Vi beklager, dette tilbud er desværre udløbet.

  • Med fly
  • Med indkvartering
  • Med lejebil

Rundrejse i idylliske Sydengland med lejebil

Rundrejse 7 eller 9 overnatninger Storbritannien

per person fra kr. 4.869,-
baseret på 2 personer
Kunne disse tilbud friste i stedet?
Dette var tilbuddet

Tag med på en eventyrlig rundrejse i det sydlige England! I tilbringer 7 eller 9 overnatninger på 5 forskellige hoteller inkl. morgenmad, lejebil og fly fra København, Billund eller Aarhus

Storslået landskab, kystlinje og klipper, historiske slotte og maleriske landsbyer — velkommen til Sydengland! Denne charmerende del af England er en perle og byder på en lang række skjulte skatte: Alt fra victorianske huse og gotiske kirke til eventyrlige slotte og spektakulære kystlandskaber. Tag med på en vidunderlig rejse gennem det sydengelske landskab i 7 eller 9 overnatninger, hvor I får muligheden for at opleve blandt andre byerne Bournemouth, Devon, Cornwall, Bristol og Bath. I har jeres egen lejebil under hele opholdet, så I kan tage på opdagelse i jeres eget tempo. Det kan kun blive en uforglemmelig rejse!

Inklusive
  • 1 eller 2 overnatninger nær Bournemouth
  • 1 eller 2 overnatninger nær Torquay/Exeter
  • 2 overnatninger nær Cornwall
  • 2 overnatninger nær Barnstaple
  • 1 overnatning nær Bath/Bristol
  • Morgenmad
  • Fly tur-retur fra København, Billund eller Aarhus til London
  • Håndbagage
  • Lejebil (Fiat 500 eller tilsvarende)
  • Udflugt til Tintagel Castle på dag 3, 4 eller 5 (kun fra april)
  • Cream Tea i Cornwall
  1. Dag 1: Bournemouth (dag 1-2 ved 9 overnatninger)

    Jeres eventyrlige rundrejse begynder i Bournemouth på Englands sydlige kyst. Her møder I 9 kilometers kystlinje med gylden sandstrand og storslået hav. Den pulserende by Bournemouth har masser at byde på. Udforsk byens store udvalg af små butikker, restauranter, historisk arkitektur, gallerier, museer i massevis og smukke haver. Ved kysten kan I afprøve vandsport i alle afskygninger, men det naturskønne landskab indbyder også til lange vandreture langs kyst, i skove og forbi idylliske landsbyer og slotte. Det fantastiske ved Bournemouth er, at byen og området altid er et besøg værd, uanset vejret.

    Mayfair Hotel Bournemouth © Hotels&more

    Mayfair Hoteleller tilsvarende

    Hotel Bournemouth, Storbritannien

    Omgivet af træer og beliggende i en elegant hvidkalket bygning finder I det hyggelige Mayfair Hotel. Herfra har I blot 6 minutters gang til den idylliske kyst. Hotellet tilbyder lyse værelser, som er indrettet med TV, te- og kaffefaciliteter og eget badeværelse. Desuden har hotellet en dejlig have og en terrasse samt en bar og en restaurant, hvor I indtager jeres morgenmad.

    Læs mere
  2. Dag 2: Exeter og Torquay Bay (dag 3-4 ved 9 overnatninger)

    Den næste spændende destination på rejsen er Devon og de maleriske områder omkring Exeter og Torquay Bay. I Exeter kan I slentre i byens hyggelige gader med små huse, som er som taget ud af et eventyr, og hyggelige, traditionelle engelske pubber. Den lille by Exeter er en sand historisk perle ved floden Exe i det sydvestlige England. Byen kan dateres tilbage til romertiden, og "The Exeter City Walls" omgiver stadig byens centrum. I vil ikke fortryde et besøg til det storslåede Exeter Slot, hvorfra I kan nyde en storslået udsigt over det grønne Northernhay og Rougemont Gardens. Læg også vejen forbi Torquay Bay, som er verdensberømt for sine strande og klippeformationer, og kystlinjen her kaldes desuden for den engelske riviera. Ved den hyggelige lystbådehavn Torquay kan I gå på opdagelse i et stort udvalg butikker og caféer. Besøg Torre Abbey, et historisk kloster, der blev grundlagt i 1196, og som råder over spændende kunstgallerier og en stor have.

    Lincombe Hall Hoteleller tilsvarende

    Hotel Torquay, Storbritannien

    Lincombe Hall Hotel, som blot ligger 7 minutters gang fra stranden og havnen i Torquay, byder jer velkommen med både indendørs og udendørs swimmingpool, boblebad og gratis WiFi over hele hotellet. De elegante værelser er udstyret med en komfortabel dobbeltseng, fladskærms-TV, te- og kaffefaciliteter samt eget badeværelse med bruser eller badekar. Mange af værelserne har havudsigt. I indtager jeres morgenmad i hotellets restaurant, hvorfra I kan nyde udsigten over swimmingpoolen og hotellets have.

    Læs mere
  3. Dag 3 & 4: Cream Tea i Cornwall (dag 5-6 ved 9 overnatninger)

    De næste 2 dage tilbringer I i det naturskønne Cornwall. Området byder på smukke vige og bugter, der slynger sig mellem grønne enge og idyllisk natur. I skal ikke vandre langt i naturen her, før I opdager, at Cornwall er noget helt særligt. I nyder en kop ægte traditionel Cream Tea (te med fløde) med kage under jeres besøg her — så bliver det ikke mere britisk! Måske er I i humør til at bevæge jer lidt ovenpå den lækre te, og i så fald anbefaler vi et besøg til det postkortsmukke Lantic Bay, der byder på hvid sandstrand og en storslået udsigt.
    Under jeres ophold i Cornwall må I ikke gå glip af byens ikoniske attraktioner, såsom St. Michaels Mount, en ø ud for Cornwalls kyst, hvis historie kan dateres tilbage til middelalderen, eller The Lost Gardens of Heligan, som byder på over 200 års mystiske hemmeligheder og romantik. Hvis I er kunstelskere, anbefaler vi et besøg i den storslåede Tate St Ives, Cornwallls moderne kunstmuseum. Og sidst men ikke mindst: Gå endelig ikke glip af en tur ud til de imponerende klipper ved Land's End på kysten.

    Gå på opdagelse i spændende Cornwall, der er rig på historiske huse, slotte, museer og UNESCO-fredede steder. Hvis jeres ophold er fra april, har I en udflugt til de historiske ruiner ved Tintagel Castle inkluderet, hvor I på en guidet tur hører de fængende legender om Kong Arthur.

    Carnmarth Hotel © Hotels&more

    Carnmarth Hoteleller tilsvarende

    Hotel Newquay, Storbritannien

    Det stilfulde Carnmarth Hotel ligger blot 3 minutters spadseretur fra den flotte Fistral Beach og 5 minutter fra den smukke Newquay Harbour. Hotellets værelser er enkle og moderne og udstyret med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, fladskærms-TV, te- og kaffefaciliteter samt eget badeværelse. Flere af værelserne har havudsigt, og få har altan. Hotellets bar og restaurant, hvor I indtager jeres morgenmad, serverer lokale britiske retter og har en dejlig terrasse.

    Læs mere
  4. Dag 5 & 6: Barnstaple og Bideford (dag 7-8 ved 9 overnatninger)

    Barnstaple er en meget populær landsby, som ligger ved elven Taw. Byen siges at være den ældste landsby i Storbritannien. Byen er fuld af kultur, underholdning og spændende historie. Under jeres ophold i Barnstable anbefaler vi et besøg på Castle Hill, Barnstaple Museum og Heddon Valley.
    Besøg også byen Bideford; en historisk lille perle på kysten. Forfatter Charles Kingsley boede og skrev sin verdensberømte roman Westward Ho! her. Byen Westward Ho! har rent faktisk fået sit navn fra romanen — det er den eneste by i Storbritannien, som er blevet opkaldt efter en bog, og desuden den eneste by, som officielt skrives med et udråbstegn.

