• Med fly
  • Med indkvartering
  • Med lejebil

Rundrejse i det nordlige Irland + fly og lejebil

Rundrejse 7 overnatninger Storbritannien, Irland

per person fra kr. 4.609,-
baseret på 2 personer

1 uge ved den irske kyst: Kør langs den smukke Causeway Coastal Route i det nordlige Irland inkl. ophold på 6 forskellige hoteller, morgenmad, fly tur-retur fra København eller Hamborg og lejebil

Irland er myternes land, de dramatiske kystlinjers land, og (selvfølgelig) whiskeyens land. Nu har I mulighed for at tage på en spændende rundrejse til nogle af Irlands og Nordirlands mest ikoniske steder: De to hovedstæder Dublin og Belfast, den imponerende kystrute Causeway Coastal Route samt naturskatte som Dark Hedges og den legendariske Hill of Tara. Ruten ligger fast med stop i 6 byer, men I bestemmer selv, hvad I vil se undervejs. Vi har sørget for morgenmad, fly fra København eller Hamborg samt lejebil, og skal det være endnu nemmere, kan I tilkøbe en udflugtspakke, der giver jer adgang til nogle af de spændende seværdigheder, I kommer forbi. Den Grønne Ø venter på jer!

Inklusive
  • 2 overnatninger på Clarion Hotel Liffey Valley**** i Dublin (eller tilsvarende, første og sidste nat)
  • 1 overnatning på Ramada Plaza Hotel*** i Belfast (eller tilsvarende)
  • 1 overnatning på Galgorm Manor Resort & Spa**** i Ballymena (eller tilsvarende)
  • 1 overnatning på Beulah Guest House B&B i Portrush (eller tilsvarende)
  • 1 overnatning på Oaklands B&B nær Derry (eller tilsvarende)
  • 1 overnatning på Enniskillen Hotel**** i Enniskillen (eller tilsvarende)
  • Indkvartering på et dobbeltværelse (maks. 2 voksne og 2 børn 0-11 år) eller 3-personersværelse
  • Morgenmad på alle hoteller
  • Lejebil under opholdet (Renault Clio eller tilsvarende til maks. 4 personer)
  • Håndbagage
Tilvalg
  • Udflugtspakke
  1. Dag 1: Ankomst til Dublin

    Fáilte go dtí Éire, eller velkommen til Irland! Når I er ankommet til Dublin Lufthavn henter I jeres lejebil, og så er jeres irske eventyr klar til at gå i gang. Jeres første overnatning tilbringer I i Dublin, og når I har checket ind på jeres hotel, kan I bruge resten af dagen på at udforske den irske hovedstad. Byen byder på flere spændende seværdigheder – hvad med et besøg til Guinness Storehouse eller Old Jameson Distillery for at lære om (og smage på) nogle af Irlands lækre dråber? I kan også besøge det imponerende Trinity College, hvor I kan se den gamle, smukke Book of Kells med sine fire, sirligt nedskrevne evangelier. Tag en slentretur gennem de hyggelige gader og se de farverige huse, eller slå jer ned på en pub og få en pint og en omgang Irish stew. Er I heldige, kan I fange noget livemusik og rigtigt leve jer ind i den irske stemning. Nåede I ikke alt det, I ville i dag? Så har I heldigvis endnu en overnatning i Dublin i slutningen af jeres ferie!

    Dublin Airport -> Clarion Hotel Dublin Liffey Valley 15.5 km

    Clarion Liffey Valley Hotel

    Clarion Liffey Valley Hoteleller tilsvarende

    Hotel Dublin, Irland

    I bor på Clarion Liffey Valley Hotel i Dublin, der har både swimmingpool, fitnessrum og gratis WiFi. Hotellet ligger knap 10 kilometer fra Dublin centrum og knap 15 km fra lufthavnen. Jeres værelse har eget badeværelse med hårtørrer.

