. Byen blev forladt kort efter opførslen, da den nærliggende sø blev tørlagt, og efterfølgende er byen blevet beboet af både indisk adel og britiske kolonimagter.

    Efter en spændende sightseeing går turen videre mod jeres næste hotel, det 5-stjernede Crystal Sarovar Premier, hvor I kan glæde jer til en god nats søvn. I har i dag mulighed for at booke billetter til det flotte Mohabbat The Taj Show som forberedelse på morgendagens udflugt til Taj Mahal. Dette show fortæller gennem sang og dans kærlighedshistorien mellem stormogulen Shah Jahan og hans yndlingshustru. Showet starter kl. 18.00 og varer 30-40 minutter (kan tilkøbes i forbindelse med bookingprocessen).

    Ranthambore Regency Hotel -> Crystal Sarovar Premiere 272.2 km

    Crystal Sarovar Premiere eller tilsvarende

    • Hotel
    • Basai, Indien

    Velkommen til jeres luksuriøse omgivelser på Crystal Sarovar Premiere! Det 5-stjernede hotel ligger blot 2 km fra Taj Mahal i Agras Taj Ganj-distrikt og byder på udendørs pool, wellnessområde, restaurant, bar, mulighed for at veksle valuta og døgnåben reception.

    Værelserne er indrettet med dobbeltseng, fladskærms-TV, elkedel, minibar (mod gebyr), gratis WiFi samt eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler.

    Læs mere
  8. Dag 11 & 12: Taj Mahal & retur til Danmark

    Dag 11 byder på turens måske største oplevelse: Udflugten til det berømte Taj Mahal. I bliver hentet tidligt om morgenen fra Crystal Sarovar Premiere og kørt til Taj Mahal. Stormogulen Shah Jahan lod det imponerende palads opføre som et symbol på sin evige kærlighed til yndlingshustruen, Mumtaz Mahal i 1600-tallet. Den smukke bygning lokker hver dag massevis af mennesker til, og alle bliver de betagede og forundrede over paladsets skønhed — glem ikke at få kameraet med!

    Efter turen til Taj Mahal bliver I kørt tilbage til hotellet, hvor I spiser morgenmad og checker ud. Så går turen ellers tilbage til Delhi, hvor I checker ind på det 5-stjernede Radisson Blu Dwarka, som I også overnattede på den allerførste nat i Indien. Brug denne sidste tid på at udforske nogle af de seværdigheder, I så de første dage, på nærmere hånd – gå rundt i det enorme, røde sandstensslot Red Fort, gør jer et godt kup på silke på et af de mange markeder, og tag en tur med rickshaw gennem det livlige mylder.

    Jeres fly hjem afgår om natten på dag 12. Har I tid før flyet afgår, kan I bruge den sidste tid I Delhi. Når det er tid til afrejse, bliver I kørt til lufthavnen, hvor flyet venter på at tage jer og jeres kufferter fulde af store oplevelser og farverige minder med hjem igen.

    Crystal Sarovar Premiere -> Radisson Blu Hotel 238.0 km

    exterior

    Radisson Blu Hotel Dwarka eller tilsvarende

    • Hotel
    • Delhi, Indien
    exterior

    Dwarka ligger ca. 20 minutters kørsel fra Delhis kommercielle centrum. Her finder I jeres 5-stjernede Radisson Blu hotel, som byder på luksuriøse omgivelser og blot 150 meters afstand fra metrostationen Dwarka Sector 13. Hotellet råder over en tagterrasse, et mindre supermarked, 3 restauranter, gratis WiFi og en natklub. Det moderne hotel har desuden en døgnåben reception, som står klar til at hjælpe med tips og anbefalinger til oplevelser i Delhi og omegn.

    Værelserne har aircondition, LCD-TV, te- og kaffefaciliteter, minibar (mod gebyr) samt eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler.

    Læs mere
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Drikkepenge til guider og chauffører
  • Udgifter til rejsevisum
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 3 voksne + 1 barn (4-11 år)

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-3 år: Bor gratis på hotellerne (sover i forældrenes seng)

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du for den fulde pris for hotelværelset (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Hotellet er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Elevator

Der er elevator i de fleste hoteller

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Gratis WiFi på de fleste af hotellerne

Forplejning

Jeres rejse inkluderer morgenmad på alle hoteller.
Følgende hoteller inkluderer også halvpension. (halvpension omfatter morgen- og aftensmad):

- Thar Oasis Resort & Camp
- Manvar Desert Camp

Det er muligt at opgradere til halvpension på alle hoteller i forbindelse med bookingprocessen

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Wellness

Der er udendørs pool på de fleste hoteller til fri afbenyttelse undtagen Thar Oasis Resort & Camp

Information om grupperejser

På denne rundrejse kan I både komme til at rejse alene, og I kan komme til at rejse sammen med en gruppe på op til 30 personer. Dette afhænger af antal bookinger på den givne dato

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Nordindien kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri og tetanus (stivkrampe), hepatitis A og tyfus samt at beskytte sig mod malaria. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk

Information om rejsevisum

Bemærk venligst, at alle, der ønsker at rejse til Indien, skal have visum før afrejse. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Rejseprogram

Bemærk, at det i ekstreme tilfælde kan være nødvendigt at ændre programmet for rundrejsen grundet uforudsete omstændigheder, som er udenfor TravelBirds kontrol

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af overnatninger, der ses i afsnittet ‘’Inklusive’’, er antallet af overnatninger på destinationen, men at der kan forekomme en overnatning på ud- og/eller hjemrejsen. Dette vil fremgå af flytiderne, som I ser i bookingprocessen

Transport

Al transport på rundrejsen er inkluderet

Flytider

Bemærk venligst, at der kan optræde ændringer for fly afhængigt af flyselskab, og at flytiderne er foreløbige. Husk at tjekke dit flys afgangstider før afrejse på flyselskabets hjemmeside for at undgå misforståelser

Rejsedokumenter

I vil modtage jeres rejsedokumenter senest 5 dage før planlagt afrejse

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice