• Med fly
  • Med indkvartering

Kom tæt på kulturen og de lokale i Nordvietnam

Rundrejse 14 eller 15 overnatninger Vietnam

per person fra kr. 10.269,-
baseret på 2 personer

Allerede booket 5 gange

Oplev det autentiske Nordvietnam: 13 overnatninger inkl. morgenmad, fly fra København eller Hamborg, 7 spændende udflugter, et flodcruise samt en overnatning hos lokale indbyggere i en typisk landsby!

Flyv med til Nordvietnam, hvor der venter jer en helt unik rundrejse! I får 13 overnatninger i hovedstaden Hanoi, grønne Sapa, kolonibyen Dien Bien Phu samt flere små, typiske landsbyer, og der er sørget for morgenmad på alle hoteller samt et flot mini-cruise i Halong Bugten. I tilbringer endda én nat hos lokalbefolkningen! Inkluderet i prisen er også 7 spændende udflugter med guide til traditionelle landsbyer og historiske byer, hvor I får et indblik i den farverige, fascinerende og autentiske vietnamesiske kultur – besøg H'mong folket i bjergene, se Lu-kvindernes sortlakerede tænder, og bliv betaget af Thai-folkets farverige dragter. Det bliver en uforglemmelig rejse!

Inklusive
  • Rundrejse med 13 overnatninger i værelser til maks. 3 personer:
  • 1 overnatning på Viet View Hotel i Hanoi
  • 1 overnatning hos lokalbefolkningen i Mai Chau
  • 1 overnatning på Sao Xanh Hotel i Son La
  • 1 overnatning på Muong Thanh Hotel i Dien Bien Phu
  • 2 overnatninger på Putaleng Hotel i Lai Chau
  • 2 overnatninger på Bamboo Sapa Hotel i Sapa
  • 1 overnatning på Glory Legend Cruise i Halong Bugten
  • 3 overnatninger på Viet View Hotel i Hanoi
  • Morgenmad på alle hoteller
  • Frokost og aftensmad i Mai Chau på dag 2
  • Frokost, aftensmad, morgenmad og velkomstdrink på Glory Legend Cruise på dag 10
  • Fly tur-retur fra København eller Hamborg til Hanoi
  • Al transport mellem destinationerne
  • Håndbagage
  • Indchecket bagage
  • Udflugt til Mai Chau-landsbyen på dag 2
  • Udflugt til landsbyerne Pa Co og Na Ken på dag 3
  • Udflugt til Dien Bien Phu på dag 4
  • Udflugt til landsbyerne Lai Chau og Chan Nua Thai på dag 5
  • Udflugt til landsbyer i Tam Duong-området på dag 6
  • Besøg på markedet i Tam Duong og i landsbyen Ban Hon på dag 7
  • Heldagsudflugt i Hanoi på dag 13
  • Engelsksproget guide samt transport på alle inkluderede udflugter
Tilvalg
  • Heldagsudflugt: Y Linh Ho, Lao Cai og Tavan-landsbyen (dag 8)
  • Heldagsudflugt: Bai Dinh-templet og bådtur i Trang An (dag 12)
  • Halvdagsudflugt: Vandretur til Cat Cat-landsbyen (dag 9)
  1. Dag 1: Ankomst til Vietnam

    Velkommen til Hanoi! I lander i Vietnams hovedstad og landets andenstørste by, og i lufthavnen bliver I hentet af jeres chauffør, der kører jer til hotellet. I tilbringer 1 overnatning i Hanoi, inden jeres eventyr for alvor begynder, så sørg for at få slappet af ovenpå den lange rejse.

    Inkluderet denne dag: Transport fra lufthavnen til hotellet i Hanoi.

    Viet View Hotel

    Viet View Hotel

    Hotel Hanoi, Vietnam

    Viet View Hotel ligger på Lo Su Street kun 5 minutter fra Hoan Kiem-søen og tæt på gode shoppingmuligheder. Det venlige personale deler gerne ud af tips til området og kan også sørge for eventuelle ekstraudflugter på egen hånd. Hotellet råder også over en bar og restaurant, der serverer traditionelle, vietnamesiske retter. I bor på et rummeligt værelse, der råder over privat badeværelse, gratis WiFi, aircondition, pengeboks og fladskærms-TV.

