Vi beklager, dette tilbud er desværre udløbet.

  • Med indkvartering

Krydstogt til Holland og Belgien

Krydstogt 6 overnatninger

kr. 6.600,- -27%
per person fra kr. 4.829,-
baseret på 2 personer
Kunne disse tilbud friste i stedet?
Dette var tilbuddet

Krydstogt til Holland og Belgien: 7 dage ombord på MS Alemannia med afrejse fra Køln inkl. helpension, kaffe og kage, underholdningsprogram og mulighed for udflugter

Amsterdam, Rotterdam og Antwerpen – tilbring 7 dage ombord på det flotte MS Alemannia og tag på et skønt krydstogt til nogle af Hollands og Belgiens smukkeste byer! I stævner ud fra Køln, og ombord er der sørget for helpension og masser af underholdning. I kan endda vælge at tilkøbe nogle spændende udflugter i de byer, I lægger til ved, så I skal faktisk kun selv sørge for det gode humør, en guidebog eller to og selvfølgelig et opladt kamera!

Inklusive
  • 6 overnatninger i en almindelig eller stor kahyt (maks. 2 personer) på MS Alemannia
  • Helpension (morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe og -kage, aftensmad, midnatssnack)
  • 1x velkomstcocktail
  • 1x suppe ved ombordstigningen
  • 1x velkomstmiddag
  • 1x velkomst af kaptajnen og besætningen
  • 1x live bageshow
  • 1x gallamiddag med isparade
  • Underholdningsprogram (f.eks. pirataften, musikaften, quiz, m.m.)
  • Daglig live-musik i panoramabaren
  • Havneskatter
  • Bagageservice
Tilvalg
  • Dag 2: Udflugt til Keukenhof
  • Dag 2: Udflugt til Haag og Delft
  • Dag 2: Byrundtur og kanalrundfart i Amsterdam
  • Dag 2: Kanalrundfart om aftenen i Amsterdam
  • Dag 3: Byrundtur og haverundfart i Rotterdam
  • Dag 4: Byrundtur i Antwerpen
  • Dag 4: Udflugt til Brugge
  • Dag 5: Udflugt til Bruxelles
  • Dag 5: Udflugt til havnefronten i Antwerpen inkl. ølsmagning
  • Dag 6: Byrundtur i Nijmegen
  1. Dag 1: Afrejse fra Køln

    På den første dag ankommer I selv til Køln. Ombordstigningen starter fra kl. 13.30, og I bliver budt velkommen af den venlige besætning med en cocktail og en suppe, før I stævner ud kl. 15.00. Mens I sætter kursen mod Amsterdam, kan I i ro og mag pakke jeres kuffert ud, indrette jer på værelset og udforske jeres hjem på vandet de næste 7 dage – MS Alemannia. I får serveret en velkomstmiddag om aftenen, og efter lidt live-musik og en svingom kan I trække jer tilbage til jeres kahyt og samle energi til næste dags oplevelser.

  2. Dag 2: Amsterdam

    Kl. 07.30 ankommer I til Hollands smukke og historiske hovedstad, Amsterdam. I har helt til kl. 23.00 til at udforske byens brostensbelagte gader, fascinerende museer og glitrende kanaler, så der er masser af tid til lidt shopping, et besøg på det enorme Rijksmuseum eller en kop kaffe og et stykke æblekage på en af de hyggelige caféer. Har I aldrig besøgt Amsterdam før, og vil I se de vigtigste seværdigheder på én gang, så kan I vælge at tilkøbe en kanalrundfart om dagen eller om aftenen, hvor I får set denne betagende by fra vandet. Vil I hellere opleve nogle af Hollands andre kulturelle byer, kan I også vælge en udflugt til Den Haag og Delft, eller tage på en tur til tulipanparadiset Keukenhof.

  3. Dag 3: Rotterdam

    I dag ankommer I til Rotterdam, Hollands måske mest moderne og innovative by samt Europas største havneby. I lægger til allerede kl. 06.00 om morgenen, så er I friske, kan I gå på opdagelse lige efter morgenmaden. I kan vælge at tilkøbe en udflugt med byrundtur og havnerundfart, så I kan få set alle byens bedste seværdigheder. I kan også vælge at bevæge jer rundt på egen hånd – gå ikke glip af den store Erasmusbro og de kubiske huse, og snyd heller ikke jer selv for et besøg på kunstmuseet Museum Boijmans van Beuningen eller bryghuset De Pelgrim, hvor I kan prøvesmage bryggeriets lækre øl. Kl. 22.00 skal I være tilbage på skibet, og så går turen videre mod Belgien.

  4. Dag 4 & 5: Antwerpen

    Velkommen til Antwerpen! I ankommer til den belgiske charmør af en by kl. 08.00 om morgenen på krydstogtets 4. dag. Nyd udsigten over landskabet og floden under indsejlingen, mens I spiser jeres morgenmad. I har 2 dage i byen, der bl.a. er kendt for sin diamanthandel og farverige mode- og underholdningsbrancher. Besøg det formidable Museum Plantin-Moretus, der bl.a. huser verdens ældste trykpresse og flere værker af maleren Rubens. Tag også en slentretur ned ad Pelikaanstraat eller Hoveniersstraat, hvor meget af byens diamanthandel finder sted. Gå heller ikke glip af byens imponerende katedral, det gamle slot Het Steen, eller et kig forbi byens bryghus Het Koninck. På dag 5 stævner I ud kl. 18.00, og så skal I videre til Nijmegen i Holland.

    På dag 4 kan I tilkøbe en rundvisning i Antwerpen eller en udflugt til Brugge, der fortryller med sine gamle huse, brostensbelagte gader og udsøgte chokolader. På dag 5 kan I vælge en udflugt til hovedstaden og metropolen Bruxelles, der summer af liv, eller en udflugt til Antwerpens charmerende havefront, hvor også en ølsmagning står på programmet .

  5. Dag 6: Nijmegen

    Kl. 08.00 er I fremme i Nijmegen, hvor I har et kort visit. Nyd udsigten over de gamle kirkespir og den flotte, hanseatiske arkitektur mens I sejler ind i havnen. I stævner ud igen kl. 14.00, så brug tiden på en rundvisning i byen, besøg det nationale cykelmuseum, eller slå jer ned på en af byens hyggelige caféer i den historiske bymidte, hvor I kan reflektere over de foregående dages mange spændende oplevelser over en kop kaffe. Vel tilbage på skibet kan I nyde jeres sidste aften, før I ankommer i Køln næste morgen.

  6. Dag 7: Ankomst til Køln

    På rejsens syvende dag ankommer I til Køln kl. 09.00, og efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til besætningen og vende tilbage til Danmark.

Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Transport til Køln
  • Drikkevarer
  • Udflugter
  • Drikkepenge
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Vores samarbejdspartners betingelser

TravelBird fungerer som rejseagent for vores samarbejdspartner DCS Touristik GmbH. Du indgår derfor direkte aftale med DCS Touristik GmbH. TravelBirds bookingbetingelser (B) og vores samarbejdspartners (rejse)betingelser gælder for dette tilbud. Det samlede rejsebeløb (eksklusive bookinggebyr) kan refunderes, hvis ordren annulleres indtil 35 dage før udrejsedagen. Der sker ingen refundering, hvis ordren annulleres efter den dag.

Pris

Prisen er per person

Ombordstigning (dag 1)

Fra kl. 13.30

Afgang fra Køln (dag 1)

Kl. 15.00

Ankomst i Køln (dag 7)

Kl. 09.00

Kahytskapacitet

Min. 1 og maks. 2 voksne per kahyt

Enkeltpersonstillæg

Der er ikke noget enkeltpersonstillæg

Tilgængelighed

Dette krydstogt er ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr

Internet

Der er ingen WiFi tilgængelig på krydstogtskibet

Helpension

Jeres forplejning starter med aftensmad på ankomstdagen, og slutter med morgenmad på afrejsedagen

Ændringer i programmet

DCS-Touristik GmbH forbeholder sig retten til at foretage ændringer i tidsplanen, ruten, varigheden samt afgangs- og ankomsttider i tilfælde af uforudsete omstændigheder og i tilfælde af force majeure. Dette gælder såfremt disse ændringer ikke afviger i for stort omfang fra den oprindeligt bookede rejse

Minimum antal deltagere

Krydstogtet gennemføres kun ved tilmelding af mindst 120 personer. Ved færre tilmeldinger forbeholder udbyderen sig retten til at aflyse turen til indtil 30 dage før afrejse

Rejsedokumenter

I modtager jeres rejsedokumenter fra udbyderen senest 5 dage inden afrejse. I disse dokumenter vil det fremgå, præcist hvorfra i Køln, skibet afgår