• Med fly
  • Med indkvartering

Udforsk Costa Rica i lejebil

Rundrejse 14 eller 15 overnatninger Costa Rica

per person fra kr. 13.699,-
baseret på 2 personer

Tag på tropisk eventyr i Costa Rica: 13 overnatninger på 6 forskellige hoteller inkl. fly fra København, lejebil (fra dag 4), udflugter og morgenmad

Oplev tropisk regnskov, nyd synet af farvestrålende papegøjer, der flyver frit omkring i trætoppene og indånd den friske duft af Stillehavet ved de lange, hvide sandstrande. Med 13 overnatninger på 6 forskellige hoteller i Costa Rica kommer I vidt omkring og oplever det postkortsmukke lands mange højdepunkter fra den frodige jungle og unikke mangrover til imponerende vulkaner og de skønneste sandstrande. Costa Rica er et tropisk paradis, og efter jeres rundrejse i det smukke land, forstår I helt sikkert, hvad de lokale mener, når de smiler og siger, at i Costa Rica lever man "la pura vida".

Inklusive
  • Rundrejse med 13 overnatninger i dobbeltværelse (maks. 3 voksne) på følgende hoteller:
  • 2 overnatninger (nat 1+13) på Palma Real (eller tilsvarende) i San Jose
  • 2 overnatninger på Aninga Lodge (eller tilsvarende) i Tortuguero
  • 2 overnatninger på Arenal Country Inn (eller tilsvarende) i La Fortuna
  • 2 overnatninger på Hotel Los Cipreses (eller tilsvarende) i Monteverde
  • 2 overnatninger på BuenaVista Eco Lodge (eller tilsvarende) i Rincon de La Vieja
  • 3 overnatninger på Pueblo Dorado Hotel (eller tilsvarende) i Tamarindo
  • Fly tur-retur fra København
  • Transport mellem lufthavnen og det første hotel
  • Transport med bus og båd mellem San José og Tortuguero
  • Lejebil (Suzuki Jimmy 4x4) fra dag 4
  • Aktiviteter og udflugter i Tortuguero Nationalpark på dag 2, 3 og 4
  • Morgenmad på alle hoteller (helpension i Tortuguero)
  • Håndbagage
Tilvalg
  • Halvdagsudflugt til hængebroerne ved Arenal (dag 5) | 409 DKK per person (Min. alder 5 år)
  • Halvdagsudflugt i Monteverdes trætoppe (dag 7 el. 8) | 275 DKK per person (min. alder 8 år)
  • Leje af GPS | 12 USD per dag og 150 USD i depositum (betales når I henter lejebilen)
  • Leje af barnesæde (til et barn op til 12 år) | 8 USD per dag (betales når I henter lejebilen)
  1. Dag 1: San José

    Velkommen til Costa Rica! I ankommer til hovedstaden San José, hvor I bliver hentet og kørt til rundrejsens første hotel, som ligger i centrum af byen. Her kan I slappe af og ryste jeres jetlag af jer ved at slappe af i hotellets skønne, tropiske have, før I går i seng og får jer en god nats søvn. Næste morgen starter eventyret for alvor.

    Juan Santamaria International Airport -> Hotel Palma Real 16.6 km

    hotel

    Hotel Palma Realeller tilsvarende

    Hotel San José, Costa Rica

    Hotel Palma Real ligger centralt i den vestlige del af San José, tæt på den store park Parque la Sabana, en grøn oase midt i storbyen. Hotellet har et motionsrum, så hvis I har brug for at bevæge jer, har I god mulighed for det både udendørs og indendørs. Vil I hellere slappe af, kan I snuppe en drink i hotellets bar. Værelserne: I bor på et rummeligt dobbeltværelse med aircondition, WiFi og eget badeværelse med toilet og bruser.

    Læs mere
  2. Dag 2 & 3: Tortuguero

    I skal tidligt op, for allerede kl. 06.00 bliver I hentet af en bus og skal også med båd for at nå frem til den fantastiske Tortuguero Nationalpark, hvor I skal tilbringe de næste par dage. Undervejs kommer I gennem den smukke Nationalpark Braulio Carillo, der byder på høje bjerge, grønne skove og vilde floder. I fortsætter til en lokal restaurant, hvor I får traditionel morgenmad, og derefter har I mulighed for at besøge en bananplantage, hvor I hører om, hvordan bananerne plukkes og pakkes. De næste dage kan I udforske nationalparken ved at deltage i forskellige udflugter og aktiviteter som for eksempel vandreture og bådture med en engelsktalende naturguide. Her er et utroligt varieret dyreliv, så sørg for at have kameraet klar — det kan meget vel være, at I er heldige at få billeder af både aber, dovendyr og papegøjer.

