• Med fly
  • Med indkvartering

Drømmerejse til mageløse Taiwan

Rundrejse 14 overnatninger Taiwan

per person fra kr. 13.919,-
baseret på 2 personer

Oplev Taiwan: Rundrejse på 12 overnatninger på 5 forshellige hoteller inkl. morgenmad, halvdagsudflugt, fly tur-retur fra Hamborg eller Købehavn samt transport mellem destinationerne

Taiwan - på den lille østat øst for Kina, syd for Japan og nord for Filippinerne finder I en unik blanding af naturlige skatte, spændende kultur og en historie, som findes ingen andre steder. Her kan I opleve moderne storbyer, fortryllende søer, majestætiske bjerglandskaber, templer, klostre og naturskønne nationalparker. Alt det og meget mere kan I se frem til at opleve på denne fantastiske rundrejse i mageløse Taiwan, hvor I tilbringer 12 overnatninger på 5 forskellige hoteller. I charmerende Taiwan behøver I ikke vælge mellem sightseeing i storbyer, vandreture i den smukke natur, storslåede templer og kulturhistorie - her får I serveret en blanding af det hele på én og samme rejse!

Inklusive
  • 12 overnatninger i dobbeltværelse (maks. 3 voksne, 2 børn 3-13 år og 1 baby 0-2 år):
  • 8 overnatninger på Golden China Hotel Taipei**** (eller lignende) i Taipei
  • 1 overnatning på Fleur de Chine Hotel***** (eller lignende) i Sun Moon Lake
  • 1 overnatning på Grand Hi-Lai Hotel***** (eller lignende) i Kaohsiung
  • 1 overnatning på Hotel Royal Chihpen***** (eller lignende) i Taitung
  • 1 overnatning på Silks Place Taroko***** (eller lignende) i Taroko
  • Morgenmad på alle hoteller
  • Fly tur-retur fra Hamborg eller København til Taipei
  • Håndbagage
  • Indchecket bagage
  • Halvdagsudflugt: Byrundvisning i Taipei på dag 2
  • Transport mellem destinationerne
  1. Dag 1 - 6: Taipei

    Velkommen til Taiwan og Taipei! I lufthavnen vil I blive mødt af jeres chauffør og kørt til rejsens første hotel. Rejsens første dag kan I bruge som I lyster. Slap af på hotellet og kom af med den værste jetlag, eller begiv jer ud i den pulserende by, som er kendt for sin unikke kultur, der er blevet påvirket af Kina, Japan og USA. Bemærk at jeres rejseprogram afhænger af jeres ankomstdag, da den 5-dages ørundtur har start hver mandag. Derfor kan det ske at jeres egentlige program afviger fra det, I ser her.

    Kl. 08.00 på rundrejsens 2. dag skal I efter morgenmad på en guidet byrundtur i Taipei. Her kommer I forbi mindehallen for den tidligere kinesiske præsident Chiang Kai-Shek Memorial Hall, National Palace Museum med kinesisk kejserlig kunst og jadeudstillinger fra de sidste 5.000 år samt Martyrens tempel, som står på Chingshan-bjerget med udsigt over Keelung-floden til ære for dem, der ofrede deres liv i landets krige. Her får I også mulighed for at overvære det traditionelle skift af æresvagterne. Byrundturen sluttes af på et taiwansk tempel, og I har også mulighed for at købe traditionelle taiwanske souvenirs på Taipei håndværkscenter. Resten af ​​dagen, og de resterende dage før jeres 5-dages ørundtur starter om mandagen kan I bruge, som I har lyst.

    I kan for eksempel lægge vejen forbi byens højeste bygning, Taipei 101, der med sin højde på 449 meter giver en imponerende udsigt over byen. Taipei er også et fantastisk eksempel på, hvordan det traditionelle og det moderne går hånd-i-hånd, og overalt i byen finder I smukke kontraster i form af traditionelle templer, moderne højhuse og idylliske parker fyldt med farverige blomster. Derudover er byen som at komme i himmelen, hvis man er vild med asiatisk mad, da madkulturen har en utroligt stor betydning for taiwanesere. Gå endelig ikke glip af de livlige natmarkeder, de lokale rèchǎo eller et sip af den verdenskendte bubble tea.

    room

    Golden China Hotel Taipeieller tilsvarende

    Hotel Taipei, Taiwan

    5 minutters gang fra Xingtian-templet og 5 metrostop fra det populære Shihlin Night Market, fider I Golden China Hotel Taipei. Hotellet råder over restauranter, et motionscenter og et rejsebureau, der kan rådgive jer om udflugter eller bestille dem for jer, hvis I ønsker det. I kan også bestille en afslappende massage efter en spændende dag i storbyen. Jeres værelse er indrettet i varme farver og med aircondition, et siddeområde, te- og kaffefaciliteter og et privat badeværelse. I finder gratis WiFi på hotellet fællesområder.

