• Med fly
  • Med indkvartering

Det bedste fra Vietnam

Rundrejse 18 overnatninger Vietnam

(7 Anmeldelser)
per person fra kr. 8.329,-
baseret på 2 personer

Allerede booket 57 gange

Oplev Vietnams højdepunkter: 16 overnatninger inkl. ophold på 4 forskellige hoteller, mini-cruise i Halong Bugten, fly fra København eller Hamborg, udflugter med engelsktalende guide, morgenmad og al transport på rundrejsen

Tag med på en drømmerejse i vidunderlige Vietnam, og oplev mægtige templer, den fascinerede historie, underskøn natur og ikke mindst det verdenskendte vietnamesiske køkken. På denne rundrejse har I hele 16 overnatninger, så der er god tid til at opleve alt det bedste, Vietnam har at byde på. Glæd jer til at udforske alt fra de livlige storbyer Hanoi og Ho Chi Minh City til den imponerende natur i Halong Bugten og i den grønne oase Sapa, der er omgivet af frodige risterrasser, så langt øjet rækker. Fly fra København, ophold på 4 hoteller med morgenmad, et mini-cruise i Halong Bugten, 4 spændende udflugter og al transport undervejs er med i prisen, så I kan blot læne jer tilbage og nyde alle rejsens fantastiske indtryk.

Inklusive
  • 4 overnatninger i deluxe dobbeltværelse på Viet View Hotel i Hanoi (inkl. morgenmad)
  • 5 overnatninger i superior dobbeltværelse på Lantern Hotel i Hoi An (inkl. morgenmad)
  • 3 overnatninger i deluxe dobbeltværelse på Liberty 4 Park View Hotel i Ho Chi Minh City (inkl. morgenmad)
  • 1 overnatning i deluxe kahyt på Glory Cruise Halong Bay (inkl. helpension)
  • 2 overnatninger i standard dobbeltværelse på Sapa Bamboo Hotel i Sapa (inkl. morgenmad)
  • 1 overnatning i 4-personerskupé i nattog mellen Hanoi og Danang (Hoi An)
  • Fly fra København eller Hamborg til Hanoi og fly retur fra Ho Chi Minh City til København eller Hamborg (Turkish Airlines)
  • Indenrigsfly fra Danang til Ho Chi Minh City
  • Bus mellem Hanoi og Sapa tur-retur
  • Halvdagsudflugt til Cat Cat-landsbyen (dag 4)
  • Heldagsudflugt i Hanoi (dag 8)
  • Halvdagsudflugt til My Son Sanctuary (dag 11)
  • Heldagsudflugt til Cu Chi Tunnelerne og Cao Dai-templet (dag 15)
  • Engelsktalende guide på alle udflugter
  • 20 kg indchecket bagage
  • 8 kg håndbagage
  • 2 overnatninger på flyet (en på hhv. ud- og hjemrejsen)
Tilvalg
  • Heldagsudflugt til Bai Dinh-templet og bådtur (dag 7) i Trang An
  • Heldagsudflugt i Hoi An med bådtur (Dag 12)
  • Heldagsudflugt til Mekongdeltaet og et flydende marked (Dag 16)
  1. Dag 1: Hanoi

    Jeres vietnamesiske eventyr begynder i Hanoi. Her hentes I fra lufthavnen af en chauffør, som kører jer til det første hotel. I kan snuppe jer et hvil ovenpå den lange flyvetur eller straks gå på opdagelse i den livlige hovedstad. Lad jer forbløffe af alt fra de smukke templer til det imponerende trafikkaos og forkæl smagsløgene med lækre retter fra det vietnamesiske køkken. Den franske kolonisering af Indokina påvirkede både den vietnamesiske kogekunst og kultur generelt, hvilket giver sig til udtryk selv den dag i dag. Dette ses i mange vietnamesiske retter, som har et overraskende fransk tvist, og eksempelvist serveres nudelsuppe gerne med en baguette til.

    Inklusive denne dag: Transport fra lufthavnen til hotellet i Hanoi.

    Viet View Hotel

    Viet View Hotel

    Hotel Hanoi, Vietnam

    Viet View Hotel ligger på Lo Su Street kun 5 minutter fra Hoan Kiem-søen og tæt på gode shoppingmuligheder. Det venlige personale deler gerne ud af tips til området og kan også sørge for eventuelle ekstraudflugter på egen hånd. Hotellet råder også over en bar og restaurant, der serverer traditionelle, vietnamesiske retter. I bor på et rummeligt værelse, der råder over privat badeværelse, gratis WiFi, aircondition, pengeboks og fladskærms-TV.