    Durrant House Hoteleller tilsvarende

    Hotel Northam, Storbritannien

    Charmerende Durrant House Hotel har udsigt over floden Torridge og ligger omkring halvanden kilometer fra Royal North Devon Golf Club og knap 3 kilometer fra Northam Burrows Country Park. Værelserne her er elegante og udstyret med TV, te- og kaffe-faciliteter og med eget marmorbadeværelse. Receptionen er åben 24 timer i døgnet, og hver morgen får I serveret morgenmad. Hotellet råder over en hyggelig restaurant og bar.

    Læs mere
  5. Dag 7: Bristol og Bath (dag 9 ved 9 overnatninger)

    Rejsens sidste nat tilbringer I i billedskønne omgivelser tæt på de historiske byer Bristol og Bath. Bristol nær den smukke flod Avon i det sydvestlige England og har en rig maritim historie. Byens tidligere centrale havn er nu et kulturelt knudepunkt for hele England. Havnen, som daterer tilbage til 1800-tallet, byder nu om dage på gode restauranter, butikker og kulturelle attraktioner såsom det moderne kunstgalleri The Arnolfini. Snup en smuk køretur til det storslåede Bath — en by beliggende i et storslået kuperet landskab, som er kendt for sine varme kilder og georgiansk arkitektur fra 1700-tallet. Bath er berømt for sine specielle, honningfarvede sten, som gennem tiden er blevet brugt i byens historiske arkitektur og giver byen en behagelig udstråling af gyldne, varme toner.

    Brug jeres sidste aften på at spise et godt britisk måltid og slappe af i smukke Bath eller hyggelige Bristol.
    Efter morgenmaden næste morgen går turen tilbage mod lufthavnen, og I kan se tilbage på en uforglemmelig rejse med det bedste, Sydengland har at byde på.

    Hotel

    Swan Hoteleller tilsvarende

    Hotel Almondsbury, Storbritannien

    Swan Hotel ligger i landsbyen Almondsbury kun 12 kilometer fra livlige Bristol. På hotellet finder I en populær gastropub, der serverer både klassiske og unikke retter, og hvis udvalg af drikkevarer bestemt ikke er at kimse af! Her er også en have og terrasse, hvor I kan slappe af når vejret er til det. Jeres dobbeltværelse er indrettet med fladskærms-TV, te- og kaffefaciliteter, gratis WiFi og eget badeværelse med bruser og hårtørrer.

    Læs mere

Lejebil inklusive

Nyd friheden ved at have egen bil på rejsen. Vi finder den rette størrelse bil til dig, og vi sørger for, at afhentning og aflevering af lejebilen passer til dit flys afgang- og ankomsttider.

  • Fuld forsikring
  • Fri kilometer
Læs mere

Vigtigt at tjekke

  • I får en Vauxhall Corsa eller tilsvarende model afhængigt af antal rejsende.
  • Bemærk venligst, at den primære chauffør skal være indehaver af et kreditkort i eget navn med et rådighedsbeløb, der kan dække depositum på maks. € 2500,-. Depositummets størrelse kan variere og afhænger af biltypen. Bemærk venligst, at et Dankort/VisaDankort IKKE kan benyttes til at betale depositum. Medbring i stedet et kreditkort, f.eks Mastercard
  • Den primære chauffør skal besidde et gyldigt kørekort, som er min. 2 år gammelt.
Se alle betingelser
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Travel Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Check-ind

Fra 14:00

Check-ud

Indtil 11:00

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 2 personer

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du den fulde pris for hotelværelserne og lejebilen (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Hotellerne er desværre ikke egnede til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

WiFi er tilgængeligt på alle hoteller. Gebyrer kan forekomme

Parkering

Gratis parkeing

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. Såfremt I ikke kan tilvælge indchecket bagage i bookingprocessen, er dette inkluderet i prisen. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside