Vi beklager, dette tilbud er desværre udløbet.

  • Med fly
  • Med indkvartering

Rundrejse med campervan på USA's vestkyst

  • Rundrejse
  • 17 overnatninger
  • USA
Nu kr. 14.049,-
  • per person
  • baseret på 2 personer
Kunne disse tilbud friste i stedet?
Dette var tilbuddet

Oplev USA's vestkyst! Prisen er inkl. leje af campervan (15 overnatninger), 1 overnatning på lufthavnshotel i LA og fly tur-retur fra København

Gør jer klar til den ultimative drømmerejse i USA! Vi har gjort klar til, at I kan få jeres livs oplevelse med et roadtrip i egen campervan i det vestlige USA, hvor bl.a. Los Angeles, Grand Canyon, Death Valley og San Francisco bare venter på at få besøg. I har i alt 16 overnatninger på amerikansk jord, før I flyver tilbage til København, og ruten og tempoet undervejs kan I selv helt selv bestemme. Så sæt jer godt til rette, rul vinduet ned og skru op for musikken, mens I cruiser gennem fascinerende landskaber og nyder smukke udsigter. Det bliver et eventyr uden lige!

Inklusive
  • 15 overnatninger i Escape Maverick campervan til maks. 4 personer (BEMÆRK, at der kun er soveplads til 2 personer. 2-personerstelt eller sovekabine til camperens tag kan tilkøbes i forbindelse med booking)
  • Udvidet ansvarsforsikring 'No worries insurance'
  • 160 km (100 miles) kørsel med campervanen per dag (ubegrænsede km koster et gebyr på 25 USD per dag)
  • 1 overnatning på Crowne Plaza Los Angeles
  • 1 overnatning på flyet på hjemrejsen
  • Fly tur-retur fra København
  • Indchecket bagage
  • Håndbagage
Tilvalg
  • 2-personerstelt
  • Sovekabine til camperens tag (til 2 personer)
  • GPS
  • Picnic-bord
  • Barnesæde
  • Tagboks
Rejseplan

Dag 1: Ankomst til Los Angeles

Velkommen til USA! I flyver til Los Angeles, hvor I tilbringer den første overnatning på lufthavnshotel, som I nemt og bekvemt kommer til med taxa for ca. 20 USD.

Brug den første tid i USA til at få hvilet ud efter flyveturen og suget de første indtryk til jer, for allerede i morgen e... Læs mere

Crowne Plaza Los Angeles Airport  eller tilsvarende

Dag 2 & 3: Los Angeles og Palm Springs

Start f.eks. ud med at udforske den summende millionby Los Angeles, der har et væld af oplevelser at byde på, så I kan godt glæde jer allerede. Husk blandt andet et billede ved Hollywood-skiltet, kør en tur gennem Beverly Hills og Rodeo Drive, og slik sol i badebyen Santa Monica eller udforsk ... Læs mere

Escape Campervans Inc

Dag 4 - 6: Las Vegas og Grand Canyon

Tag fra Palm Springs videre ind i landet til "Syndens By", Las Vegas. Her kan I glæde jer til livlige shows, se drømme og mareridt gå i opfyldelse på byens casinoer, og mærke den helt specielle stemning blandt imponerende bygninger og restauranter i verdensklasse. Er I til et spontan... Læs mere

Dag 7 - 9: Death Valley og Yosemite

Vend nu snuderne mod vest og besøg den imponerende Death Valley, hvor det barske, tørre og meget varme klima har kreeret et helt særligt landskab. Denne dal er det varmeste, tørreste og laveste punkt i hele Nordamerika. På grund af de ekstreme vejrforhold har området en enestående flora og fau... Læs mere

Dag 10 - 13: San Francisco og San Jose

Efter nationalparker og fantastiske landskaber i massevis kan I nu fortsætte turen til San Fransisco. Byen med den ikoniske røde bro kaldes i folkemunde for Frisco og er kendt for sin mangfoldighed og sin hippie-kultur, og her er masser at se. Vi nævner i flæng Pier 39, Chinatown, Union Square... Læs mere

Dag 14 & 15: Langs kysten mod Los Angeles

På vejen tilbage mod Los Angeles kan I passende tage en dejlig køretur langs kysten og nyde udsigterne til de blå bølger og den friske luft ved havet. I kan følge den storslåede rute fra Monterey, der ligger lidt syd for San Jose, via Big Sur og den berømte Highway 1, der tager jer hele vejen ... Læs mere

calendar illustration
Tjek priser og ledige datoer for dette tilbud
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Overnatning på campingpladser i USA
  • Depositum for camperen: 200 USD
  • Ubegrænset km: 25 USD per dag
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vil være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

Kombinationen af rejsetjenester, der tilbydes til dig, er en pakke i henhold til EU direktiv 2015/2302. Du vil derfor drage fordel af alle de EU-rettigheder, der gælder for pakkerejser. TravelBird B.V. er fuldt ansvarlig for den korrekte udførelse af pakkerejsen som helhed. TravelBird s generelle vilkår og betingelser (A) gælder for denne booking. Se Artikel 11 i de generelle rejsevilkår for vores afbestillingsregler. I henhold til loven er TravelBird B.V. også dækket i tilfælde af, at det skulle blive nødvendigt at refundere dine indbetalinger, samt i tilfælde, hvor transport er inkluderet i pakkerejsen, for dermed at sikre din hjemtransport. Yderligere oplysninger om dine rettigheder findes under Direktiv (EU) 2015/2302 i bilag I, del A.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per pesron