    Læs mere
  2. Dag 7: Sun Moon Lake

    Kl. 09.00 efter morgenmaden om mandagen vil I blive afhentet på jeres hotel, og turen går til hjertet af Taiwan og Sun Moon Lake. Søen ligger 762 meter over havets overflade i det bjergrige centrale Taiwan. Her gør I et stop ved det berømte Wenwu Temple, også kendt som Litteratur Warrior Temple, som er dedikeret til skrivemesteren Confucius og sværdmesteren Kuan Ti, og I kommer også til at opleve Holy Monk Shrine og Ci En Pagoda. Efter en tur rundt om Sun Moon Lake tjekker I ind på hotellet, hvor I har mulighed for at forkæle jer selv i de naturlige varme kilder ved hotellet eller benytte jer af de utallige muligheder for vandreture, cykling eller sejlads i de naturskønne omgivelser.

    Fleur de Chineeller tilsvarende

    Hotel Nantou County, Taiwan

    Fleur de Chine er placeret på den nordlige side af Sun Moon Lake. Hotellet har en udendørs swimmingpool, spa, en restaurant og en Sky Lounge med udsigt over søen. Jeres værelse er indrettet med en dobbeltseng, WiFi, en privat altan med udsigt over bjergene eller søen samt et privat badeværelse med badekar.

    Læs mere
  3. Dag 8: Fo Guang Shan klosteret og Kaohsiung

    Efter morgenmaden går jeres rejse videre forbi den smukke Jiji-station, før I ankommer til det buddhistiske kloster Guang Shan, der er det mest berømte sted i Taiwan for tilbedelse af Buddha. På en rundtur i klosteret vil I lære om buddhismens historie, besøge "Buddha Memorial Center" og også møde de buddhistiske munke og nonner, der bor på klosteret. Her kan I også spise en rigtig buddhistisk vegansk frokost (for egen regning), før I kører videre til Taiwans næststørste by, Kaohsiung. Her bliver den sene eftermiddag og aften brugt ved Love River og natmarkedet Liuhe, før I bliver kørt til jeres hotel.

    room

    Grand Hi-Lai Hoteleller tilsvarende

    Hotel Kaohsiung, Taiwan

    Grand Hi-Lai Hotel er centralt beliggende i Kaohsiung. Hotellet har en udendørs swimmingpool, flere restauranter, en spa og fitnesscenter. Jeres værelse har en dobbeltseng, fladskærms-TV og eget badeværelse.

    Læs mere
  4. Dag 9: Kenting Nationalpark

    Efter morgenmaden på dag 9 går turen til nationalparken Kenting, som ligger på den sydlige spids af Taiwan og som er et område på cirka 330 km² heriblandt 60 km² koralrev. Her gør I et stop ved Eluanbi Lighthouse, det smukke kystområde Maobitou og Longpan Park, før I fortsætter mod byen Taitung på den sydøstlige kyst. Denne nat tilbringer I i Zhiben, der er berømt for sine kurbade, varme kilder og den frodige nationalpark.

    Hotel Royal Chihpeneller tilsvarende

    Hotel Taitung County, Taiwan

    Hotel Royal Chihpen er beliggende i byen Taitung og har en fantastisk udsigt over den omkringliggende natur. Hotellet har både indendørs og udendørs varme kildebade og mulighed for at tilkøbe spabehandlinger. Til middag kan I vælge mellem to forskellige restauranter. Jeres værelse har gulv til loft-vinduer, egen altan, aircondition og WiFi. På det private badeværelse er der et badekar og toiletartikler.

    Læs mere
  5. Dag 10: Taiwans østkyst

    Kl. 09.00 på rundrejsens dag 10 går turen videre mod Taiwans østkyst, der er kendt for sit uspolerede landskab med en kystlinje, der strækker sig over 170 km. I gør holdt ved Xiaoyeliu, der er et vidunderligt sted ved havet med helt specielle klippeformationer, der er det særlige kendetegn for området. I besøger også Sanxiantai Shit Ping (Stone Steps), hvor en bro med 320 trin forbinder en lille isoleret ø med fastlandet, og I besøger også en marmorfabrik, hvor I har mulighed for at tage nogle smukke souvenirs med hjem. Om eftermiddagen går turen til Hualien, hvor I skal tilbringe en nat i den smukke Taroko Nationalpark.