    Hotel Palma Real -> Aninga Lodge

    pool

    Aninga Lodgeeller tilsvarende

    Hotel Limón Province, Costa Rica

    Aninga Lodge ligger blot 5 minutter fra Tortuguero Nationalpark, så her har I det perfekte udgangspunkt for at udforske den spektakulære natur. På hotellet findes en tropisk have og en swimmingpool, I kan snuppe en dukkert i. Der er også en spa og en restaurant, hvor I nyder de inkluderede måltider. Værelserne: I bor på et dobbeltværelse med aircondition og eget badeværelse.

    Læs mere
  3. Dag 4 & 5: Arenal-vulkanen

    På dag 4 går turen videre til Arenal, hvor der resten af dagen og næste dag venter jer masser af store oplevelser. I bliver kørt til Guancimo, hvor I spiser frokost og derefter henter jeres lejebil, som I har til rådighed på resten af turen. Lejebilen kører I til jeres næste hotel, hvor I kan tage jer en slapper i poolen og nyde de fine omgivelser. I befinder jer nu i området omkring Arenal-vulkanen, der har været aktiv siden 1968. Siden 2010 har vulkanen dog været i en sovende tilstand, og det er derfor helt sikkert at besøge området. Mulighederne her er mange, og selve vulkanen er et enormt imponerende syn. Takket være den vulkanske aktivitet i undergrunden er her flere varme kilder, og her er også rig mulighed for aktivitet og bevægelse på de mange vandrestier i regnskoven, der også byder på smukke udsigtspunkter. På dag 5 har I mulighed for at tage på den valgfrie udflugt til hængebroerne ved Arenal.

    Valgfrit: Halvdagsudflugt til hængebroerne ved Arena. Pris: 409 DKK per person (Bemærk, minimumsalderen er 5 år): Oplev den fantastiske flora og fauna på denne 3 km lange vandretur, der går ad junglestier og 15 svimlende hængebroer, der er mellem 5 og 100 meter lange. I bliver fulgt af en engelsktalende naturguide, der fortæller jer om den fascinerende tropiske regnskov, og som viser jer skønne udsigtsposter, deriblandt fra en hængebro med et bjergtagende vue til Arenal-vulkanen. Turen starter om morgenen kl. 08.00 og er inklusive transport, engelsktalende guide og entré til nationalparken. Det anbefales at medbringe kikkert og at bære komfortable sko, lange bukser og en let jakke.

    Aninga Lodge -> Hotel Arenal Country Inn

    pool

    Arenal Country Inneller tilsvarende

    Hotel La Fortuna, Costa Rica

    Arenal Country Inn er et lille og hyggeligt hotel, hvor der er lagt op til afslapning ovenpå jeres jungle-sightseeing. Her er en swimmingpool med en fantastisk udsigt over Arenal-vulkanen. Værelserne: I bor på et af hotellets 20 værelser, der er fordelt over 10 bungalower omgivet af tropisk have. Værelserne har alle aircondition, TV, minibar, telefon, værdiboks samt eget badeværelse.

    Læs mere
  4. Dag 6 & 7: Monteverde

    Det er tid til at tage på jungleeventyr i Monteverde, der er en af Latinamerikas smukkeste jungler og en af verdens mest berømte tågeskove! Efter morgenmaden på dag 6 kører I til hotellet i Monteverde, hvor I har resten af dagen og den følgende til at udforske det forunderlige område, der er hjem for den berømte Quetzal, Mayaernes hellige fugl. I kan også både se og høre hundredevis af forskellige fuglearter, besøge sommerfuglegårde og eksotiske kaffeplantager. På dag 7 eller 8 kan I tage på den valgfrie udflugt i Monteverdes trætoppe.

    Halvdagsudflugt i Monteverdes trætoppe (dag 7 eller 8). Pris: 275 DKK per person (Bemærk, minimumsalderen er 8 år). I kommer på en uforglemmelig halvdagsudflugt til hjertet af tågeskoven, hvor I bogstaveligt talt kan gå tur blandt trætoppene. I bliver spændt fast i reb og får forklaret de teknikker, I får brug for. Herefter er I klar til at lege Tarzan og svinge jer mellem trætoppene. Turen går ad forskellige rebbaner i varierende højder, og undervejs vandrer I også i den tætte jungle. Til slut prøver i en sidste rebbane, der med en længde på 600 meter og en højde på 80 meter, er turens længste. Turen er starter kl. 08.00 om morgenen og er inklusive transport, engelsktalende guide og leje af sikkerhedsudstyr. Det er nødvendigt at bære lange bukser og komfortable sko på udflugten.

    hotel

    Hotel Cipreseseller tilsvarende

    Hotel Monteverde, Costa Rica

    Fra Hotel Cipreses, der ligger i junglen, har I udsigt over frodige haver og bananplantager. Kun cirka en kilometer fra hotellet ligger Monteverde Wildlife Refuge, hvor I med stor sandsynlighed kan få øje på både aber, sjældne fugle, bæltedyr og andre, spændende dyr. Værelserne: På jeres værelse har I TV, te- og kaffefaciliteter samt eget badeværelse. I har også jeres egen terrasse, hvor I kan slappe af og nyde de tropiske omgivelser.

    Læs mere
  5. Dag 8 & 9: Rincon de la Vieja

    Efter jeres ophold i Monteverde er det på dag 8 blevet tid til at køre vide til næste stop på turen: Nationalparken Rincon de la Viejavil. Det vulkanske område består af hele 6 eruptive centre og 2 kratere, og det er den mest aktive vulkan i Costa Rica. Ved vulkanen kan I bade i de 38 grader varme, naturlige pools eller tage et vulkansk mudderbad. I kan også udforske de eventyrlige omgivelser med tropiske skove, vandfald og mudderbobler. Bemærk, at nogle veje og stier kan være spærret grundet vulkansk aktivitet. På jeres hotel kan I få mere information om aktiviteter omkring vulkanen.

    Hotel Cipreses Monteverde -> Buena Vista Lodge & Adventure 137.7 km

    Buena Vista Lodge + Pool

    Buena Vista Eco Lodgeeller tilsvarende

    Hotel Guanacaste Province, Costa Rica

    Buena Vista Eco Lodge ligger blandt grønne haver og ved en smuk sø. På hotellet er der stor respekt for miljøet og den omgivende natur, og der afholdes mange workshops og aktiviteter. Der er også 3 restauranter, 2 barer og en swimmingpool. Værelserne: I bor på et dobbeltværelse, der er indrettet i landlig stil og har eget badeværelse.

    Læs mere
  6. Dag 10 - 12: Tamarindo

    På dag 10 er det tid til en velfortjent pause med sol og bølgebrus. I kører til Tamarindo, en lille kystby ud til Stillehavet, hvor I kan bruge de næste par dage på at dase ved poolen eller stranden, snorkle, fiske eller tage på en ridetur i de smukke omgivelser. Har I slet ikke fået nok af Costa Ricas tryllebindende natur, kan I besøge Tamarindo National Wildlife Refuge, der er hjemsted for mangrover og spændende dyr som aber, firben, kaimanere og forskellige fuglearter.

    Buena Vista Lodge & Adventure -> Pueblo Dorado Surf Hotel 105.0 km

    pool

    Pueblo Dorado Hoteleller tilsvarende

    Hotel Tamarindo, Costa Rica

    Pueblo Dorado Hotel ligger blot 1 minuts gang fra den hvide sandstrand, så der er lagt op til nogle afslappende dage ved Stillehavet. Hotellet er omgivet af tropiske planter, og med de farverige bygninger i baggrunden er den costaricanske stemning sikret. Her er også et flot pool-område, hvor I kan slænge jer. Værelserne: Jeres dobbeltværelse er, som resten af hotellet, indrettet i autentisk stil. Værelset har aircondition, TV og eget badeværelse.

    Læs mere
  7. Dag 13 & 14: Tilbage til San José

    På dag 13 rejser I tilbage til San José, hvor I tilbringer en sidste nat i hovedstaden, før I næste dag afleverer lejebilen i lufthavnen og rejser hjem med bagagen fuld af oplevelser.