    Læs mere
  2. Dag 2 & 3: Sapa

    I dag skal I tidligt ud af fjerene. Efter morgenmaden bliver I kl. 07.00 hentet fra hotellet, og nu går turen mod andet stop på rejsen: Sapa. Turen tager omtrent 5½ time (afhængigt af vejrforhold), og undervejs kan I nyde den fortryllende udsigt i de smukke, bjergrige landskaber, I kører gennem. Der er en 30-minutters pause undervejs. Fremme i Sapa har I resten af denne dag og hele den følgende til at se jer om i bjerglandsbyen. Her kan I beundre den flotte natur med imponerende risterrasser og dybe dale. Sapa blev i 1922 grundlagt som hill station, et tilflugtsted for sommervarmen, under det franske kolonistyre, og i dag er byen et et af de mest populære turistmål i det nordvestlige Vietnam.

    Inklusive disse dage: Bustur fra Hanoi til Sapa og morgenmad på hotellerne.

    Sapa Bamboo Hotel

    Bamboo Sapa Hotel

    Hotel Lao Cai, Vietnam

    Det hyggelige Bamboo Sapa Hotel ligger i 1650 meters højde over havoverfladen, og herfra har I en fortryllende udsigt over bjergkæden Hoang Lien. Hotellet tilbyder gratis WiFi, og her finder I desuden en restaurant, der serverer over 100 forskellige typiske, vietnamesiske retter, samt en stor bar, hvor I kan nyde lokal musik og forskellige underholdningsshows. I bor på et moderne værelse udstyret med aircondition, TV, minibar og eget badeværelse med badekar eller bruser.

    Læs mere
  3. Dag 4: Sapa, udflugt til Cat Cat-landsbyen og retur til Hanoi

    På dag 4 får I atter lejlighed til at indsnuse den vietnamesiske natur i al sin pragt. I dag skal I nemlig på vandretur fra Sapa til landsbyen Cat Cat, der ligger ved foden af Vietnams højeste bjerg, Fansipan. Turen starter kl. 08.00 om morgenen og varer ca. 3 timer. I vandrer gennem typiske vietnamesiske landskaber med rismarker og maleriske bjergskråninger. I Cat Cat får I byens flotte vandfald at se, og I får et unikt indkig i de lokales dagligdag. I møder nemlig en H'mong-familie og får at se, hvordan traditionelle H'mong-klæder laves. I lægger også vejen forbi landsbyen Sin Chai, hvor I kan se de typiske huse, som er lavet af urtræet pumu. Udflugten afsluttes i Sin Chai, hvor en bus tager jer tilbage til Sapa. Her har I et par timer på egen hånd, inden I kl. 15.30 bliver hentet ved Sapas turistkontor og kørt til Hanoi. Turen tager ca. 5-5½ time med 2 pauser undervejs, og I er således fremme i Hanoi omkring kl. 20.30-21.00

    Inklusive denne dag: Halvdagsudflugt til Cat Cat-landsbyen, morgenmad på hotellet, bustur fra Sin Chai til Sapa og fra Sapa til Hanoi.

    Viet View Hotel

    Viet View Hotel

    Hotel Hanoi, Vietnam

    Viet View Hotel ligger på Lo Su Street kun 5 minutter fra Hoan Kiem-søen og tæt på gode shoppingmuligheder. Det venlige personale deler gerne ud af tips til området og kan også sørge for eventuelle ekstraudflugter på egen hånd. Hotellet råder også over en bar og restaurant, der serverer traditionelle, vietnamesiske retter. I bor på et rummeligt værelse, der råder over privat badeværelse, gratis WiFi, aircondition, pengeboks og fladskærms-TV.

    Læs mere
  4. Dag 5: Halong Bugten

    På dag 5 kan I glæde jer til at komme på et mini-cruise i den smukke Halong Bugt. Kl. 08.00 bliver I hentet på hotellet og kørt gennem de smukke, vietnamesiske landskaber til Halong Bugten, en tur på 3½ time. Ved Halong Bugten stiger I ombord på et lille krydstogtskib, der tager jer gennem bugtens smaragdgrønne vand, som er spættet med tusindvis af forunderlige kalkstensøer dækket af frodig regnskov. I får serveret en frokost bestående af friskfanget fisk og skaldyr, inden I sejler til den smukke grotte Sung Sot, og efterfølgende får I chancen for at snuppe en dukkert i det klare vand. Herefter sejler I videre langs bugten og spiser aftensmad, inden I kaster anker for natten.

    Inklusive denne dag: Morgenmad, transport til Halong Bugten, mini-cruise med frokost og aftensmad på Glory Legend Cruise, entré til Halong Bugten.