    Læs mere
  2. Dag 2: Mai Chau

    Dagen i dag starter tidligt, og når I har spist morgenmad, bliver I hentet omkring kl. 08.00 og kørt mod Mai Chau-regionen. Beliggende i en smuk dal og omgivet af rismarker er dette område en helt anden verden end det larmende og travle Hanoi. I skal bo hos nogle af de lokale hvid thai-folk i Van Village, nær landsbyen Mai Chau, og her bliver I budt på en typisk frokost ved ankomsten. Om eftermiddagen bliver I vist rundt i landsbyen, og om aftenen opføres der et flot show med traditionelle danse. I får også en smagsprøve på den lokale risvin, ruou can.

    Under jeres ophold i Mai Chau skal I bo hos lokalbefolkningen, og dermed får I en helt autentisk oplevelse af vietnamesernes dagligdag. Her spiser I aftensmad samt morgenmad dagen efter sammen med jeres vært. Vær opmærksom på, at I bor i folks private hjem, og at der derfor ikke vil være de samme faciliteter som på et hotel, og at I deler værelse med andre af TravelBirds kunder.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad, transport fra Hanoi til Mai Chau, engelsktalende guide, frokost og aftensmad hos den lokale vært, traditionelt show om aftenen.

  3. Dag 3: Son La

    Omkring kl. 08.00 går turen nu videre mod Son La. På vejen gør I holdt for at tage en kort vandretur til landsbyen Po Ca, der beboes af sort H'mong-folket. I kører derefter til et udkigspunkt ved teplantagerne i Moc Chau, hvor I kan tage nogle fantastiske billeder. Herfra går I over en flot bro lavet af bambus for at komme til landsbyen Na Ken, hvor det sorte thai-folk bor, som stadig bygger deres huse på traditionel vis. Begge er typiske vietnamesiske landsbyer, hvor I både får et indblik i vietnamesernes dagligdag udenfor storbyerne samt får oplevet den smukke natur. I ankommer til Son La sidst på eftermiddagen, og når I har checket ind på jeres hotel, har I aftenen til fri disposition.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad, transport til Son La, vandretur til landsbyerne Pa og Na Ken med engelsktalende guide.

    Sao Xanh Hotel

    Hotel Thị xã Cửa Lò, Vietnam

    Under jeres ophold i Son La bor i på Sao Xanh Hotel, der ligger i gåafstand til et par hyggelige caféer og restauranter. I bor på et farverigt, rummeligt værelse med aircondition, TV, minibar og eget badeværelse.

    Læs mere
  4. Dag 4: Dien Bien Phu

    I bliver igen hentet kl. 08.00, og i dag kører I mod Dien Bien Phu. På vejen kører I gennem det kendte Pha Din-pas, der er det længste bjergpas i Vietnam og som også er kendt som det sted, hvor himlen møder jorden. I gør holdt ved en multietnisk landsbyskole samt en hvid H'mong-landsby. Herefter fortsætter I mod Dien Bien Phu gennem det imponerende landskab med høje bjerge og dybe skove. Dien Bien Phu har en vigtig plads i Vietnams historie, for det var her, at de franske kolonimagter blev besejret af de vietnamesiske Viet Minh-tropper i 1954. I byen skal I besøge A1 Hill, hvor I kan se tanks, franske skyttegrave samt mindesmærker for de faldne Viet Minh-soldater. I kommer også forbi krigsmuseet, hvor I kan se en flot og eklektisk udstilling om krigen – se f.eks. våben, fotografier, et badekar tilhørende den franske oberst de Castrie og en cykel, der kunne bære op til 330 kg ammunition.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad, transport til Dien Bien Phu, besøg på landsbyskole og hvid H'mong-landsby på vejen, besøg på A1 Hill og krigsmuseet i Dien Bien Phu, engelsktalende guide på alle udflugter.

    Muong Thanh Hotel

    Muong Thanh Hotel

    Hotel Thành phố Điện Biên Phủ, Vietnam

    Det moderne Muong Thanh Hotel ligger kun 500 meter fra det lokale marked og råder over en swimmingpool, tennisbane og et wellnessområde. I restauranten serveres der internationale og vietnamesiske retter. Jeres værelse er moderne indrettet med aircondition, fladskærms-TV, gratis WiFi og eget badeværelse med bruser eller badekar, hårtørrer og toilet.