    Pueblo Dorado Surf Hotel -> Hotel Palma Real 255.0 km

    hotel

    Hotel Palma Realeller tilsvarende

    Hotel San José, Costa Rica

    Hotel Palma Real ligger centralt i den vestlige del af San José, tæt på den store park Parque la Sabana, en grøn oase midt i storbyen. Hotellet har et motionsrum, så hvis I har brug for at bevæge jer, har I god mulighed for det både udendørs og indendørs. Vil I hellere slappe af, kan I snuppe en drink i hotellets bar. Værelserne: I bor på et rummeligt dobbeltværelse med aircondition, WiFi og eget badeværelse med toilet og bruser.

    Læs mere
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Entré til nationalparkerne: Ca. 10-15 USD per park
  • ESTA (indrejsetilladelse i USA)
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vil være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Check-ind

Fra 12:00

Check-ud

Indtil 12:00

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du et tillæg på ca. 5933 DKK (prisen er baseret på 2 personer)

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 3 personer

Rabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-2 år: Bor gratis på hotellet
Børn i alderen 3-8 år: Betaler 3845 DKK for hotelophold og udflugter
Personer fra 9 år: Betaler 5469 DKK for hotelophold og udflugter

Tilgængelighed

Rejsen er desværre ikke egnet for kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Der er WiFi på nogle af hotellerne

Parkering

Gratis parkering ved alle hoteller

Forplejning

På alle hoteller får I morgenmad undtagen på Aninga Lodge, hvor I får helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)

Hoteller

Hvis de nævnte hoteller skulle være fuldt bookede under jeres ophold, vil I blive indkvarteret i et hotel af samme kvalitet i området.

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Information om grupperejser

Denne tur er en individuel tur, og I kommer ikke til at rejse sammen med en gruppe

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Costa Rica kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri og tetanus (stivkrampe), hepatitis A og malaria. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk

Information om rejsevisum

For danske statsborgere er det ikke nødvendigt at bestille visum til Costa Rica ved ophold på op til 3 måneders varighed. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Indrejsetilladelse i USA

Da I mellemlander i USA, er det nødvendigt at søge om indrejsetilladelse til USA (ESTA). ESTA (Electronic System for Travel Authorization) opkræver et administrationsgebyr, og indrejsetilladelsen skal søges i god tid. Læs om kravene og reglerne for indrejse til USA på Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk, som også indeholder et direkte link til ESTA's hjemmeside

Transport

I lufthavnen vil I blive mødt af en chauffør med et skilt med jeres navne på. Ved booking bedes I oplyse et mobilnummer, I kan kontaktes på i Costa Rica i tilfælde af, at chaufføren ikke kan finde jer

Billeje

- Chaufføren/chaufførerne skal have internationalt kørekort
- Biludlejningsfirmaet Payless Car Rental er åbent fra kl. 06.00-22.00. I får lejebilen udleveret ved ankomst til Guacimo på dag 4, og bilen afleveres på turens sidste dag i San José Lufthavn
- Bemærk venligst, at den, som booker rejsern, er primær chauffør og skal være indehaver af et kreditkort i eget navn med et rådighedsbeløb, der kan dække depositummet på € 500,-. Bemærk at et Dankort/VisaDankort IKKE kan benyttes til at betale depositum. Medbring i stedet et kreditkort, f.eks Mastercard
- Den primære chauffør skal fremvise pas og kørekort ved afhentning af bilen
- Den primære chauffør skal være min. 21 år og skal have haft kørekort i mindst 1 år
- Ved ung chauffør i alderen 21 - 24 år vil der forekomme et gebyr på 15 USD per dag
- Ekstrachauffør koster 10 USD per dag. Dette aftales ved udlejningskontoret
- Inkluderet: Fri kilometer, fuld forsikring
- I betaler selv for benzin
- Barnesæde er påbudt for børn under 12 år. Dette kan bestilles i forbindelse med booking og betales ved udlejningskontoret
- Det er muligt at leje en GPS, hvilket bestilles i forbindelse med booking og betales ved udlejningskontoret

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside. Bemærk venligst, at antallet af overnatninger, der ses i afsnittet ‘’Inklusive’’, er antallet af overnatninger på destinationen, men at der kan forekomme en overnatning på ud- og/eller hjemrejsen. Dette vil fremgå af flytiderne, som I ser i bookingprocessen