    Læs mere
  2. Dag 2: Belfast

    I dag sætter I kursen mod feriens første stop: Belfast! I kører nordpå og krydser grænsen til Nordirland, og via Newry fortsætter I mod Downpatrick gennem det smukke landskab i Mourne-området. I Downpatrick kan I holde en pause, og her kan I besøge Saint Patrick Centre, hvor I kan lære alt om Irlands skytshelgen. Læg også vejen forbi Down Cathedral, hvor St. Patrick efter sigende ligger begravet. Herefter kører I videre til Castle Ward, et flot palæ med udsigt til søen Strangford Lough. Når I har nydt den billedskønne udsigt, kører I mod dagens slutpunkt, Belfast. Lad jer betage af den viktorianske arkitektur, tag en slentretur gennem St. George's Market og se byens flotte rådhus, der blev opført i renæssancestil i 1906. Herefter checker I ind på jeres hotel, hvor I kan slappe af inden morgendagens etape.

    Clarion Hotel Dublin Liffey Valley -> Plaza Hotel Belfast 169.3 km

    Plaza Hotel Belfasteller tilsvarende

    Hotel Castlereagh, Storbritannien

    I bor på Plaza Hotel Belfast, som ligger i udkanten af byen. Hotellet har en bar og en restaurant, hvor I spiser morgenmad, og I kan frit benytte jer af hotellets gratis WiFi. Jeres værelse er indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge, fladskærms-TV, skrivebord, minibar samt eget badeværelse med bruser.

    Læs mere
  3. Dag 3: Via Causeway Coastal Route til Ballymena

    Efter en god irsk morgenmad er det nu på tide at bevæge jer videre mod Ballymena. Dagens rute leder jer først via en del af den imponerende kystrute Causeway Coastal Route, som strækker sig langs Irlands nordkyst fra Belfast til Londonderry. På vejen har I en flot udsigt til havet, og vi anbefaler at gøre holdt i kystbyen Carrickfergus, hvorfra I kan skue ud over bølgerne og besøge byens historiske slot. Herefter kører I videre mod Larne, også kendt som indgangen til Glens of Antrim – ni spektakulære dale udskåret af gletsjere, fyldt med nåleskove og charmerende landsbyer. Når I ankommer til Ballygally, kan I trække i de gode sko og tage jer en gåtur på den gyldne strand og se slottet Ballygally Castle. Nord for Ballygally ligger den smukke Carnfunnock Country Park, der fortryller med sine farverige haver og snoede gangstier omkring en af Irlands ældste herskabshuse, Glenarm Castle. Dagens etape slutter i Ballymena, hvor I ikke behøver gå langt for at nå de hyggelige restauranter og pubber.

    Plaza Hotel Belfast -> Galgorm Resort & Spa 56.1 km

    Galgorm Manor Resort & Spa

    Galgorm Manor Resort & Spaeller tilsvarende

    Hotel Ballymena, Storbritannien

    Under jeres ophold i Ballymena kan I se frem til at bo på det flotte Galgorm Manor Resort & Spa. Hotellet ligger ca. 6,5 km fra centrum, og her er flere restauranter og en bar, hvor I kan få jer lidt godt til ganen. I kan også tilkøbe adgang til det lækre spa-område med bl.a. indendørs pool, sauna og bobleblad. Værelserne er elegant og komfortabelt indrettet med minibar, fladskærms-TV, te- og kaffefaciliteter, og har gratis WiFi, og I har eget badeværelse med bruser, hårtørrer og toiletartikler.

    Læs mere
  4. Dag 4: Portrush

    Efter en god nats søvn er I klar til dagens oplevelser! I befinder jer i hjertet af Glens of Antrim, og en ideel måde at udforske dette område er med et besøg til Glenariff Forest Park. Vælg en af de fire vandreruter, der fører jer gennem eventyrlige landskaber med flotte vandfald og floder. Og nu I er i området, ville det være en skam ikke at besøge et af Nordirlands mest ikoniske steder – Dark Hedges. En del af hitserien "Game of Thrones" blev optaget her, og at gå under de snørklede trækroner er som at træde ind i et sandt eventyr! Herefter kan I glæde jer til to af turens absolutte højdepunkter – først den imponerende Carrick-a-Rede hængebro, der i 30 meters højde lader jer krydse de vilde bølger til en lille ø ud for kysten, og med bankende hjerte følger I vejen videre til Giant's Causeway, et flere tusinder år gammelt og goldt vulkansk landskab. Ved stedets turistcenter kan I lære mere om områdets historie og myter. Dagens sidste stop er ved Dunluce Castle fra det 14. århundrede, der tager sig særligt godt ud ved solnedgang. I slutter ruten i kystbyen Portrush, hvor I checker ind på jeres hotel.

