• Med fly
  • Med indkvartering

Opdag Bruxelles: Miniferie på trendy hotel

Storbyferie 2 eller 3 overnatninger Bruxelles

(10 Anmeldelser)
per person fra kr. 3.519,-
baseret på 2 personer

Allerede booket 39 gange

På opdagelse i Bruxelles: Tilbring 2 eller 3 overnatninger i den belgiske hovedstad på boutiquehotellet Pantone med morgenmad og fly tur-retur fra København eller Billund

Flyv med til betagende Bruxelles og hold miniferie i det trendy Saint-Gilles-kvarter på boutiquehotellet Pantone. Lyder navnet bekendt? Det er ikke så sært, for jeres hotel er designet efter det amerikanske farvesystem Pantone. I bor i et skønt kvarter tæt på den kendte shoppinggade Avenue Louise og kun 5 minutters gang fra metroen, så I let kan udforske resten af den belgiske hovedstad. Bruxelles er en fantastisk storby med kunst, kultur og sin helt egen flamske identitet, som I kommer til at elske: Sæt jer på en af de charmerende fortovscafeer med et godt glas hvidvin og en omgang Moules frites og nyd jeres miniferie. Og glem ikke, at Belgien er kendt for sine gode øl, lækre chokolade, søde vafler og sprøde pomfritter!

Inklusive
  • 2 eller 3 overnatninger i stort dobbeltværelse på Pantone Hotel***
  • Daglig morgenmad
  • Fly tur-retur fra Billund eller København til Bruxelles
  • Håndbagage
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Turistskat: 4 € per værelse per nat (betales på hotellet)
  • Transport mellem lufthavnen og hotellet
På opdagelse i Bruxelles

Bruxelles er en særlig storby: Byen er nemlig inddelt i forskellige kvarterer, som har hvert deres centrum og seværdigheder. I Bruxelles' centrale kvarter finder I Grand Place og Halles Saint-Gery, og i det royale kvarter ligger Det Kongelige Palads og Museum of Fine Art. Vi anbefaler, at I tager metroen mellem de forskellige kvarterer, så I kan udforske dem til fods. Den belgiske hovedstad byder på uendelige fornøjelser, og I har mulighed for at fylde dagene godt op, hvad enten I er til museer, shopping eller gastronomi - eller endnu bedre, altsammen på én gang! Smag jer gennem byen (chokolade, vafler, pomfritter og muslinger), shop løs i de mange lækre butikker, besøg politiske seværdigheder i EU-kvarteret og oplev Belgiens historie og kunstrigdom i byens museer. Afslut dagen på en fortovscafe med belgisk øl og et velfortjent hvil til de trætte fødder.

Pantone Hotel

Hotel Saint-Gilles, Belgien
Pantone lobby

Jeres boutiquehotel, som ligger i den trendy bydel Saint-Gilles, har 61 farverige værelser og en skøn beliggenhed kun 5 minutters gang fra den fashionable shoppinggade Avenue Louise. Hotellet har en lys morgenmadssal og døgnåben reception med mulighed for at booke udflugter. De moderne værelser er indrettet i forskellige Pantone-farvetemaer. Hotellets beliggenhed er ideel til en storbyferie i Bruxelles, da I er tæt på metro — og Saint-Gilles-kvarteret er fyldt med lækre butikker, restauranter og museer.

Læs mere
XL kamer

Stort dobbeltværelse

2 voksne per værelse

I bor på et komfortabelt dobbeltværelse med ekstra god plads, der er stilfuldt indrettet med sit eget Pantone-farvetema, og væggene er dekoreret med fotografier af den belgiske kunstner Victor Levy. Værelserne har dobbeltseng (King- eller Queen-size) eller to enkeltsenge, WiFi, telefon, TV, værdiboks, aircondition, skrivebord og et badeværelse med bruser eller badekar samt hårtørrer og toiletartikler.

Vi anbefaler

  • Brænder I for arkitektur? Så tag til Horta-museet, som har til huse i den berømte belgiske arkitekt Victor Hortas private hjem (1861-1947). Museet har bevaret den oprindelige art-noveau-arkitektur og indretningen er holdt i sit originale design med mosaik, farvet glas, og fortryllende vægdekorationer.
  • Et must-see i Bruxelles er Galeries Royales Saint-Hubert, som ligger et par minutters gang fra Grand Place: Denne klassiske shoppingarkade er en af de ældste i Europa. Her finder I restauranter, butikker, juvelerer og en biograf, så sæt en formiddag af til at slentre rundt og nyde de mange indtryk.
  • Hvis I har en sød tand, bør I absolut ikke snyde jer selv for at smage på chokolade fra Pierre Marcolini! Pierre Marcolini-butikken på Rue des Minimes i Sablons-kvarteret er en fantastisk butik fyldt med kager, søde sager og selvfølgelig chokolade. Kærligheden til chokolade er ikke til at tage fejl af.
  • Har I fået lyst til noget salt efter alt det søde, skal I have en omgang belgiske pomfritter med mayonnaise. De allerbedste finder I hos Maison Antoine på Place Jourdan: Den amerikanske avis The New Yorker har beskrevet Maison Antoines pomfritter som 'verdens bedste'.
Vælg en afgangsdato
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vil være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Check-ind

Fra 15:00 - 12:00

Check-ud

Indtil 14:00

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse med ekstra plads: Maks. 2 voksne og 1 baby (0-1 år)

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-1 år: Bor gratis på hotellet
Børn fra 2 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du for den fulde pris for hotelværelset (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Hotellet er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Gratis WiFi på hotellet

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. Såfremt I ikke kan tilvælge indchecket bagage i bookingprocessen, er dette inkluderet i prisen. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside

Sted

Jeres hotel ligger i Saint-Gilles-kvarteret i den belgiske hovedstad Bruxelles. Hotellet ligger knap 16 km fra Brussels Airport og cirka 60 km fra Brussels South Charleroi Airport.