    Læs mere
  5. Dag 5 & 6: Lai Chau og Tam Duong

    På dag 5 skal I se byen Lai Chau, som ikke vil findes ret meget længere – byen står til at blive oversvømmet, når planerne om en hydroelektrisk dæmning træder i kraft. Herefter kører I langs Nam Na-floden mod Tam Duong, og på vejen gør I holdt ved en sort thai-landsby, Chan Nua Thai, hvor husene er opført på traditionel vis – på stylter. Ved ankomst til Tam Duong har I resten af aftenen til fri disposition.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad, transport til Tam Duong, besøg til Lai Chau og Chan Nua Thai med engelsktalende guide.

    Feriens 6. dag står i kulturens tegn. Tam Duong er hjemsted for et væld af forskellige befolkningsgrupper og etniciteter såsom H'mong-, Man Tien- og Cu Chu-folkene. De fleste af disse grupper emigrerede til Vietnam fra det sydlige Kina i det 17.-18. århundrede, og de adskiller sig fra lokale vietnamesere med deres farverige dragter. I dag skal I på vandretur gennem nogle af de landsbyer, der ligger omkring Tam Duong ved foden af bjergene, og I får set med egne øjne, hvor forskellige disse folkeslag er i både påklædning og levevis.

    Inkluderet denne dag: Besøg i landsbyer i Tam Duong-området inkl. transport og engelsktalende guide.

    Putaleng Hotel

    Hotel Tam Đường District, Vietnam

    Det nyligt opførte Putaleng Hotel ligger på byens hovedgade og nær flere spisesteder og butikker. Her finder I en restaurant, en bar samt en karaokebar, hvor I kan øve jeres skønsang om aftenen. Jeres rummelige værelse er udstyret med en dobbeltseng, aircondition, skrivebord, te- og kaffefaciliteter og eget badeværelse med bruser.

    Læs mere
  6. Dag 7 & 8: Sapa

    Om morgenen på dag 7 skal I besøge det lokale marked i Tam Duong, hvor de mange forskellige folkeslag mødes for at sælge deres håndværk og afgrøder, drikke risvin og mødes med venner og familie. Her kan I få taget en masse gode billeder af de farverige dragter og travle gader. Herefter bliver I kørt mod regionen Lao Cai, der ligger ved grænsen mellem Kina og Vietnam. På vejen skal I på en vandretur til landsbyen Ban Hon, hvor Lu-folket bor. Lu-kvinderne er særligt stolte af deres sortlakerede tænder og traditionelle klædedragter – et helt specielt syn! Ved ankomsten til Sapa, hvor I skal tilbringe de næste par dage, har I lidt tid til at udforske byen, efter I har checket ind på jeres hotel. Sapa er en tidligere fransk koloniby, og I kan stadig se typiske huse og bygninger fra kolonitiden.

    Inkluderet denne dag: morgenmad, transport til Sapa, besøg til lokalt marked i Tam Duong, besøg til landsbyen Ban Hon, engelsktalende guide på alle udflugter.

    Dag 8 har I til fri disposition i Sapa. I kan vælge selv at planlægge dagens program, eller I kan deltage i en valgfri heldagsudflugt til Y Linh Ho, Lao Cai og Tavan-landsbyen. I bliver hentet kl. 09.30 ved Sapa Ethnic Travel, og så går I til fods ca. 4 km ned til Muong Hoa-dalen, hvorfra I har en flot panoramaudsigt over dalen og byen. Herefter følger I de små stier gennem rismarkerne til Y Linh Ho-landsbyen, hvor sort H'mong-folket bor. I følger floden til Lao Cai, hvor I kan møde de lokale og får fortalt historier om den lokale kultur. Så er det tid til frokost, som serveres ved en af de små restauranter langs floden. I afslutter dagen med et besøg til landsbyen Tavan, beboet af Giay-folket, og hvor I får oplevet deres kultur. Nær Tavan bliver I hentet og kørt tilbage til Sapa. Inkluderet i prisen er al transport, engelsktalende guide, frokost, 2 flasker vand per person, entré og frugt.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Valgfrit denne dag: Heldagsudflugt til Y Linh Ho, Lao Cai og Tavan-landsbyen.

    Bamboo Sapa Hotel

    Hotel Lao Cai, Vietnam

    Det hyggelige Bamboo Sapa Hotel ligger i 1650 meters højde over havoverfladen, og herfra har I en fortryllende udsigt over bjergkæden Hoang Lien. Hotellet tilbyder gratis WiFi, og her finder I desuden en restaurant, der serverer over 100 forskellige typiske, vietnamesiske retter, samt en stor bar, hvor I kan nyde lokal musik og forskellige underholdningsshows. I bor på et moderne værelse udstyret med aircondition, TV, minibar og eget badeværelse med badekar eller bruser.

    Læs mere
  7. Dag 9: Retur til Hanoi

    På dag 9 skal I tilbage til Hanoi, men I har lidt tid om formiddagen til at sove længe, udforske byen på egen hånd eller tilkøbe en valgfri halvdagsudflugt til Cat Cat-landsbyen. Dette er en vandretur fra Sapa til Cat Cat, hvor I bl.a. kommer forbi det nærliggende vandfald samt mulighed for at lære landsbyens indbyggere at kende. Her bor H'mong-folket, og I kan møde de dygtige håndværkere, der væver, farver stof og syr traditionelle dragter. Herefter går I ca. 3 km gennem Muong Hoa-dalens rismarker til Sin Chai. Landsbyen er ikke ofte besøgt, og her kan I se deres typiske træhuse lavet med pumu-træ. Fra Sin Chai bliver I kørt tilbage til Sapa. Inkluderet i prisen er al transport, engelsktalende guide, 2 flasker vand per person samt entré.

    Kl. 15.30 bliver I hentet ved Sapas turistkontor, og så kører I til Hanoi. Turen tager ca. 3-4 timer, og der vil være pauser undervejs. Efter I har checket ind, har I resten af aftenen til fri disposition.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad, transport til Hanoi.
    Valgfrit denne dag: Halvdagsudflugt til Cat Cat-landsbyen.

    Viet View Hotel

    Viet View Hotel

    Hotel Hanoi, Vietnam

    Viet View Hotel ligger på Lo Su Street kun 5 minutter fra Hoan Kiem-søen og tæt på gode shoppingmuligheder. Det venlige personale deler gerne ud af tips til området og kan også sørge for eventuelle ekstraudflugter på egen hånd. Hotellet råder også over en bar og restaurant, der serverer traditionelle, vietnamesiske retter. I bor på et rummeligt værelse, der råder over privat badeværelse, gratis WiFi, aircondition, pengeboks og fladskærms-TV.

    Læs mere
  8. Dag 10: Glory Legend Cruise i Hanoi

    I bliver hentet kl. 08.00 om morgenen og kørt gennem den vietnamesiske natur til den pragtfulde Halong Bugt. Turen tager ca. 3½ time, og undervejs kan I igen benytte lejligheden til at beundre Vietnams smukke natur. Vel fremme stiger I ombord på et lille krydstogtskib, der byder på lækker skaldyrsfrokost og fører jer langs kystens forrevne klipper. I lægger til i en lille bugt, hvor I kan tage en dukkert i det klare vand, spiser jeres middag og hvor I tilbringer natten i jeres egen kahyt. Er vejret klart, bør I ikke snyde jer selv for en tur på det øverste dæk, hvor I kan tælle stjernerne på himlen.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad, transport til Halong Bugten, mini-cruise med velkomstdrink, frokost og aftensmad på Glory Legend Cruise, entré til Halong Bugten.

    Glory Legend Cruise

    Cruise Ship Hanoi, Vietnam

    Glory Cruise tilbyder afslappende krydstogter i den smukke Halong Bugt. Skibet er udstyret med møbler i massivt træ, en bar, en stor solterrasse og en restaurant, der serverer vietnamesiske specialiteter. I har adgang til WiFi under jeres mini-krydstogt. I bor i en kahyt med store vinduer, så I kan nyde udsigten, minibar, aircondition, store komfortable senge og eget badeværelse.

    Læs mere
  9. Dag 11 - 13: Hanoi

    Efter en tidlig morgenmad kl. 07.00 fortsætter jeres mini-krydstogt langs idylliske små øer, og I kommer også forbi en af Vietnams berømte flydende landsbyer, hvor I kan hilse på de lokale og nyde den skønne udsigt. Krydstogtskibet byder på en tidlig frokost kl. 09.30, inden I går i land i Halong og kører tilbage til Hanoi omkring kl. 12.30. Herefter har I resten af dagen til fri disposition.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad og tidlig frokost på Glory Legend Cruise, transport til Hanoi.

