• Med fly
  • Med indkvartering
  • Shuttlebus inkluderet

På drømmerejse til Marokko

Solferie 4, 5 eller 7 overnatninger

per person fra kr. 3.619,-
baseret på 2 personer

Allerede booket 5 gange

Tag på eventyr til ørkenens perle, Marrakech: 4, 5 eller 7 overnatninger på La Kasbah Igoudar Suites & Spa ved foden af Atlasbjergene inkl. massage, heldagsudflugt, morgenmad og fly tur-retur fra København

Så snart I lander i Marrakech, vil I føle jer hensat til 1001 Nats Eventyr. Det er svært ikke at falde i svime over Marokkos eksotiske markeder, kringlede gader og betagende ørken- og bjerglandskaber. Nyd 4, 5 eller 7 overnatninger ved foden af Atlasbjergene på det flotte La Kasbah Igoudar Suites & Spa, hvor I indtager jeres morgenmad under en strålende sol og nyder en afslappende massage, inden I snupper en kølende dukkert i poolen. Jeres ophold byder også på en heldagsudflugt i Atlasbjergene, hvor I besøger smukke dale og vandfald og spiser frokost i en traditionel berberlandsby. Der er kun tilbage at pakke kufferten og kameraet — denne drøm af en rejse vil I sent glemme!

Inklusive
  • 4, 5 eller 7 overnatninger i dobbeltværelse (maks. 2 voksne og 1 barn 0-12 år) på La Kasbah Igoudar Suites & Spa
  • Morgenmad
  • Velkomstpakke (te, snacks og en introduktion til området)
  • 30-minutters massage per person
  • 25% rabat på spabehandlinger på hotellet
  • Adgang til swimmingpool
  • Fly tur-retur fra København til Marrakech
  • Transport mellem lufthavnen og hotellet tur-retur
  • Transport mellem hotellet og Marrakech centrum 2 gange dagligt (morgen og eftermiddag)
  • Håndbagage
Tilvalg
  • Ballonflyvning + kamelridning (halvdagsudflugt)
  • Guidet tur til Marrakechs monumenter (halvdagsudflugt)
  • Guidet tur i de botaniske haver (halvdagsudflugt)
  • Udflugt til Ouzoud-vandfaldene (heldagsudflugt)
  • Ridetur på kamel (1 time)
  • Udflugt på quadbike i Sahara (halvdagsudflugt)
Marrakech og udflugt i Atlasbjergene

Marokkos tredjestørste by Marrakech er summende, farvestrålende og hjertevarm. Gå på opdagelse på byens bazar blandt alverdens orientalske krydderier, gyldne lanterner, håndlavede lædersko, silketørklæder og meget mere. Her er både kaos og charme, og det er næsten umuligt at komme tomhændet hjem fra byens store markedsområde. Smag på traditionel myntete på en af byens caféer. Tag et tilbageblik på Marokkos spændende historie med et besøg på museet Maison de la Photographie, som rummer hele 4.500 fotografier fra perioden mellem 1870 og1950'erne, og se hvordan forskellige dele af landet har udviklet sig — og hvordan andre slet ikke har. Få en følelse af det ægte Marokko med et besøg i den storslåede Koutoubia Moské og det prægtige Bahia-palads, som begge er svære at tage øjnene fra. Marokko er kontrasternes land, og den helt særlige stemning her vil I gemme som et minde for livet.

På denne ferie skal I også på heldagsudflugt i Atlasbjergene, hvor I både oplever det marokkanske dagligliv og de fortryllende omgivelser. I lægger vejen forbi tre af områdets berømte dale, de smukke vandfald i Imlil-dalen og en traditionel berberlandsby, hvor I får serveret jeres inkluderede frokost. Herefter tager I videre langs dragende landsskaber til landsbyerne Setti Fatma, Tahnaout og Moulay Brahim, og undervejs får I naturligvis også lejlighed til at nyde udsigten til de knejsende Atlasbjerge . Udflugten starter kl. 10.00, hvor I bliver hentet på hotellet. Turen er inkl. engelsktalende guide og frokost.

La Kasbah Igoudar Suites & Spa

Hotel Al Haouz, Marokko
pool

Et ophold på Kasbah Igoudar er en unik oplevelse. I vil hurtigt føle jer hjemme på dette hyggelige boutique-hotel, når I indtager jeres morgenmad på terrassen og nyder dagen i solen i de smukke arabisk indrettede omgivelser. Slap af ved poolen med en god bog, mens I betragter udsigten til de storslåede Atlasbjerge i baggrunden. Hotellet har et tyrkisk bad og en restaurant, og desuden tilbydes forskellige spa-behandlinger (mod gebyr). Området omkring hotellet er omgivet af olivenlunde og frugttræer. Tag med hotellets shuttle ind til det pulserende centrum af Marrakech om morgenen og tilbage igen om eftermiddagen.