Kapacitet

Escape Maverick: Maks. 4 personer. BEMÆRK at der kun er soveplads til 2 i camperen — ekstra telt til 2 personer eller sovekabine til camperens tag kan tilkøbes i forbindelse med booking

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du for den fulde pris for campervanen (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Denne rundrejse er ikke egnet for kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Der er ikke nogen WiFi i camperen

Information om rejsevisum

Ved indrejse til USA skal der ikke søges visum for ophold på under 90 dage. Dog skal der under alle omstændigheder søges om indrejsetilladelse. ESTA (Electronic System for Travel Authorization) opkræver et administrationsgebyr, og indrejsetilladelsen skal søges i god tid. Læs om kravene og reglerne for indrejse til USA på Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk, som også indeholder et direkte link til ESTA's hjemmeside

Hvor sover I?

I overnatter i jeres campervan, som har plads til op til 4 personer (BEMÆRK at der kun er soveplads til 2 i camperen — ekstra telt til 2 personer kan tilkøbes i forbindelse med booking). I kan parkere jeres campervan på campingpladser og andre holdepladser, der tillader overnatning på pladsen

BEMÆRK: Det er typisk ikke tilladt at parkere og overnatte i jeres campervan i storbyer, og på nogle rastepladser er det kun tilladt at gøre holdt, men ikke overnatte. Afhængigt af jeres rute er det derfor en god idé at undersøge hjemmefra, hvor der ligger gratis eller billige campingpladser langs ruten. Der findes både bøger, hjemmesider og apps, der kan være behjælpelige med at finde et sted at overnatte

Leje af campervan

- OBS! Bemærk venligst, at den primære chauffør skal være indehaver af et kreditkort i eget navn med et rådighedsbeløb, der kan dække depositummet på 200 USD. Bemærk at et Dankort/VisaDankort IKKE kan benyttes til at betale depositum. Medbring i stedet et kreditkort, f.eks Mastercard
- Ekstra chauffører er gratis
- I kan afhente jeres campervan (en Escape Maverick, Ford E150) følgende sted: 4858 West Century Boulevard, Inglewood, California 90304, USA
- Escape Venturas kontor, hvor i afhenter camperen, har åbent dagligt fra 10.00 til 16.30. I skal afleverer camperen igen før kl. 10.00
- Den primære chauffør skal være min. 21 år
- Det er i øvrigt muligt at tilkøbe 2-personerstelt eller sovekabine til camperens tag, tagboks (kan ikke tilkøbes, hvis I også tilkøber sovekabine til taget), GPS, picnic-bord og barnesæde (obligatorisk, hvis I rejser med børn på under 5 år)
- Der er inkluderet 160 km (100 miles) kørsel med campervanen per dag. Kørsel med ubegrænsede km koster et gebyr på 25 USD per dag

Forsikringer

Inkluderet i prisen er en basis ansvarsforsikring og den udvidede 'No worries insurance'. Forsikringen omfatter CDW (Collision Damage Waiver) og er en fuldt dækkende forsikring i tilfælde af skader på jeres campervan ved en eventuel kollision. SLI (Supplementary Liability Insurance) er en supplerende ansvarsforsikring på op til 1 mio. USD

Kørsel i Death Valley

Bemærk venligst at det frarådes at køre igennem Death Valley med campervan mellem maj og september på grund af den høje varme

Rejsens varighed

I har 1 overnatning på lufthavnshotel i Los Angeles, 15 overnatninger i campervan og 1 overnatning på flyet på hjemrejsen. I skal derfor sætte 18 dage af til denne rejse

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. På flyselskabets hjemmeside kan I se den fulde rejseplan inkl. eventuelle mellemlandinger. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af overnatninger, der ses i afsnittet ‘’Inklusive’’, er antallet af overnatninger på destinationen, men at der kan forekomme en overnatning på ud- og/eller hjemrejsen. Dette vil fremgå af flytiderne, som I ser i bookingprocessen

Yderligere tjenester

I bookingprocessen er det muligt at tilkøbe følgende:

- 2-personerstelt inkl. liggeunderlag og sengetøj
- Sovekabine til at montere på camperens tag: Her får I en ekstra dobbeltseng (plads til 2 personer)
- GPS
- Tagboks (Bemærk, at det ikke er muligt at kombinere tagboksen og sovekabinen til montering på camperens tag)
- Picnic-bord: letvægtsbord, der gør det let at spise udendørs
- Barnesæde (Bemærk, at dette er obligatorisk, hvis I rejser med børn på under 5 år)

Lufthavnshotel i Los Angeles

Som udgangspunkt overnatter I den første nat i Los Angeles på Crowne Plaza. Er dette hotel fuldt booket vil I blive indkvarteret på et andet hotel af tilsvarende standard

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice