• Med indkvartering

Oplev Strasbourg i Alsace + bådtur

Miniferie 2 eller 3 overnatninger Strasbourg

(7 Anmeldelser)
kr. 999,- -39%
per person fra kr. 619,-
baseret på 2 personer

Allerede booket 26 gange

Tilbring 3 eller 4 dage i jeres egen lejlighed til 4 personer på Résidence Cerise i Strasbourg inkl. morgenmad og en bådtur

Er der noget, Alsace kan, så er det at skrue helt op for den nostalgiske, ikoniske sydfranske charme! Vidtstrakte vinmarker, pastelfarvede bindingsværkshuse, gotiske kirker og et køkken, der kan få tænderne på selv den største kræsenpind til at løbe i vand. Nu kan I tilbringe 3 eller 4 dage i jeres helt egen lejlighed i smukke Strasbourg, hvor dagene kan gå med sightseeing, vinsmagning og afslapning i det alsaciske landskab. Morgenmad får I på hotellet, og vi har inkluderet en bådtur gennem Strasbourg, så I kan få set de flotteste seværdigheder. Tilbage er der vist bare at sige: Bon vacances!

Inklusive
  • 2 eller 3 overnatninger i lejlighed på Résidence Cerise Strasbourg***
  • Morgenmad
  • 1 bådtur gennem Strasbourg med BATORAMA (ca. 70 minutter)
Alsace og Strasbourg

Et besøg i Strasbourg er en fornøjelse for kulturentusiaster, historikere, gourmander og livsnydere! Her kan I se den imponerende gotiske katedral, slentre gennem brostensbelagte gader forbi bindingsværkshuse, der er som taget ud af et Grimm-eventyr, spise lækre delikatesser i de hyggelige "winstub'er" (alsaciske værtshuse) såsom tarte flambée, kugelhopf og choucroute, besøge et af de spændende museer og se lysene glimte over kanalerne om aftenen.

Alsace kan prale af intet mindre end 21 naturreservater, så også vandrefuglene får masser for pengene her. Blandt de smukke bjerge og dybe skove strækker vinmarkerne sig, så langt øjet rækker, kun afbrudt af charmerende landsbyer og gårde. Den alsaciske vinrute starter kun få kilometer fra Strasbourg, så her er også rig mulighed for at besøge vingårde og tage på vinsmagning – f.eks. hos Domaine Robert Klingenfus i Molsheim, hvis familiedrevne vingård nu er på 5. generation.

Résidence Cerise Strasbourg

(27 anmeldelser)
Hotel Strasbourg, Frankrig
appartment

Jeres lejlighedshotel Résidence Cerise Strasbourg ligger syd for det historiske centrum, og her har I det ideelle udgangspunkt for en hyggelig ferie i Alsace. På ca. 15-20 minutter kan I nå hen til den gotiske katedral og det charmerende kvarter Petite-France, og sporvognen holder stort set ved døren (stoppested Lycée Couffignal). Her er døgnåben reception, og hver morgen står I op til morgenmad i hotellets morgenmadsstue.

Læs mere
bedroom

Lejlighed

4 voksne per lejlighed

I bor i en lys og rummelig lejlighed på ca. 30 m², som er udstyret med et soveværelse med dobbeltseng, en stue med sovesofa, fladskærms-TV og skrivebord samt et tekøkken med køleskab, opvaskemaskine, brødrister, mikroovn, te- og kaffefaciliteter samt et siddehjørne. I har også privat badeværelse med bruser. Lejlighederne har plads til op til 4 personer og 1 baby.

Bådtur gennem Strasbourg

Oplev Strasbourg på en anderledes måde med en sejltur gennem byen! Turen tager 70 minutter, og går primært gennem kanalerne i distriktet La Petite France og i Strasbourgs historiske centrum, hvoraf sidstnævnte er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I får bl.a. mulighed for at se byens imponerende katedral, de flotte bindingsværkshuse og opleve det alsaciske dagligdagsliv. Derudover kommer I gennem 2 sluser under sejlturen.

Vælg ankomstdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Transport
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Vores samarbejdspartners betingelser

TravelBird fungerer som rejseagent for vores samarbejdspartner Cerise Strasbourg. Du indgår derfor direkte aftale med Cerise Strasbourg. TravelBirds bookingbetingelser (B) og vores samarbejdspartners (rejse)betingelser gælder for dette tilbud. Det samlede rejsebeløb (eksklusive bookinggebyr) kan refunderes, hvis ordren annulleres indtil 2 dage før udrejsedagen. Der sker ingen refundering, hvis ordren annulleres efter den dag.

Check-ind

Fra 14:00 - 20:00

Check-ud

Indtil 07:00 - 11:00

Pris

Prisen er per person

Kapacitet

Maks. 4 personer og 1 baby per lejlighed

Rabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per lejlighed:
Børn 0-4 år: Gratis
Børn 5-11 år overnatter for 119 DKK for 2 overnatninger og 149 DKK for 3 overnatninger
En 3. og 4. person fra 12 år overnatter for 219 DKK for 2 overnatninger og 279 DKK for 3 overnatninger. Morgenmad og bådtur er ikke inkluderet for 3. og 4. person (betales på hotellet)

Enkeltpersonstillæg

Hvis 1 person booker en lejlighed, betales den fulde pris for lejligheden

Tilgængelighed

Hotellet har desværre ingen lejligheder egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

I kan medbringe 1 kæledyr per lejlighed for 10 € per nat, som betales på hotellet

Parkering

Parkering i hotellets parkeringskælder koster 8 € per døgn

Internet

Der er gratis WiFi i lejligheden

Flere lejligheder

I bookingprocessen er det muligt at booke flere lejligheder ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Sted

Jeres hotel ligger ca. 15-20 minutter fra det historiske centrum og kvarteret Petite-France. Herfra har I ca. 60-90 minutters kørsel til byer som Colmar, Mulhouse og Kaysersberg.