• Med fly
  • Med indkvartering

Udforsk Antwerpen med centralt 4* hotel

Storbyferie 2 overnatninger Antwerpen

per person fra kr. 1.439,-
baseret på 2 personer

Flyv med til belgiske Antwerpen og oplev den smukke storby med 2 overnatninger på 4-stjernet hotel midt i byen. I kan flyve tur-retur fra København eller Billund, og så får I morgenmad, bykort og sen check-ud med i opholdet!

Tag på en pragtfuld storbyferie til den belgiske havneby Antwerpen! Byen, som byder på smuk arkitektur, elegante butikker og utallige restauranter, har noget for enhver smag. Hyg jer i det historiske centrum, nyd en belgisk øl på en lokal bar, og lær mere om byens historie på museet Aan de Stroom. I er indlogeret midt i byen på det elegante 4-stjernede Hotel De Keyser med morgenmad inkluderet — og så er der mulighed for at købe cava og strøede rosenblade til værelset. I har sen check-ud, så nyd den smukke storby og udforsk ukendte omgivelser med hinanden i hænderne!

Inklusive
  • 2 overnatninger i dobbeltværelse eller superior dobbeltværelse på Hotel De Keyser****
  • Morgenmad
  • 1x flaske vin per værelse
  • Fly tur-retur fra Billund eller København til Bruxelles
  • Shoppingguide og bykort
  • Sen check-ud til kl. 14.00
  • Håndbagage
Tilvalg
  • Rosenblade på værelset
  • 1x flaske cava i hotelbaren
  • Kæledyr
Antwerpen, den skjulte perle

Antwerpen er Belgiens andenstørste by og ligger kun 36 km fra den hollandske grænse. Byen er en af verdens største havnebyer, og havnerundfarterne er derfor populære turistattraktioner. Udover at være en stor havneby, er Antwerpen verdens vigtigste handelscenter for diamanter, hvilket er grunden til, at byen kaldes "verdens diamanthovedstad". I renæssancen blev Antwerpen også et vigtigt center for kunst og kultur, hvormed der er adskillige kunstmuseer og kirker at finde rundt omkring i byen. Belgierne elsker øl, pommes frites, chokolade og vafler, og derfor finder man her mange varianter af disse specialiteter. Antwerpen er en by, der skal opleves! I kan nyde, at I bor tæt på den majestætiske hovedbanegård, som bringer jer rundt i byen, medmindre I foretrækker at opleve de smukke omgivelser til fods.

Hotel De Keyser

(346 anmeldelser)
Hotel Antwerpen, Belgien
hotel

Hotel De Keyser ligger i hjertet af Antwerpen — tæt på alle seværdigheder og det unikke byliv. Ved hotellet ligger den historiske banegård, Central Station. Hotellet har bar og restaurant, og så kan I vælge at gøre det lidt ekstra lækkert med rosenblade strøet over sengen og cava på værelset. Dette 4-stjernede hotel skal nok sørge for at gøre jeres ophold så behageligt og luksuriøst som muligt.

  • +2
Læs mere
standard room

Dobbeltværelse

2 voksne per værelse

I bor på et komfortabelt og rummeligt dobbeltværelse, som er indrettet med eget badeværelse og TV-stue. I sover enten i to sammenstillede enkeltsenge eller en dobbeltseng. Værelserne har værdiboks, aircondition, kaffe- og tefaciliteter, minibar (mod gebyr) og hårtørrer.

superior room

Superior dobbeltværelse

2 voksne per værelse

Vil I have lidt ekstra luksus? Med superior dobbeltværelset får I 25 m² med eget badeværelse, TV-stue og dobbeltseng samt værdiboks, aircondition, kaffe- og tefaciliteter, minibar (mod gebyr) og hårtørrer.

Vi anbefaler

I Antwerpen finder I historiske seværdigheder side om side med trendy modebutikker. Her er et par forslag til, hvad en miniferie i storbyen kunne byde på:

  • Er I til museer? Så besøg Rubenshuis: Den flamske barokkunstner Peter Paul Rubens tidligere studie og hjem. I bør også aflægge et visit hos skibsværftmuseet Red Star Line Museum. Det kan også betale sig at gå på opdagelse i de mindre gallerier, hvor I let kan forelske jer i moderne kunst — og måske endda komme hjem med et værk til at pryde stuen.
  • Antwerpen er en vaskeægte modeby! Gå en tur i de fashionable gader langs imponerende butiksruder og se, om I kan spotte 'Antwerpen Nine', byens mest indflydelsesrige designere, der blandt andet tæller Dries van Noten, Ann Demeulemeester og. Besøg desuden Modemuseet for den fulde fornemmelse af modes betydning for Antwerpens stolthed.
  • Kun få skridt væk fra jeres hotel finder I Antwerpen Zoo. Den zoologiske have åbnede i 1843 og er en af de ældste zoologiske haver i verden.
  • I Antwerpens gamle bydel finder I hyggelige restauranter i massevis. Besøg for eksempel kvarteret Eilandje, den ældste havn i byen. Ved havnen ligger der desuden mange trendy barer og restauranter, med udsigt og atmosfære, der ikke er at finde andre steder i storbyen.
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Transport mellem lufthavnen og hotellet
  • Turistskat: 2,40 € per person per dag
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Travel Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Check-ind

Fra 15:00

Check-ud

Indtil 14:00

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Maks. 2 voksne + 1 baby (0-2 år)

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du for den fulde pris for hotelværelset (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Hotellet råder over værelser egnet til kørestolsbrugere. Kontakt venligst vores kundeservice

Babyseng

Det er tilladt selv at medbringe en babyseng. Det er ikke muligt at låne en babyseng af hotellet

Kæledyr

Det er muligt at medbringe 1 kæledyr per værelse for 30 € per dyr per nat (betales på hotellet). Kontakt venligst vores kundeservice

Parkering

Der er offentlig parkering hos Century Parking på Vestingstraat i gåafstand til hotellet for 16 € per dag

Sen check-ud

Check-ud til kl. 14.00

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen, såfremt det er samme værelsestype (afhængigt af tilgængelighed)

Internet

Gratis WiFi på værelset

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. Såfremt I ikke kan tilvælge indchecket bagage i bookingprocessen, er dette inkluderet i prisen. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside

Flytider

Bemærk venligst, at der kan optræde ændringer for fly afhængigt af flyselskab, og at flytiderne er foreløbige. Husk at tjekke dit flys afgangstider før afrejse på flyselskabets hjemmeside for at undgå misforståelser

Rejsedokumenter

Du vil modtage dine rejsedokumenter senest 5 dage før planlagt afrejse

Sted

Hotel De Keyser ligger ca. 112 km fra Bruxelles Charleroi lufthavn. I kan enten tage et tog fra lufthavnen i 56 minutter og skifte på Bruxelles hovedbanegård til et direkte tog på 46 minutter til Antwerpen hovedbanegård, som ligger lige ved jeres hotel. Tager I turen i bil, tager det blot 1 time og 20 minutter.

Ankommer I til Bruxelles lufthavn kan I tage et direkte tog til Antwerpen hovedbanegård på 38 minutter eller køre de 45 km på 33 minutter.