Vi beklager, dette tilbud er desværre udløbet.

  • Med fly
  • Med indkvartering

Den Transmongolske Jernbane

Rundrejse 16 overnatninger Rusland, Mongoliet, Kina

per person kr. 15.529,-
baseret på 2 personer
Kunne disse tilbud friste i stedet?
Dette var tilbuddet

En fantastisk rejse I aldrig glemmer: 17 dages rundrejse med den transmongolske jernbane, inklusive fly tur-retur fra København, bagage og transport mellem destinationerne

Tag på en uforglemmelig rejse via den transmongolske jernbane, som tager jer fra Moskva til Beijing, med ophold i 4 andre byer undervejs. I flyver fra København til Moskva, og når I skal hjem igen flyver I fra Beijing til København. Rejsen varer 17 dage, og indeholder alt lige fra Moskvas storbystemning til Tereljs smukke national park – der er noget for alle sanser. Så gør jer klar til afgang, nu kører toget!

Inklusive
  • 2 overnatninger på Izmailova Gamma/Delta Hotel i Moskva inkl. morgenmad
  • 1 overnatning i gæstehus/chalet i Litsvanka/Baikal Lake inkl. morgenmad
  • 1 overnatning i privat gæstehus i Irkutsk inkl. morgenmad
  • 1 overnatning i yurt-telt i Terelj National Park
  • 1 overnatning på J Hotel i Ulaanbaatar inkl. morgenmad
  • 3 overnatninger på King Parkview Hotel i Beijing inkl. morgenmad
  • 7 overnatninger på 2. klasse i 4-personerskabiner på toget
  • Fly tur-retur fra København
  • Håndbagage
  • 23 kg indchecket bagage
  • Transport mellem destinationerne
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Visum
Tilvalg
  • Kan kun bookes af min. 2 personer: Udflugt-pakke med 4 udflugter | 2155 DKK per person
  • Kan kun bookes af min. 2 personer: Opgradering til privat kabine på toget | 3565 DKK per person
  1. Dag 1 - 3: Moskva

    Velkommen til Moskva! I ankommer til Moskva Lufthavn, hvor en chauffør vil vente på jer med et skilt med et TravelBird-logo på. Han kører jer til hotellet hvor I skal tilbringe de første 2 overnatninger. Hvis I tilvælger udflugt-pakken har I mulighed for en guidet tur rundt i Moskva på dag 2. Turen tager ca. 4 timer, så der er masser af tid til udforske byen på egen hånd resten af dagen. På dag 3 bliver I kørt til toget kl. 11.50, og toget afgår fra stationen kl. 13.50.

    Izmailova Gamma Hotel eller Izmailova Delta Hotel

    Hotel Moskva, Rusland

    Det første hotel på jeres tur ligger ca. 15 minutters metrotur fra Moskvas centrum. Her har I to overnatninger. I indkvarteres enten på hotellet Gamma eller hotellet Delta, som hører under samme hotelkæde, og som tilsammen udgør et stort bygningskompleks med plads til 3500 gæster, mere end 10 restauranter og wellness-faciliteter, som kan benyttes mod gebyr.

    Læs mere
  2. Dag 4 - 6: Med toget

    Disse dage tilbringes på toget. I bliver hentet fra jeres hotel kl. 11.50 og kørt til togstationen i Yaroslavsky, hvorfra jeres tog afgår kl. 13.50. Togturen er på hele 5185 km, så der bliver rig lejlighed til at beundre landskaberne, der suser forbi. Der kan købes mad og drikkevarer i togets restaurant. Det er også muligt at købe forplejning på de stationer, hvor der gøres holdt. Toget stopper 4-10 gange per dag, og ved nogle stop har I op til 20 minutter til at købe lidt forsyninger og trække noget frisk luft.

    Ønsker I privat kabine på alle jeres togture, er det muligt at tilvælge dette ved booking.

  3. Dag 7 - 10: Lake Baikal og Irkutsk

    På dag 7 ankommer I til Irkutsk omkring kl. 8.30. Her får I jeres busbilletter så I kan komme videre til Lake Baikal, og I får jeres togbilletter til når I skal videre til Ulaanbaatar
. En chauffør vil køre jer til busstationen, så I behøver ikke bruge tid på at finde vej. Kl. 11.00 ankommer I i Lake Baikal og de næste to dage får I chancen for at gå på opdagelse på egen hånd. Den første overnatning sover I på et hyggeligt bed & breakfast, og den næste overnatning foregår hos en lokal familie. Hvis I har tilvalgt udflugt-pakken, er der på dag 9 en guidet rundtur i Irkutsk. Turen tager ca. 3 timer og starter kl. 9.00. Det er også på dag 9 at turen går videre mod næste stop, og toget afgår kl. 21.50.

    Dag 10 tilbringes på toget. Bemærk venligst at dette tog ikke råder over en restaurant. Det er dog muligt at købe snacks og drikkevarer samt at koge vand til kaffe, te og suppe. Det anbefales derfor at I til denne del af togturen selv medbringer mad.