Læs mere
Superior Room

Dobbeltværelse

2 voksne per værelse

I bor i et af hotellets dobbeltværelser, der er indrettet i marokkansk stil og har aircondition, satellit-TV, minibar og eget badeværelse med toilet, bad og hårtørrer.

Valgfrie udflugter

Har I lyst til mere eventyr på ferien kan I i bookingprocessen tilkøbe følgende udflugter (I aftaler med hotellet ved ankomst, hvornår de skal foregå):

  • Ballonflyvning + kamelridning: Start dagen med en frisk kop kaffe og lidt sødt til ganen efterfulgt af jeres livs oplevelse, nemlig en tur i luftballon. I cirka 45 minutter svæver I over det marokkanske landskab, mens I nyder den smukke udsigt over Atlasbjergene. Efter flyveturen står det på en traditionel berbisk morgenmad bestående af majsbrød, frugt, pandekager og myntete, før I skal ride igennem det marokkanske landskab på kamelryg. Bemærk at ballonflyvningen er afhængig af vejret. På dage med dårligt vejr har I mulighed for at ændre til en anden dag eller få fuld refundering. Varighed: Hel dag inkl. morgenmad og transport.
  • Guidet tur til Marrakechs monumenter (min. 2 personer): Tag på guidet tur til Marrakechs smukkeste paladser og monumenter. På jeres tur vil I besøge Bahia Palace, Tower of Koutoubia, Saadian gravene og Tiskiwin museet. Varighed: Halv dag (formiddag) inkl. transport. Bemærk venligst, at entré til nogle af stederne på turen er ekskl.
  • Guidet tur i de botaniske haver (min. 2 personer): Oplev de botaniske skatte i Marrakech og besøg haverne Majorelle, Menara og Agdal, hvor I er omgivet af frodige frugtplantager, kaktusser og olivenlunde. Formiddagen sluttes af med en tur i hestevogn. Varighed: Halv dag (formiddag) inkl. tur i hestevogn. Bemærk venligst, at entré til haverne er inkl.
  • Udflugt til Ouzoud vandfaldene: Cirka 160 km fra Marrakech finder I de imponerende Ouzoud vandfald. Gå en tur langs vandfaldende, tag et hvil på de nærliggende klipper og nyd den fantastiske udsigt. Varighed: Hel dag inkl. transport i gruppe op til 12 personer.
  • Ridetur på kamel: Oplev det marokkanske landskab fra kamelens bløde ryg og sug til jer af skønheden fra de traditionelle landsbyer, den lokale kultur og de svajende palmelunde. Varighed; 1 time.
  • Udflugt på quadbike i Sahara: Kør over klitterne i quadbike! I er afsted i en halv dag, hvor I får et rigtigt ørkeneventyr og oplever beundringsværdige palmelunde og traditionelle berberlandsbyer, udtørrede flodlejer og vulkanske landskaber. Inkl. te hos lokal familie, professionel vejlending i quadbiking og transport. Varighed: Halv dag.
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Turistskat: 2,50 € per person per nat (betales på hotellet)
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Check-ind

Fra 15:00

Check-ud

Indtil 12:00

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 2 voksne og 1 barn (0-12 år)

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-3 år: Bor gratis på hotellet
Børn i alderen 4-12 år: Får rabat på hotelopholdet
Børn fra 13 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Enkeltpersonstillæg

Hvis 1 person booker et dobbeltværelse, betales der for 2 personer

Tilgængelighed

Hotellet er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Gratis WiFi i hotellets reception

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Transport mellem lufthavn og hotel

I forbindelse med transport mellem lufthavnen og hotellet kan der forekomme ventetid

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. Såfremt I ikke kan tilvælge indchecket bagage i bookingprocessen, er dette inkluderet i prisen. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside

Flytider

Bemærk venligst, at der kan optræde ændringer for fly afhængigt af flyselskab, og at flytiderne er foreløbige. Husk at tjekke dit flys afgangstider før afrejse på flyselskabets hjemmeside for at undgå misforståelser

Rejsedokumenter

I vil modtage jeres rejsedokumenter senest 5 dage før planlagt afrejse

Sted

La Kasbah Igoudar Suites & Spa er beliggende ca. 50 kilometer syd for Marrakech og Marrakech Menara Lufthavn i Marokko.