• Med fly
  • Med indkvartering

Rundrejse i Ecuador & Galapagos

Rundrejse 13 eller 17 overnatninger Ecuador

per person fra kr. 14.879,-
baseret på 2 personer

Oplev storslået uberørt natur og sydamerikansk kultur på denne rundrejse i Ecuador, hvor I tilmed får den unikke mulighed for at udvide med 4 overnatninger på de enestående Galapagos-øer! I har 12 eller 16 overnatninger på hoteller inkl. morgenmad, 2 udflugter, transport og fly tur-retur fra København eller Billund

På Sydamerikas vestlige Stillehavskyst ligger det åndeløst smukke, farvestrålende og spændende land Ecuador, hvor oplevelserne ingen ende vil tage! Oplev det bedste af Ecuadors farverige kultur og storslåede natur på denne 12 eller 16 dages rundrejse. På turen oplever I alt fra sneklædte Andesbjerge, tæt tågeregnskov, postkortsmukke sandstrande og rigt dyreliv til summende latinamerikanske markeder, kolonibyer, salsarytmer og meget mere! Vælger I de 16 dages rundrejse, får I den unikke mulighed for at besøge Charles Darwins enestående Galapagos-øer, hvor jeres veje krydser storslået vulkanlandskab, øde sandstrande og mageløst dyreliv. Pak kameraet og tag med på denne uforglemmelige drømmerejse!

Inklusive
  • 3 overnatninger på Solera House i Quito
  • 2 overnatninger på Indio Inn i Otavalo
  • 3 overnatninger på Isla de Baños i Baños
  • 3 overnatninger på Posada del Angel i Cuenca
  • 1 overnatning på Villa 64 i Guayaquil
  • Morgenmad
  • Fly tur-retur fra København eller Billund (KLM)
  • 23 kg inkluderet bagage
  • Håndbagage: 12 kg (55x35x25cm)
  • 1 overnatning på flyet på udrejsen
  • Transport mellem lufthavn og hotel tur-retur
  • Øvrig transport under rejsen
  • Guidet byrundtur i Quito (halvdagstur på dag 2)
  • Guidet byrundtur i Cuena (halvdagstur på dag 10)
  • Inkluderet ved 16 overnatninger:
  • 2 overnatninger på Blue Marlin i San Cristobal
  • 2 overnatninger på Hotel Fiesta i Santa Cruz
  • Indenrigsfly fra Cuayaquil til San Cristobal
  • Indenrigsfly fra Baltra til Guayaquil Lufthavn
  • Transport fra San Cristobal til Santa Cruz (speedbåd)
  • Guidet udflugt til Floreana Island (heldagstur på dag 16)
Tilvalg
  • Udflugt til Mitad del Mundo (dag 5). Varighed: 2 timer
  • Udflugt til Cotopaxi National Park (dag 6). Varighed: 3 timer
  • Togtur langs Devil's Nose i Andesbjergene (dag 9). Varighed: 2 timer
  • Udflugt til Cajas National Park (dag 12). Varighed: 2 timer
  • På Galapagos: Udflugt til Charles Darwin Station & Tortuga Bay (dag 15). Varighed: 6 timer
  • På Galapagos: Kicker Rock & Manglecito Beach (dag 14). Varighed: 5 timer
  1. Dag 1 & 2: Quito

    Velkommen til Quito, Ecuadors farverige hovedstad! I bliver hentet i Quito International Lufthavn og kørt til hotellet — en køretur på ca. 50 kilometer. På dag 2 starter eventyret for alvor, hvor I kl. 9 efter morgenmaden skal på en 3-timers guidet byrundtur og opleve spændende Quito på nærmeste hold. Jeres engelsktalende guide tager jer med til et af de første steder, som blev fredet som verdenskulturarv af UNESCO: Quitos historiske centrum. Herefter kommer I forbi flere af byens kirker og klostre fra kolonitiden, og I oplever hurtigt, hvordan Quito er en herlig sammensmeltning af forskelligartede kulturer, og den livlige latinamerikanske atmosfære fornemmes overalt i gaderne. Turen fortsætter ned ad brostensbelagte torve og gader med nyrestaurerede neoklassiske palæer. I afslutter turen i den hyggelige gamle bydel La Ronda, hvor I kan smage en traditionel canelazo, som er en varm drik lavet på rom, rørsukker, kanel og nelliker. Herefter går turen atter tilbage mod hotellet, hvor I slapper af resten af dagen.