    Galgorm Resort & Spa -> Beulah Guest House 47.9 km

    Beulah Guest House

    Beulah Guest Houseeller tilsvarende

    Hotel Portrush, Storbritannien

    Beulah Guest House ligger centralt i Portrush, og I har ikke langt til byens restauranter og pubber. I får morgenmad hver morgen, og jeres værelse er komfortabelt indrettet i lyse farver med fladskærms-TV, te- og kaffefaciliteter, gratis WiFi og eget badeværelse med bruser og hårtørrer.

    Læs mere
  5. Dag 5: Derry

    Husk at oplade batteriet til kameraet (eller telefonen), for i dag byder på endnu flere smukke udsigter! I dag skal I først mod Portstewart, der især er kendt for sine skønne strande. Herefter følger I vejen til universitetsbyen Coleraine, der er et ideelt sted at holde ind og få lidt frokost. En af områdets største trækplastre er Mussenden Temple, der ligger nær Castlerock. Templet blev opført i 1785 og var tidligere et bibliotek, og synes næsten at balancere på kanten til afgrunden. Har I det gode fodtøj (og tiden) med jer, kan I tage den heftige gåtur op ad Binevenagh Mountain, fra hvis top I vil blive belønnet med en betagende udsigt over søen Lough Foyle. Dagens sidste destination er den historiske by Londonderry, også bare kaldt Derry. Byens mure byder besøgende velkomne med udsyn til de store kanoner, der nu til dags kun er til pynt. Her kan I gå jer en tur gennem de hyggelige butikker, købe nogle souvenirs eller tage et hvil på en pub eller café. Londonderry er slutpunktet på Causeway Coastal Route, og I kan med fordel bruge lidt af tiden i dag på at gennemse billederne fra de mange smukke steder, I er kommet forbi indtil nu.

    Beulah Guest House -> Oaklands B&B 93.1 km

    Oaklands B&B

    Oaklands B&Beller tilsvarende

    Hotel Letterkenny, Irland

    I bor på det hyggelige Oaklands B&B, der ligger ca. 35 km fra Derry i byen Letterkenny i Irland. Her kan I slappe af i den flotte have, og I får serveret irsk morgenmad om morgenen. Jeres værelse er simpelt indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge, TV, gratis WiFi, te- og kaffefaciliteter og eget badeværelse med bruser.

    Læs mere
  6. Dag 6: Enniskillen

    Rejsens næstsidste stop er Enniskillen, og på vejen hertil kommer I forbi de flotte halvøer Inishowen, der med søerne Lough Foyle på østsiden og Lough Swilly på vestsiden strækker sig ud mod Atlanterhavet. Tag også ud til Malin Head, der er Irlands nordligste punkt. Her er rå og vild natur, og selvom her umiddelbart kan se øde og ubeboeligt ud, er stedet faktisk hjemsted for mere end 100 forskellige fuglearter. Herefter drager I videre mod syd og mod County Fermanagh. Her venter jer smukke bugter og vandløb, vidtstrakte grønne marker, dybe skove og bølgende bakker. Midt i dette skønne landskab ligger byen Enniskillen, hvor I kan se frem til et behageligt ophold nær byens centrum. Her finder I flere gode barer og restauranter, og har I tid til det, kan I også besøge byens slotsmuseer.

    Oaklands B&B -> The Enniskillen Hotel 80.5 km

    Enniskillen Hoteleller tilsvarende

    Hotel Enniskillen, Storbritannien

    Under opholdet i Enniskillen bor I på det moderne og komfortable Enniskillen Hotel, hvor I finder en pub og en grillrestaurant, og der serveres morgenmad hver morgen. Jeres værelse er flot indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge, fladskærms-TV, værdiboks, gratis WiFi og eget badeværelse med regnbruser og hårtørrer.