    På dag 12 kan I selv vælge, hvordan I vil bruge jeres dag. Tag på opdagelse i Hanoi, hvor I kan gå på marked, besøge de smukke templer og blive væk i de myldrende gader. I kan også tilkøbe en udflugt til det imponerende Bai Dinh-tempel, som er Vietnams største og mest populære blandt buddhistiske pilgrimme. Templet er bl.a. hjemsted for en 10 meter høj og 100 tons tung Buddha-statue! Efter at have set dette flotte tempel får I serveret en vietnamesisk specialitet med bjergged og Ngoc Duong-vin. Herefter bliver I kørt til Trang An, der er kendt som et paradis for dykkere og naturelskere, og hvor I kommer på en sejltur mellem kystens fantastiske grotter og huler. Inkluderet i prisen er al transport, engelsktalende guide, frokost, samt entré og bådgebyrer i Trang An.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Valgfrit denne dag: Heldagsudflugt til Bai Dinh-templet og bådtur i Trang An.

    Dag 13 byder på en spændende heldagsudflugt gennem Hanoi. I bliver hentet kl. 09.00 på hotellet, og I starter dagen med at lære om Ho Chi Minh, også kaldet "Uncle Ho", på hans mausoleum, præsidentpaladset og hans tidligere hjem. Næste stop er Litteraturtemplet, som er Vietnams første universitet, hvor der opføres et traditionelt musikstykke. Til frokost får I serveret en klassisk nudelsuppe, pho, og om eftermiddagen kan I vælge at besøge et af byens mange museer eller templer, såsom det etnologiske museum, kvindemuseet eller Quan Thanh-templet. Bagefter er det på tide at opleve Hanois gamle (men livlige!) bydel, hvor I kan shoppe og spise vietnamesiske delikatesser, før dagen afsluttes med et flot vanddukketeater. Herefter køres I tilbage til hotellet.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad, heldagsudflugt med sightseeing i Hanoi inkl. nuddelsuppe til frokost, entré, vanddukketeater og engelsktalende guide.

    På dag 14 er det nu tid til at pakke kufferten for sidste gang, vinke farvel til Vietnam og vende tilbage til Danmark.

    Inkluderet denne dag: Morgenmad og transport fra hotellet i Hanoi til lufthavnen.

    Viet View Hotel

    Viet View Hotel

    Hotel Hanoi, Vietnam

    Viet View Hotel ligger på Lo Su Street kun 5 minutter fra Hoan Kiem-søen og tæt på gode shoppingmuligheder. Det venlige personale deler gerne ud af tips til området og kan også sørge for eventuelle ekstraudflugter på egen hånd. Hotellet råder også over en bar og restaurant, der serverer traditionelle, vietnamesiske retter. I bor på et rummeligt værelse, der råder over privat badeværelse, gratis WiFi, aircondition, pengeboks og fladskærms-TV.

    Læs mere
Hvad rejsende siger om TravelBird
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Måltider, der ikke er nævnt i tilbuddet
  • Drikkepenge
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Travel Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen.

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Maks. 3 voksne og 1 baby 0-1 år per værelse

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn 0-1 år overnatter gratis på hotellerne
Børn 2-12 år får 25% rabat på hotelopholdet
Børn fra 13 år beregnes som voksne og betaler fuld pris

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du et tillæg på 1936 DKK (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Denne rundrejse er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Information om grupperejser

På denne rundrejse kan I både komme til at rejse alene, og I kan komme til at rejse sammen med en gruppe. Dette afhænger af antal bookinger på den givne dato

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Vietnam kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri, tetanus (stivkrampe) og hepatitis A. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk

Information om rejsevisum

For personer med dansk pas er Vietnam visumfrit i indtil 15 dage for turistrejser. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af overnatninger, der ses i afsnittet ‘’Inklusive’’, er antallet af overnatninger på destinationen, men at der kan forekomme en overnatning på ud- og/eller hjemrejsen. Dette vil fremgå af flytiderne, som I ser i bookingprocessen