    Quito International Airport -> Solera House Adventure Hostel 49.7 km

    Solera Houseeller tilsvarende

    Hotel Quito, Ecuador

    Dette vandrehjem er beliggende i Quito, Ecuadors hovedstad. Her har I gratis WiFi, restaurant, bar og en hyggelig terrasse. Snup et spil tennis, pool eller dart i fællesområdet. Hotellets dobbeltværelser er 25 m² store og råder over en dobbeltseng og TV samt eget badeværelse med bruser eller badekar.

    Læs mere
  2. Dag 3 & 4: Otavalo

    I bliver samlet op om morgenen, hvorefter turen går mod Otavalo. Herefter kan I selv vælge, hvad I har lyst til. Besøg Ecuadors mest berømte marked, Poncho Plaza, som byder på en imponerende samling farverige lokale souvenirs og alt fra håndvævede ponchoer og broderier til eksotiske krydderier og friske råvarer. I vil med stor sandsynlighed krydse veje med en flok Otavaleños, som går klædt i traditionelle sydamerikanske ponchoer, perlekæder og med flettet hår. Brug resten af dagen på at udforske den charmerende by Otavalo og det omkringliggende område i jeres eget tempo.

    Brug dag 4 på at tage en tur ud til den maleriske kratersø Cuicocha ved foden af Cotacachi-vulkanen. Den smukke smaragdgrønne sø er et helt unikt syn.

    Solera House Adventure Hostel -> Hotel Indio Inn 100.2 km

    Indio Inneller tilsvarende

    Hotel Otavalo, Ecuador

    Hotel Indio Inn er beliggende i Otavalo i det nordlige Ecuador, 110 kilometer fra hovedstaden, Quito. Hotellet har egen restaurant, spillerum, billiard og gratis WiFi. Hotellets komfortable dobbeltværelser råder over en dobbeltseng eller to enkeltsenge, TV, telefon, minibar (mod betaling), aircondition samt eget badeværelse.

    Læs mere
  3. Dag 5: Quito

    I bliver samlet op på hotellet om morgenen og kørt tilbage til Quito, hvorefter I kan vælge at tage med på den valgfrie udflugt til monumentet Mitad del Mundo, som også er kendt som Verdens Midte, da det er beliggende præcis på ækvator. På turen besøger I også Solar Inti Nan-museet, hvor I kan lære om solsystemet, astronomisk geografi og Ecuadors vigtige geografiske placering gennem tiderne. Denne tur koster 163 DKK per person, varer 2 timer og transport er inkluderet. Efter en nat mere i Quito rejser I videre sydpå til byen Baños.

    Hotel Indio Inn -> Solera House Adventure Hostel 107.5 km

    Solera Houseeller tilsvarende

    Hotel Quito, Ecuador

    Dette vandrehjem er beliggende i Quito, Ecuadors hovedstad. Her har I gratis WiFi, restaurant, bar og en hyggelig terrasse. Snup et spil tennis, pool eller dart i fællesområdet. Hotellets dobbeltværelser er 25 m² store og råder over en dobbeltseng og TV samt eget badeværelse med bruser eller badekar.

    Læs mere
  4. Dag 6 - 8: Baños

    På den 6. dag af jeres rejse bliver I samlet op på hotellet, hvorefter turen går til Baños, som ligger i det centrale Ecuador omgivet af frodig natur, vandfald og jungle. På turen hertil kører I gennem Ecuadors "Avenue of the Volcanoes”, hvor I ser en del af landets imponerende vulkanlandskab. Har I mod på flere oplevelser denne dag, kan I tage med på den valgfrie 3-timers udflugt til den smukke Cotopaxi National Park. Oplev den imponerende udsigt over Cotopaxi-vulkanen og dens snedækkede top, som er et af de mest storslåede bjerge i Andesbjergkæden og samtidig med sine 5897 meter den højeste aktive vulkan i verden! Turen koster 310 DKK per person, varer ca. 3 timer og er inkluderet transport. Vær opmærksom på, at denne tur kun kan bookes til min. 2 personer.

    På dag 7 og 8 beslutter I selv, hvad der skal stå på programmet. I den lille by Baños finder I flere rejsearrangører, som kan arrangere adventure-ture — såsom rafting, vandreture, ridning, canyoning eller elastikspring. De helt vilde vovehalse kan prøve kræfter med Casa del Arbol Treehouse Swing, hvor I svinger i en gynge højt hævet over junglen. Det føles næsten som at røre skyerne! Baños grænser op til Amazonas i øst, hvor I kan opleve fantastiske udsigter over tågeregnskov og majestætiske vandfald. Har I mere lyst til at slappe af? Det er der også rig mulighed for! Nyd en spa-behandling på hotellet (mod betaling) eller læn jer tilbage med en kølig drink. I byen finder I også et udvalg af restauranter, der serverer både ecuadorianske og internationale retter. Slut dagen af med at snuppe en drink eller svinge hofterne til en omgang salsa på en gadecafé.

    Solera House Adventure Hostel -> Hosteria y Spa Isla de Baños 178.6 km

    Isla de Bañoseller tilsvarende

    Hotel Banos, Ecuador

    Dette hyggelige vandrehjem er beliggende i Baños i Ecuadors Tungurahua-provins. Her kan I nyde tiden i haven, leje cykler eller bestille en omgang roomservice (mod betaling). Hotellet har gratis WiFi. Hotellets dobbeltværelser er 22 m² store og råder over dobbeltseng, TV, telefon og eget badeværelse med bruser.

    Læs mere
  5. Dag 9 - 11: Cuenca

    Nu går turen mod syd gennem Andesbjergene mod byen Cuenca. Undervejs kommer I forbi sneklædte vulkaner og Ecuadors højeste bjerg Chimborazo på intet mindre end 6310 meter. Byen Cuenca er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er præget af smukke bygninger fra kolonitiden. Tag på slentretur i byens butikker, som bugner med håndlavet keramik, tørklæder og de berømte Panama-hatte. På dag 9 kan I også tage på en spektakulær guidet togtur langs halsbrækkende stejle, skrå bjergsider, rindende floder og storslået landskab på ruten Devil's Nose. Udflugten koster 408 DKK per person og varer ca. 2 timer.

    På dag 10 skal I på guidet byrundtur i Cuenca. Turen starter ud på det centrale torv Parque Calderon, og den engelsktalende guide vil tage jer med rundt i de brostensbelagte gader forbi spanske kolonihuse i byens gamle bydel.

    Brug jeres sidste dag i denne skønne by til at udforske området og de omkringliggende charmerende landsbyer såsom Bulcay, Gualaceo eller Chordeleq — sidstnævnte er berømt for sine filigransmykker.

    Hosteria y Spa Isla de Baños -> Posada del Angel 325.0 km

    Posada del Angeleller tilsvarende

    Hotel Cuenca, Ecuador

    Dette charmerende 120 år gamle hotel er beliggende i Cuenca i det sydlige Ecuador i Andesbjergene. Her kan I indtage jeres morgenmad i hotellets restaurant, slappe af i fællesområdet eller nyde godt af gratis WiFi. Hotellets dobbeltværelser råder over en dobbeltseng eller to enkeltsenge, TV, værdiboks, telefon samt eget badeværelse med bruser.

    Læs mere
  6. Dag 12: Guayaquil

    Det er nu blevet tid til at sætte næsen mod den farverige by Guayaquil. Undervejs passerer I El Cajas National Park med den frodige regnskov Paramo, storslået bjerglandskab og mere end 200 søer. I har her muligheden for at tage med på udflugt i nationalparken og opleve den imponerende natur på helt nært hold. Her oplever I, hvordan landskabet gradvist skifter fra den kølige tågeregnskov til varme, fugtige kystsletter, og I ser, hvordan ecuadorianerne dyrker deres kakao, bananer og andre tropiske frugter i plantager i Andesbjergene. Turen koster 245 DKK per person, er inkluderet guide og varer ca. 2 timer.
    Havnebyen Guayaquil byder på sydlige rytmer og hyggelig atmosfære. Besøg katedralen Parque Bolivar eller historiske Santa Ana Hill, hvor I kan tage trappen op til et fantastisk udsigtspunkt.

    For jer, der har bestilt 12 overnatninger, kan I vælge at tage på den guidede byrundtur om morgenen, hvorefter I bliver kørt til lufthavnen. For jer, der har bestilt 16 overnatninger, er eventyret kun lige begyndt!

    Posada del Angel -> Villa64 195.0 km

    Villa 64eller tilsvarende

    Hotel Guayaquil, Ecuador

    Dette vandrehjem er beliggende i Guayaquil i det vestlige Ecuador tæt ved Stillehavets kyst. Vandrehjemmet råder over en åben terrasse, hvor I indtager jeres morgenmad, samt lounge og et fælles computerområde. Her er gratis WiFi på fællesområderne. Dobbeltværelserne råder over dobbeltseng, aircondition samt eget badeværelse.

    Læs mere
  7. Dag 13 & 14: San Cristobal (kun ved 16 overnatninger)

    Fra lufthavnen i Guayaquil flyver I nu mod de utroligt smukke Galapagos-øer. Efter I er landet i San Cristobal går turen mod hotellet, og I bestemmer selv programmet resten af dagen. Tag til udsigtspunktet Frigate Bird Hill og betragt den betagende panoramaudsigt over kysten Shipwreck Bay. Læg vejen forbi stranden Punta Carola, hvor I kan se fritgående leguaner eller Galapagos-søløver slænge sig i solskinnet.

    På dag 14 kan I tilkøbe en spændende 5-timers bådtur til Kicker Rock & Manglecito Beach. Kicker Rock er et af de mest spektakulære seværdigheder på Galapagos-øerne. To vulkanske sten strækker sig op i 144 meters højde, og ser man stenene fra syd, ligner de til forveksling en sovende løve, hvilket har givet stenene deres spanske navn León Dormido. Fra modsatte side kan stenene minde om en støvle, som deraf har afledt det engelske navn Kicker Rock. Området er ideelt til snorkling og dykning, og man kan være heldig at opleve flere tropiske arter som havskildpadder, søløver, galapagoshajer og hammerhajer. Fra bådturen kan I spotte fuglearterne blåfodet sule og fregatfugle. Udflugten inkluderer frokost, transport og varer ca. 5 timer. I bliver hentet på jeres hotel kl. 09.00 og er hjemme igen omkring kl. 14.00.

    Blue Marlineller tilsvarende

    Hotel Puerto Baquerizo Moreno, Ecuador

    Dette hotel er beliggende blot 300 meter fra strandpromenaden i San Cristobal på Galapagos. Hotellet råder over swimmingpool og boblebad, døgnåben reception samt gratis WiFi. Hotellets dobbeltværelser er udstyret med dobbeltseng, minibar (mod betaling), TV og eget badeværelse.

    Læs mere
  8. Dag 15 - 17: Santa Cruz (kun ved 16 overnatninger)

    Efter morgenmaden går turen fra molen Puerto Baguerizo Moreno med speedbåd til Puerto Ayora i Santa Cruz. I skal muligvis vente lidt, før I kan checke ind på hotellet, så I har en oplagt mulighed for at udforske byen allerede tidligt på dagen, inden turisterne indtager gaderne. Her har I muligheden for at tage på en spændende 6-timers udflugt til Charles Darwin Research Station, hvor I kan opleve øens enestående natur gennem forskellige udstillinger, tropiske haver og et avlscenter for øens unikke kæmpeskildpadder. Fortsæt turen til Tortuga Bay, som med sandstrand, så langt øjet rækker, og imponerende vulkanske klipper er en unik oplevelse i sig selv. Her kan I møde havleguaner, Galapagos-krabber og helt specielle fugle! Den guidede tur koster 693 DKK per person. Vær opmærksom på, at denne tur kun kan bookes til min. 2 personer.

    På dag 16, turens sidste dag, besøger I øen Floreana, hvor I efter ankomst til Puerto Velasco hører historien bag denne spændende Galapagos-ø. Efter en kort rundvisning når I ned til kysten La Loberia, hvor Galapagos-søløver og havleguaner soler sig på stranden. Snup en snorkel og udforsk havets farverige verden, hvor I kan møde massevis af tropiske fisk, rokker og ikke mindst storslåede havskildpadder. Herefter nyder I en inkluderet frokost, inden I fortsætter turen i åben bus mod højlandet i Floreana. På turen bliver I introduceret til de lokale plantearter, inden I når frem til en grotte, som tidligere blev brugt af pirater, hvor en stor flok Galapagos-skildpadder nu har fundet deres bolig. Herefter går turen med speedbåd tilbage til hotellet i Puerto Ayora.

    Næste morgen går turen mod lufthavnen gennem øens frodige højland. I krydser Itabaca-kanalen med færge, hvorefter I med indenrigsfly kommer til lufthavnen i Guataquil og snuden vendes tilbage mod Danmark efter et fantastisk eventyr af en rejse.

    Hotel Fiestaeller tilsvarende

    Hotel Puerto Ayora, Ecuador

    Blot 11 minutters gang fra havet i Puerto Ayora i Santa Cruz ligger dette hyggelige hotel, som råder over egen bar, afslapningsområde, terrasse og swimmingpool. På hotellets dobbeltværelser er der gratis WiFi, og de er alle udstyret med dobbeltseng, værdiboks, aircondition, TV og eget badeværelse med bruser og hårtørrer.

    Læs mere
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Ved 16 overnatninger:
  • Transitkontrol: 20 USD per person (betales kontant i Guayaquil Lufthavn ved check-ind til flyet til Galapagos)
  • Entré ved ankomst til Galapagos: 100 USD (betales kontant ved ankomst til Galapagos)
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Travel Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Maks. 3 voksne i alle værelsestyper

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-1 år betaler ca. 1190 DKK for hotelopholdet ved 12 overnatninger og ca. 2385 DKK for hotelopholdet ved 16 overnatninger
Børn i alderen 2-11 år betaler ca. 1590 DKK for hotelopholdet ved 12 overnatninger og ca. 5160 DKK for hotelopholdet ved 16 overnatninger
Børn fra 12 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du den fulde pris for hotelopholdene (baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Denne rundrejse er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Vi kan ikke garantere gratis WiFi på hotelopholdene

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Hoteller

Hvis de ovennævnte hoteller er fuldt bookede under jeres ophold, vil I blive indkvarteret på hoteller af samme standard i området

Information om rejsevisum

Bemærk venligst, at alle, der ønsker at rejse til Ecuador, skal have visum før afrejse. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Ecuador kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod hepatitis A, stivkrampe, difteri og gul feber. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk

Information om grupperejser

Denne tur er en individuel tur, og I kommer ikke til at rejse sammen med en gruppe

Valuta

I Ecuador betaler man med Amerikanske Dollars (USD)

Rejseprogram

Bemærk, at rejsens program og udflugter kan blive ændret i tilfælde af uforudsete omstændigheder, der er udenfor TravelBirds kontrol

Rejsens varighed

I har 1 overnatning på flyet på udrejsen, så derfor skal I sætte henholdsvis 14 og 18 dage af til rejsen

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

- Udrejse: Fly fra Københavns Lufthavn eller Billund Lufthavn til Mariscal Sucre International Lufthavn (UIO)
- Hjemrejse: Fly fra José Joaquín de Olmedo International Lufthavn (GYE) til Københavns Lufthavn eller Billund Lufthavn
- I har 1 overnatning på flyet på udrejsen
- I har en mellemlanding i Schiphol Lufthavn (AMS) på både ud- og hjemrejsen á ca. 1,5-2 timers varighed
- Inkluderet i prisen: 12 kg håndbagage (55x35x25 cm) og 23 kg indchecket bagage per person
- Den forventede flyvetid er ca. 13-14 timer
- I flyver med KLM (med forbehold for ændring)
- TravelBird sender jer en e-mail med information om flyafgange, så snart de ligger fast, sammen med de andre rejsedokumenter
- Vi forsøger altid at finde den bedste flyafgang for jer. Det kan dog ske, at en flyafgang ikke længere er tilgængelig, og vi dermed er nødt til at tilbyde en alternativ flyafgang, hvilket kan påvirke længden på jeres ophold (for eksempel et aftenfly frem og et morgenfly tilbage)