    Læs mere
  7. Dag 7 & 8: Retur til Dublin

    I er nu nået til feriens sidste overnatning, som I tilbringer tilbage i Dublin. På vej tilbage mod byen kommer I gennem Boyne-dalen, som byder på masser af spændende irsk kulturarv. Her finder I bl.a. den forhistoriske jættestue Newgrange og den legendariske Hill of Tara, de irske kongers højsæde. I kan også besøge Oldbridge House, hvor I kan lære alt om Slaget ved Boyne, der fandt sted i 1690 mellem engelske Kong James II og den hollandske Prins Willem af Oranje. Vil I vide mere om regionens spændende fortid, kan I også lægge vejen forbi turistcenteret Brú Na Bóinne, der flot skildrer områdets mere end 6000 år lange historie. I befinder jer nu ca. 40 km nord for Dublin, og har I stadig et par ting på jeres must-see-liste i den irske hovedstad, så sæt nu kursen mod byens midte. Dublins turistkontor har udstukket flere tematiserede ruter, hvor I kommer forbi nogle af byens største seværdigheder. I kan også besøge det arkæologiske museum og det skumle fængsel Kilmainham Gaol, eller købe nogle traditionelle irske souvenirs, inden I nyder jeres sidste aften i den livlige storby.

    På dag 8 er det nu blevet tid til at køre mod lufthavnen og aflevere lejebilen, og så går turen tilbage til Danmark.

    The Enniskillen Hotel -> Clarion Hotel Dublin Liffey Valley 158.6 km

    Clarion Liffey Valley Hotel

    Clarion Liffey Valley Hoteleller tilsvarende

    Hotel Dublin, Irland

    I bor på Clarion Liffey Valley Hotel i Dublin, der har både swimmingpool, fitnessrum og gratis WiFi. Hotellet ligger knap 10 kilometer fra Dublin centrum og knap 15 km fra lufthavnen. Jeres værelse har eget badeværelse med hårtørrer.

    Læs mere
Valgfri udflugtspakke

Den valgfrie udflugtspakke koster 611 DKK per person og giver jer adgang til:

  • Down Cathedral i Downpatrick
  • Castle Ward Estate
  • Gobbins Cliff Path (bemærk: denne er i skrivende stund lukket pga. ombygning)
  • Glenarm Castle Gardens
  • Giant's Causeway og det tilhørende turistcenter
  • Dunluce Castle
  • Mussenden Temple og Downhill Demesne
  • Brú Na Bóinne turistcenter

Lejebil inklusive

Nyd friheden ved at have egen bil på rejsen. Vi finder den rette størrelse bil til dig, og vi sørger for, at afhentning og aflevering af lejebilen passer til dit flys afgang- og ankomsttider.

  • Fuld forsikring
  • Fri kilometer
Læs mere

Vigtigt at tjekke

  • I får en VW Polo 2dr, Vauxhall Astra, Ford Fiesta eller tilsvarende model afhængigt af antal rejsende.
  • Bemærk venligst, at den primære chauffør skal være indehaver af et kreditkort i eget navn med et rådighedsbeløb, der kan dække depositum på maks. € 2500,-. Depositummets størrelse kan variere og afhænger af biltypen. Bemærk venligst, at et Dankort/VisaDankort IKKE kan benyttes til at betale depositum. Medbring i stedet et kreditkort, f.eks Mastercard
  • Den primære chauffør skal besidde et gyldigt kørekort, som er min. 2 år gammelt.
Se alle betingelser
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Evt. udgifter til parkering
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Check-ind

Fra 14:00 - 18:00

Check-ud

Indtil 11:00

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Hoteller

Hvis de ovennævnte hoteller er fuldt bookede under jeres ophold, vil I blive indkvarteret på et hotel af samme standard i området. I skal checke ind på jeres hoteller inden kl. 18.00

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 2 voksne og 2 børn 0-11 år
3-personersværelse: Maks. 3 personer

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn 0-2 år overnatter gratis på hotellerne
Børn 3-12 år betaler ca. 1375 DKK for hotelopholdene
Børn fra 13 år beregnes som voksne og betaler fuld pris

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du et tillæg på ca. 3530-4060 DKK for hotelopholdene og den fulde pris for lejebilen (prisen er baseret på 2 voksne og afhængig af rejsedato)

Tilgængelighed

Denne rundrejse er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Parkering

Der er parkering ved alle hoteller og B&Bs. Gebyrer kan komme

Internet

Der er WiFi tilgængeligt på alle hoteller og B&Bs. Gebyrer kan forekomme

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. Såfremt I ikke kan tilvælge indchecket bagage i bookingprocessen, er dette inkluderet i prisen. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside