Vi beklager, dette tilbud er desværre udløbet.

  • Med fly
  • Med indkvartering

4* rundrejse i Dubai og Ras Al Khaimah

Rundrejse 7 eller 8 overnatninger Forenede Arabiske Emirater

per person fra kr. 6.229,-
baseret på 2 personer
Kunne disse tilbud friste i stedet?
Dette var tilbuddet

Besøg 2 byer i De Arabiske Emirater: 7 overnatninger på 4-stjernede hoteller i Dubai og Ras Al Khaimah inkl. morgenmad og halvpension, transport mellem lufthavnen og hotellet samt fly fra København eller Hamborg

Kom med på en fantastisk rundrejse i Emiraterne! I starter eventyret i Dubai; en overvældende storby, som imponerer med sine svimlende skyskrabere, duftende souker, enorme shoppingcentre og ældgamle kulturarv. Her kan I få mættet sanserne i de mange smags- og sanseoplevelser, som metropolen byder på. I er indlogeret på et 4-stjernet hotel med morgenmad inkluderet, og I sætter selv dagsordnen for ferien: I kan shoppe og trave Dubai tynd, og så kan I tilvælge et par udflugter såsom ørkensafari, middag på luksuscruise eller billetter til Burj Khalifa. Efter 4 dage i Dubai går turen til Ras Al Khamiah, hvor I vil nyde de sidste 3 nætter med halvpension på det lækre Doubletree by Hilton-hotel, hvor I har adgang til strand og spa.

Inklusive
  • 4 overnatninger med morgenmad i Dubai på Hotel Jumeira Rotana****
  • 3 overnatninger med halvpension i Ras Al Khaimah på hotel DoubleTree By Hilton****
  • Inkvartering på dobbeltværelse med plads til maks. 3 voksne + 1 baby i forældres seng (0-5 år) eller 2 voksne + 1 barn (0-12 år) + 1 baby i forældres seng (0-5 år)
  • Adgang til hotel DoubleTree By Hiltons private strand og spa inkl. transport tur-retur
  • Fly tur-retur fra København eller Hamborg til Dubai
  • Håndbagage
  • Transport mellem lufthavnen og hotellet
  • Transport fra Dubai til Ras Al Khaimah
Tilvalg
  • Halvdagstur til Dubai centrum | 267 DKK per person
  • Ørkensafari og barbequemiddag | 451 DKK per person
  • Billetter til Burj Khalifa (ekskl. transport) | 317 DKK per person
  • Middag på Dubai luksuscruise med drikkevarer | 1126 DKK per person
  • Middag på Dubai luksuscruise med alkoholiske drikkevarer | 1334 DKK per person
  • Ice Land Water Park i Ras Al Khaimah | 626 DKK per person
  1. Dag 1 - 4: Dubai

    Jeres luksuriøse ferie starter i verdens måske mest futuristiske metropol – Dubai! I bliver hentet i lufthavnen af jeres chauffør og kørt til jeres hotel. Her kan I komme jer lidt ovenpå flyrejsen, inden I tager ud og udforsker den supermoderne storby. Et godt startpunkt kunne være Mall of the Emirates, hvor der udover utallige butikker også er en biograf og en skihal! I kan vælge selv at lægge program for de næste 4 dage, eller I kan tilkøbe en spændende guidet rundvisning i byen. Husk at sætte tid af til at snuse rundt i de travle souker efter nogle gode fund eller besøge nogle af byens spændende museer.

    Vi anbefaler, at I tilkøber den valgfrie udflugt til verdens højeste bygning, Burj Khalifa (317 DKK per person ekskl. transport til og fra). Den enorme bygning er blevet Dubais kendetegn, og I bør ikke snyde jer selv for at opleve den bjergtagende udsigt!

    Om aftenen kan I spise ombord på en 'dhow', hvis I tilkøber et luksuscruise med middag ombord (1126 DKK per person med vand/sodavand eller 1334 DKK med alkoholiske drikke). Fra denne vinkel er byens rivende udvikling fra traditionel handelsby til hypermoderne storby næsten til at tage og føle på. Omkring jer sejler både træbåde og luksusyachter, og I sejler forbi moderne bygninger som Nationalbanken og Ministeriet for Handel og Industri samt historiske seværdigheder som Sheik Saeeds hus og byens gamle bymidte.

    Har I lyst til at opleve det autentiske Dubai, bør I tilkøbe en ørkensafari med barbequemiddag (451 DKK per person). Jeres ørkensafari starter om eftermiddagen: I krydser klitterne i jeep, mens solen langsomt går ned over det golde sand. I bliver kørt til en beduinlejr, hvor I vil spise barbeque, høre traditionel musik, se mavedans og måske få en kamelridetur eller ryge på vandpibe under stjernerne. Denne udflugt er et must for jer, som ønsker en ægte 1001 nat-oplevelse.