    Glory Legend Cruise

    Cruise Ship Hanoi, Vietnam

    Glory Cruise tilbyder afslappende krydstogter i den smukke Halong Bugt. Skibet er udstyret med møbler i massivt træ, en bar, en stor solterrasse og en restaurant, der serverer vietnamesiske specialiteter. I har adgang til WiFi under jeres mini-krydstogt. I bor i en kahyt med store vinduer, så I kan nyde udsigten, minibar, aircondition, store komfortable senge og eget badeværelse.

    Læs mere
  5. Dag 6 & 7: Halong Bugten og tilbage til Hanoi

    I vågner på dag 6 ombord på skibet til den skønneste solopgang og frisk havluft. Morgenmaden får I serveret, mens I sejler videre mellem bugtens smukke småøer, og I gør derefter holdt ved en typisk flydende landsby, hvor I får et indblik i fiskernes daglige liv. Som afslutning på turen får I serveret frokost, inden I sejles tilbage til Halong og derfra køres retur til Hanoi, hvor I kan bruge resten af dagen og den følgende, som I vil.

    Inklusive denne dag: Morgenmad og frokost på Glory Legend Cruise og transport til Hanoi.

    På dag 7 kan I enten se jer om i Hanoi på egen hånd eller booke den valgfrie udflugt til Bai Dinh og Trang An. Det imponerende Bai Dinh-tempel er Vietnams største og mest populære blandt buddhistiske pilgrimme og er bl.a. hjemsted for en 10 meter høj og 100 tons tung Buddha-statue! Efter at have set dette flotte tempel får I serveret en vietnamesisk specialitet med bjergged og Ngoc Duong-vin. Herefter bliver I kørt til Trang An, der er kendt som et paradis for dykkere og naturelskere, og hvor I kommer på en sejltur mellem kystens fantastiske grotter og huler. Inkluderet i prisen er al transport, engelsktalende guide, frokost, samt entré og bådgebyrer i Trang An. Pris: 399 DKK per person.

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet.
    Valgfrit denne dag: Heldagsudflugt til Bai Dinh-templet og bådtur i Trang An.

    Viet View Hotel

    Viet View Hotel

    Hotel Hanoi, Vietnam

    Viet View Hotel ligger på Lo Su Street kun 5 minutter fra Hoan Kiem-søen og tæt på gode shoppingmuligheder. Det venlige personale deler gerne ud af tips til området og kan også sørge for eventuelle ekstraudflugter på egen hånd. Hotellet råder også over en bar og restaurant, der serverer traditionelle, vietnamesiske retter. I bor på et rummeligt værelse, der råder over privat badeværelse, gratis WiFi, aircondition, pengeboks og fladskærms-TV.

    Læs mere
  6. Dag 8: Hanoi

    Efter morgenmaden skal I afsted på en spændende heldagsudflugt gennem Hanoi. I bliver hentet kl. 09.00 på hotellet, og I starter dagen med at lære om Ho Chi Minh, også kaldet "Uncle Ho", på hans mausoleum, præsidentpaladset og hans tidligere hjem. Næste stop er Litteraturtemplet, som er Vietnams første universitet, hvor der opføres et traditionelt musikstykke. Til frokost får I serveret en klassisk nudelsuppe, pho, og om eftermiddagen kan I vælge at besøge et af byens mange museer eller templer, såsom det etnologiske museum, kvindemuseet eller Quan Thanh-templet. Bagefter er det på tide at opleve Hanois gamle (men livlige!) bydel, hvor I kan shoppe og spise vietnamesiske delikatesser, før dagen afsluttes med et flot vanddukketeater, som I kan købe billet til for et beløb svarende til 35 DKK per person. Herefter køres I tilbage til hotellet. Kl. 21.00 er det blevet tid til at vinke farvel til Hanoi, når I stiger ombord på nattoget mod Danang (Hoi An). I overnatter i en 4-personerskupé på første klasse. Vil I hellere tage turen fra Hanoi til Hoi An med et indenrigsfly, kan dette tilkøbes på destinationen. I modtager mere information om denne mulige indenrigsflyvning samt priser, når I ankommer til Vietnam.

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet, heldagsudflugt med sightseeing i Hanoi inkl. nuddelsuppe til frokost, entré og engelsktalende guide, billet til nattoget fra Hanoi til Hoi An.

    Eksklusive denne dag: Billet til vanddukketeateret.

  7. Dag 9 - 13: Hoi An

    Efter at have tilbragt natten i toget er I på dag 9 fremme i Danang omkring kl. 10.30. Her bliver I mødt af en chauffør, der kører jer til jeres hotel i Hoi An. Resten af dagen og den følgende kan I tage på opdagelse i Hoi An og eksempelvis besøge den gamle bydel med den smukke japanske bro, havnen og de mange museer og templer.

    Inklusive disse dage: Transport til hotellet og morgenmad på dag 10.
    Eksklusive disse dage: Morgenmad på dag 9.

    På dag 11 skal I på halvdagsudflugt til Mỹ Sơn-tempelkomplekset, der anses for at være et af Sydøstasiens helt store arkæologiske skatte. I hentes på hotellet kl. 08.00 og kører mod de fantastiske Mỹ Sơn-templer, der blev opført af cham-folket imellem det 7. og 13. århundrede. De røde stentempler og tårne er på UNESCOs Verdensarvsliste og et helt uforglemmeligt syn. Om eftermiddagen bliver I kørt tilbage til Hoi An.

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet, halvdagsudflugt til Mỹ Sơn-tempelkomplekset, entré til tempelkomplekset og engelsktalende guide.

    Dag 12 kan I bruge, som I vil. Har I lyst til at lære mere om Hoi Ans spændende historie, kan I tage med på dagens valgfrie heldagsudflugt. Her lærer I om byens historie som handelsby, og I kommer eksempelvist forbi et tempel med delvist forgyldte statuer, en pagode opført til ære for søfolk og fiskere samt et flot kapel fra 1700-tallet. Derefter besøger I Sa Huynh-museet med udstillinger fra Hoi Ans tidligste historie. Om eftermiddagen tager I på en bådtur på Thu Bon-floden og sejler til Kim Bing Village for at besøge de dygtige snedkere og skibsbyggere, der bor her. I kommer også forbi den verdenskendte strand Cua Dai. Inkluderet i prisen er engelsktalende guide, frokost, entré og bådgebyrer. Pris: 369 DKK per person.

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet.
    Valgfrit denne dag: Heldagsudflugt i Hoi An.

    På dag 13 har I en sidste dag til at udforske Hoi An på egen hånd. Har I endnu ikke set de flotte, håndlavede lanterner, der lyser op overalt i den gamle bydel, når mørket bryder frem, så må I bestemt ikke misse denne sidste chance for at opleve det magiske syn!

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet.

    Hoi An Lantern Hotel

    Hoi An Lantern Hotel

    Hotel Hội An, Vietnam

    På det idylliske Hoi An Lantern Hotel kan I synge karaoke, spille billard, lære de vietnamesiske madlavningsteknikker på et madlavningskursus og tage en dukkert i den udendørs swimmingpool. Hotellet tilbyder også transport, hvis I selv vil arrangere en ekskursion, og i restauranten serveres vietnamesiske og internationale retter. Jeres værelse råder over badeværelse med toiletartikler, aircondition, fladkærms-TV og gratis WiFi.

    Læs mere
  8. Dag 14 - 17: Ho Chi Minh City

    På dag 14 bliver I hentet fra hotellet i Hoi An og kørt til Danang lufthavn, hvorfra I flyver til sidste stop på rundrejsen: Ho Chi Minh City, der er Vietnams største by. Fremme i Ho Chi Minh City bliver I hentet og kørt til hotellet Liberty Saigon Parkview. I har resten af dagen til at udforske byen, der er præget af kontraster. Gadebilledet byder på både små gæstehuse og kæmpemæssige, moderne hoteller, små markedsboder og store shoppingcentre og templer side om side med skyskrabere.

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet i Hoi An, transport fra hotellet i Hoi An til Danang Lufthavn, indenrigsflyvning fra Danang til Ho Chi Minh City, transport fra lufthavnen til hotellet i Ho Chi Minh City.

    I kan glæde jer til endnu en spændende heldagsudflugt på dag 15. Efter morgenmaden bliver I hentet og kørt til Cao Dai-templet, der ligger nær grænsen til Cambodja. Det unikke tempel er indvendigt dekoreret med farverige drager og statuer af både Jesus, Buddha pg Hindu-guden Brahma. Herefter tager I videre til de fascinerende Cu Chi-tunneler, som er et imponerende system af tunneler, der blev bygget under Vietnamkrigen. Turen slutter kl. 18.00, hvor I er tilbage på hotellet.

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet, heldagsudflugt til Cu Chi Tunnelerne og Cao Dai-templet, engelsktalende guide, al transport, frokost og entré.