    Silks Place Tarokoeller tilsvarende

    Hotel Hualien County, Taiwan

    Silks Place Taroko ligger i naturskønne omgivelser i Taroko National Park. Hotellet byder på en udendørs og indendørs swimmingpool, 2 restauranter, adgang til fitnessrum og sauna. Jeres værelse har en dobbeltseng, fladskærms-TV, værdiboks, WiFi, te- og kaffefaciliteter og eget badeværelse.

    Læs mere
  6. Dag 11 - 13: Taroko Nationalpark og Taipei

    På rundrejsens 11. dag skal I besøge Taroko Nationalpark, der er en af Taiwans allerstørste attraktioner. Parken strækker sig over 1.200 km² og har stigninger på op til 3.700 meter over havets overflade. 90% af området består af bjerge, og hele 27 af dem har en højde på over 3000 meter. Her finder I også en imponerende flora og fauna som ingen andre steder i Taiwan. I parken vil I også komme til at opleve den smukke Liwu-flod, der blandt andet løber igennem Taroko-kløften, hvor I har imponerende marmorvægge på alle sider. Sidst men ikke mindst vil I komme til at opleve Ci Mu Bridge, Sluge Grotto og Changcun Temple, før I om eftermiddagen vender tilbage til Taipei.

    Jeres sidste dage i Taiwan bliver tilbragt i Taipei, hvor I har en sidste mulighed for at opleve byens attraktioner og skjulte kroge eller shoppe de sidste souvenirs. Har I mod på det, kan I også arrangere dagsture (på egen hånd) til steder uden for byen, som for eksempel Yangming Mountain og dens varme kilder eller Tamsui, som byder på imponerende solnedgange fra Fishermans Wharf. På rundrejsens 13. dag er det tid til at vende hjem efter en fantastisk rundrejse gennem mageløse Taiwan.

    room

    Golden China Hotel Taipeieller tilsvarende

    Hotel Taipei, Taiwan

    5 minutters gang fra Xingtian-templet og 5 metrostop fra det populære Shihlin Night Market, fider I Golden China Hotel Taipei. Hotellet råder over restauranter, et motionscenter og et rejsebureau, der kan rådgive jer om udflugter eller bestille dem for jer, hvis I ønsker det. I kan også bestille en afslappende massage efter en spændende dag i storbyen. Jeres værelse er indrettet i varme farver og med aircondition, et siddeområde, te- og kaffefaciliteter og et privat badeværelse. I finder gratis WiFi på hotellet fællesområder.

    Læs mere
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Travel Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Standardværelse: Maks. 3 voksne, 1 barn 3-13 år og 1 baby 0-2 år

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-2 år: Bor gratis på hotellerne
Børn i alderen 3-13 år får en rabat på hotellerne
Børn fra 14 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du et ekstra gebyr for hotelværelserne (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Rejsen er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

WiFi er gratis på de fleste af hotellerne

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Rejseprogram

Bemærk at jeres rejseprogram afhænger af jeres ankomstdag, da den 5-dages ørundtur har start hver mandag. Derfor kan det ske at jeres egentlige program afviger fra det, I ser i rejseplanen.

Information om grupperejser

På denne tur rejser I med en gruppe bestående af min. 10 og maks. 37 personer. Bemærk, at de andre rejsende i gruppen ikke nødvendigvis er danskere

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Taiwan kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod hepatitis A, difteri, stivkrampe, kighoste, polio og gul feber. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk.

Information om rejsevisum

For personer med dansk pas er Taiwan visumfrit i indtil 90 dage for turistrejser. Vær opmærksom på at passet skal være gyldigt til senest 6 måneder efter hjemrejse. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade.

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af overnatninger, der ses i afsnittet ‘’Inklusive’’, er antallet af overnatninger på destinationen, men at der kan forekomme en overnatning på ud- og/eller hjemrejsen. Dette vil fremgå af flytiderne, som I ser i bookingprocessen

Transport mellem lufthavnen og hotellet

I lufthavnens ankomsthal vil I blive mødt af jeres chauffør, der holder et skilt med jeres navne på. Ved problemer kan I kontakte jeres chauffør på de to nødstelefonnumre, som I finder i jeres faktura