    Hotel Jumeira Rotana****

    Hotel Jumeira Rotana****

    Hotel Dubai, Forenede Arabiske Emirater

    Velkommen til jeres 4-stjernede Hotel Jumeira Rotana i Dubai. Her har I pool på taget, luksuriøse værelser med udsigt til Dubais skyline samt bar og international restaurant. Hotellet er elegant, og de cirka 40 m² dobbeltværelser er klassisk indrettede med moderne faciliteter og komfortable møbler. Hotellet byder desuden på et fitnesscenter, hvis I har lyst til at kombinere afslapningen med motion. Jeres værelser er udstyret med to enkeltsenge eller en dobbeltseng, fladskærms-TV, minibar, te- og kaffefaciliteter, værdiboks, badekåbe, hårtørrer samt eget toilet og bad.

    Læs mere
  2. Dag 5 - 7: Ras Al Khaimah

    Efter en indtryksmættet ferie i Dubai med kultur, historie og oplevelser trænger I til at slappe af og få hvilet krop og sind ved kysten. I ankommer til oasen Ras Al Khaimah, hvor I er indlogeret på et 4-stjernet Hilton-hotel med pool og spa. DoubleTree by Hilton er et fantastisk hotel, og med sin placering midt i den arabiske ørken kunne omgivelserne ikke blive smukkere til 3 dages komplet ro og nydelse. I har også rig mulighed for at nyde den Persiske Bugt med en tur til stranden. Ras Al Khaimah byder på laguner, dadelpalmer, borge, moskeer samt en venlig og imødekommende lokalbefolkning. Glæd jer til den sidste del af rejsen, hvor I får tid og ro til at fordøje indtryk fra Dubai, mens I svælger jer i 4-stjernet forkælelse.

    I kan krydre turen og tilkøbe en valgfri udflugt til Ice Land and Water Park Khaimah (626 DKK per person), som bogstaveligt talt er et vandland med is og sne: Giv børnene en dag, de sent vil glemme med vandrutsjebaner, vandfald, pingviner og forlystelser på intet mindre end 110.000 m²!

    DoubleTree by Hilton Ras Al Khaimah

    DoubleTree by Hilton Ras el Khaimah****

    Hotel Sharjah, Forenede Arabiske Emirater

    I hjertet af Ras Al Khaimahs forretningskvarter ligger jeres luksuriøse 4-stjernede hotel DoubleTree by Hilton med egen restaurant, tagterrasse med swimmingpool, en stilfuld bar med panoramaudsigt, et fitnessrum samt en indbydende spa — for ikke at nævne hotellets private strand, som I kan besøge ved at benytte jer af hotellets gratis shuttleservice. I bor i stilfulde dobbeltværelser med udsigt til byen. Værelserne er udstyret med dobbeltseng, skrivebord, LCD-TV, minibar samt eget bad og toilet med badekar, badekåbe og tøfler. Et ideelt hotel til selvforkælelse, strand og spa i Ras Al Khaimah!

    Læs mere
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Turistskat: 15 AED (ca. 27 DKK) per værelse per nat
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Travel Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Check-ind på hoteller

Fra kl. 14.00 i Dubai
Fra kl. 15.00 i Ras Al Khaimah

Check-ud på hoteller

Til kl. 12.00 på begge hoteller

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 3 voksne + 1 baby i forældres seng (0-5 år) eller maks. 2 voksne + 1 barn i ekstraseng (0-12 år) + 1 baby i forældres seng (0-5 år)

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn 0-5 år overnatter gratis på hotellet i forældrenes seng
Børn i alderen 6-12 år får rabat på hotelopholdet
Børn fra 13 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Babyseng

En babyseng kan lånes gratis hos begge hoteller. Kontakt venligst vores kundeservice

Solorejsende

Hvis 1 person booker et dobbeltværelse, betales der et tillæg på mellem 2165 DKK og 7610 DKK per person per nat

Tilgængelighed

Hotellet er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Gratis WiFi på begge hoteller

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Dubai kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri, hepatitis A og stivkrampe. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk

Information om rejsevisum

For personer med dansk pas er Dubai visumfrit i indtil 90 dage for turistrejser. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Valgfrie udflugter

Vælger I at tilkøbe en eller flere af de valgfrie udflugter, modtager I mere information omkring disse ved ankomsten i Dubai

Det vil desuden også være muligt at tilkøbe disse udflugter på stedet

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af overnatninger, der ses i afsnittet ‘’Inklusive’’, er antallet af overnatninger på destinationen, men at der kan forekomme en overnatning på ud- og/eller hjemrejsen. Dette vil fremgå af flytiderne, som I ser i bookingprocessen

Transport mellem lufthavnen og hotellet

I vil blive modtaget i lufthavnen af en privat chauffør, som vil køre jer til jeres hotel eventuelt sammen med andre TravelBird-rejsende. Jeres chauffør vil holde et TravelBird-skilt og have informationsfoldere klar til jer