    Bed & breakfast i Lake Baikal og privat indkvartering i Irkutsk

    Hotel Irkutsk, Rusland

    I overnatter i en lille hytte, der ligger direkte ned til søen Baikal, og I Irkutsk på dag 8 får I fornøjelsen af 1 overnatning hos en lokal familie, som giver jer et unikt og autentisk indblik i livet i Irkutsk.

    Læs mere
  4. Dag 11 - 13: Ulaanbaatar

    Tidlig morgen på dag 11 ankommer I til Ulaanbaatar. Her får I jeres togbilletter til Beijing og bliver derefter kørt til Terelj National Park, hvor I skal tilbringe natten i en yurt. Dagen efter bliver I hentet kl. 11.00 og kørt tilbage til Ulaanbaatar, hvor I skal overnatte på J Hotel. Hvis I har tilvalgt udflugt-pakken er der en guidet rundtur i byen som varer ca. 3½ time. Dag 13 tilbringes i toget. Der kan købes mad og drikkevarer i togets restaurant. Det er også muligt at købe forplejning på de stationer, hvor der gøres holdt.

    Yurt camp og J Hotel

    Hotel Ulan Bator, Mongoliet

    En yurt er et stort, rundt telt af enten skind eller uld og brugt af nomader i Centralasien – og en yurt er jeres bolig på jeres 1. nat i Mongoliet. Der er sørget for alle måltider og drikkevarer fra frokosttid af.

    På den 12. dag og jeres 2. dag i Mongoliet checker I ind på J Hotel. Her har I 1 en overnatning. Hotellet har rummelige værelser med TV og eget badeværelse, og der er gratis WiFi på fællesområderne.

    Læs mere
  5. Dag 14 - 17: Beijing

    Så har I nået endestationen. De sidste dage på rejsen tilbringes i storslåede Beijing. På dag 15 er der en heldags-udflugt til den Kinesiske Mur, inklusive frokost, som I kan komme på, hvis I har valgt udflugt-pakken. Udover udflugten er programmet frit, og I kan derfor udforske byen på egen hånd. Se f.eks. Tian'anmen Plads, som er den største offentlige plads i Beijing, hvor der kan være op til 1 million mennesker på samme tid. Eller besøg Sommerpaladset som er den største og bedst bevarede kejserlige have.

    King Parkview Hoteleller tilsvarende

    Hotel Beijing, Kina

    Hotellet er placeret centralt tæt ved nogle af byens største seværdigheder, f.eks. Den Forbudte By og gågaden Wangfujing. Den stilfulde restaurant serverer kinesiske specialiteter, og her kan I f.eks. få smagt Peking and. Værelserne er simple og nydelige og udstyret med TV, skrivebord, pengeboks og aircondition.

    Læs mere
Udflugt-pakken

I kan tilvælge en udflugt-pakke med 4 udflugter (OBS! Pakken kan kun bookes af minimum 2 personer. Hvis 1 person booker pakken, vil denne betale for 2 personer).

På dag 2 af rejsen kommer I med på en spændende 4-timers tur gennem Moskva, og på dag 9 kan I se mere af Rusland, når I på 3½ time bliver vist rundt i Irkutsk. På dag 9 er I nået til Mongoliet, hvor guiden viser jer rundt i hovedstaden Ulaanbataar i 3½ time, og sidste destination på programmet er Kina, hvor I på dag 15 bruger hele dagen ved den Kinesiske Mur (frokost er inkl. på dag 15). Alle ture er med engelsktalende guide.

Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vil være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Check-ind

Fra kl. 15.00 ved indkvartering - mød op 1 time før togets afgang

Check-ud

Inden kl. 11.00

Pris

Prisen er per person

Værelseskapacitet

Maks. 2 voksne

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du et tillæg på ca. 4430 DKK

Tilgængelighed

Rejsen er desværre ikke egnet for kørestolsbrugere

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Kina kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri og tetanus (stivkrampe) samt Hepatitis A. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk.

Information om rejsevisum

Bemærk venligst, at alle, der ønsker at rejse til Rusland, Mongoliet og Kina skal have visum til de pågældende lande før afrejse. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Information om grupperejser

Denne tur er en individuel tur, og I kommer ikke til at rejse sammen med en gruppe

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

- Lufthavne ved udrejse: Fly fra Københavns Lufthavn til Moscow Airport (SVO)
- Lufthavne ved hjemrejse: Fly fra Beijing Capital International Airport (PEK) til Københavns Lufthavn med mellemlanding i Moskva
- Inkluderet i prisen er 1x håndbagage per person (10 kg, maks. 115 cm) og 1x indchecket bagage per person (23 kg)
- Den forventede flyvetid til Moskva er ca. 2½ time. Den forventede flyvetid fra Beijing er ca. 15½ time
- I flyver med Aeroflot (med forbehold for ændringer)
- TravelBird sender jer en e-mail med information om flyafgange, så snart de ligger fast, sammen med de andre rejsedokumenter
- Vi forsøger altid at finde den bedste flyafgang for jer. Det kan dog ske, at en flyafgang ikke længere er tilgængelig, og vi dermed er nødt til at tilbyde en alternativ flyafgang, hvilket kan påvirke længden på jeres ophold (for eksempel et aftenfly frem og et morgenfly tilbage)