    På dag 16 kan I vælge at tage på den valgfrie udflugt til Mekongdeltaet og et flydende marked. Mekong-floden er en af ​​verdens største floder, og den og det frugtbare delta er et imponerende syn. På denne udflugt besøger I også det flydende blomstermarkedet Cai Be, hvor der er muligheder for at købe både frisk frugt og blomster. I kan selvfølgelig også blot læne jer tilbage og nyde den dejlige sejltur og den smukke udsigt. I aflægger også en producent af kokosslik et besøg og spiser frokost, inden turen rundes af med en gåtur blandt smukke haver med bonsaitræer. Inkluderet i prisen er al transport, engelsktalende guide, frokost, entré og bådgebyrer. Pris: 369 DKK per person.

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet.
    Valgfrit denne dag: Heldagsudflugt til Mekongdeltaet og et flydende marked.

    På dag 17 har I en sidste chance for at spise vietnamesiske lækkerier og få købt de sidste par souvenirs, inden I bliver kørt til lufthavnen, hvorfra turen går hjemad.

    Inklusive denne dag: Morgenmad på hotellet, transport fra hotellet til lufthavnen.

    Liberty Hotel Saigon Parkview

    Liberty Hotel Saigon Parkview

    Hotel Ho Chi Minh by, Vietnam

    Liberty Hotel Saigon Parkview er centralt beliggende ved en af byens dejlige parker. Området er populært for alle typer af rejsende, og i nærheden af hotellet vil I finde masser af restauranter, barer og butikker. Værelserne er lyse og nydelige. De har alle aircondition, TV, gratis WiFi og eget badeværelse.

    Læs mere
Vælg en afgangsdato
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Visum
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vill være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Betingelser

TravelBird fungerer som den ansvarlige rejseagent. TravelBird Vilkår og Betingelser (A) er gældende for denne booking. Se venligst artikel 11 for vores afbestillingsbetingelser.

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

Pris

Prisen er per person

Check-ind

Fra kl. 14.00 på alle hoteller
Kl. 13.00 på Glory Legend Cruise

Check-ud

Indtil kl. 12.00 på alle hoteller
Kl. 11.30 på Glory Legend Cruise

Værelseskapacitet

Dobbeltværelse: Maks. 3 voksne og 1 barn på 0-4 år

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-4 år: Bor gratis på hotellet
Børn i alderen 5-11: 25% rabat på hotelværelset
Børn fra 12 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Bemærk venligst, at børn på 0-4 år sover i forældrenes seng, mens ældre børn får en ekstraseng

Solorejsende

Rejser du alene? Så betaler du et tillæg på 4825 DKK for hotelværelset (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Rejsen er desværre ikke egnet til kørestolsbrugere

Kæledyr

Det er ikke muligt at medbringe kæledyr

Internet

Der er WiFi på alle hotellerne

Parkering

I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Information om grupperejser

På denne rundrejse kan I både komme til at rejse alene, og I kan komme til at rejse sammen med en gruppe. Dette afhænger af antal bookinger på den givne dato

Information om rejsevaccinationer

Inden afrejse til Vietnam kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri og tetanus (stivkrampe) og hepatitis A. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer, og dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk.

Information om rejsevisum

Bemærk venligst, at personer med dansk pas, der ønsker at opholde sig i Vietnam i mere end 15 dage, skal have visum før afrejse. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade.

Pas

Bemærk venligst, at jeres pas skal være gyldigt på bookingtidspunktet og i mindst 6 måneder efter afrejsen fra Vietnam

Personlige oplysninger

Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser

Flyinformation

- Lufthavne: Fly fra Københavns Lufthavn eller Hamborg Lufthavn til Noi Bai International Airport (HAN). Fly retur fra Tan Son Nhat International Airport (SGN) til København eller Hamborg. Begge veje er der 1 mellemlanding i Istanbul (IST) på op til 4½ time
- Inkluderet i prisen: 8 kg håndbagage (maks. 55x40x20 cm) og 20 kg indchecket bagage per person
- Den forventede rejsetid på udrejsen er ca. 16-17 timer inkl. mellemlanding
- Den forventede rejsetid på hjemrejsen er ca. 20 timer inkl. mellemlanding
- I har 16 overnatninger i Vietnam og 2 overnatninger på flyet (1 hver vej), og I skal derfor afsætte i alt 19 dage til denne rejse
- I flyver med Turkish Airlines (med forbehold for ændring)
- TravelBird sender jer en e-mail med information om flyafgange, så snart de ligger fast, sammen med de andre rejsedokumenter
- Vi forsøger altid at finde den bedste flyafgang for jer. Det kan dog ske, at en flyafgang ikke længere er tilgængelig, og vi dermed er nødt til at tilbyde en alternativ flyafgang, hvilket kan påvirke længden på jeres ophold (for eksempel et aftenfly frem og et morgenfly tilbage)