Vi beklager, dette tilbud er desværre udløbet.

  • Med indkvartering

IKEA hotel i Sverige - næsten som hjemme

  • Miniferie
  • Älmhult
Pris fra kr. 649,-
  • per person
  • baseret på 2 personer
Kunne disse tilbud friste i stedet?
Dette var tilbuddet

Miniferie i hyggelige Småland med 2-3 dage på IKEA Hotell inkl. morgenmad, 2-retters middag, adgang til IKEA-museet med frokost og svensk 'fika'

Har I også svært ved at skjule jeres begejstring for IKEA? Siden den første IKEA åbnede i svenske Älmhult i 1958, er IKEA for de fleste næsten blevet en kulturinstitution. I skal bo på det tilstødende IKEA Hotell, som de sidste 50 år har budt IKEA-fans og andre gæster velkomne i sine hjemlige omgivelser. Opholdet inkluderer også adgang til IKEA-museet, hvor I samtidig skal spise frokost og hygge jer med den svenske variant af kaffe og kage, nemlig en 'fika'. Vores svenske naboer forstår stadig at få hverdagen til at hænge bedre sammen med deres tidsløse og funktionelle designs, og köttbullarna smager lige så godt, som de altid har gjort! Det bli'r jätte bra!

Inklusive
  • Med morgenmad
  • 2-retters middag i hotelrestauranten
  • Adgang til IKEA-museum
  • Frokost på IKEA-museum
  • 'Fika' (kaffe & kage) på IKEA-museum
Älmhult og Småland

Astrid Lindgren-læsere kan måske huske, at Småland er hjem til den kære Emil fra Lønneberg. Midt imellem de klassisk svenske, røde-hvide træhuse findes der i Småland en fantastisk natur med eventyrlige skove og glinsende søer. Den smålandske by Älmhult kan prale af at være hjemsted for IKEAs første varehus, men byen har også flere små butikker, hvor I kan købe lokalproduceret kunsthåndværk. Her kan I også deltage i glaspuster-kurser eller lære at lave ægte, svenske 'polkagrisar', som er områdets ikoniske rød-hvide bolsjer. Älmhult kommune er desuden kendt som den berømte naturforsker Carl Linnés fødested, og i Råshult kan I besøge Linné-museet. Hvis I kan løsrive jer fra egnens kulturelle seværdigheder, så anbefaler vi at gå ud og opleve dyrelivet i de omkringliggende skove.

IKEA Hotell

  • Hotel
  • Älmhult, Sverige
Ikea Hotel - Entrance

'Træd indenfor og føl dig som hjemme' — det er mottoet for IKEA Hotell! Hotellet ligger i IKEAs hjemby Älmhult, ca. 200 km nord for Øresundsbroen, og består af 254 værelser. Hele hotellet er, ikke overraskende, indrettet med møbler af eget design. Rundt på hotellet finder I små kroge og hyggelige mødespladser med mulighed for at slænge jer i de velkendte, bløde IKEA-sofaer og føle sig som hjemme. Hotellet har endvidere en restaurant, fitnessrum med sauna, vaskerum og en åben terrasse. Har I glemt tandbørsten? Frygt ej, hotelshoppen sælger nemlig et lille udvalg af sager, som løser akutte behov.

  • +9
Læs mere
Ikea Hotel - Double Room / Grand Lit

Dobbeltværelse

De lyse dobbeltværelser ligger i den nye del af hotellet og er (selvfølgelig) indrettet med IKEA-møbler blandt andet en dobbeltseng, skabe, skrivebord og TV. Dobbeltværelset er 18 m² stort og har et badeværelse med bruser.

Besøg på IKEA-museum

Med jeres inkluderede entrébillet til IKEAs eget museum skal I opleve virksomhedens rejse fra den spæde start til nutidens mega-forretning. Under jeres besøg kan I blandt andet deltage i forskellige kreative workshops for både store og små. På lørdage og søndage kan I tage med på en guidet tur rundt på udstillingen. Den guidede tur er inkluderet i entréen og finder sted kl. 11.30 eller kl. 14.30 og kræver ikke reservation. Glem ikke at spise jeres inkluderede frokost i museets café og afslut med 'fika'!

I modtager værdibeviset til IKEA-museum på hotellet ved ankomst.

calendar illustration
Tjek priser og ledige datoer for dette tilbud
Eksklusive
  • Rejse- og/eller afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 150,-
  • Transport
Betaling

Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vil være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.

Vigtig information
Vores samarbejdspartners betingelser

TravelBird fungerer som rejseagent for vores samarbejdspartner IKEA Hotell. Du indgår derfor direkte aftale med IKEA Hotell. TravelBirds bookingbetingelser (B) og vores samarbejdspartners (rejse)betingelser gælder for dette tilbud. Det samlede rejsebeløb (eksklusive bookinggebyr) kan refunderes, hvis ordren annulleres indtil 1 dag før udrejsedagen. Der sker ingen refundering, hvis ordren annulleres efter den dag.

Pris

Prisen er per person

Kapacitet

Min. 2 personer og maks. 2 personer per værelse

Solorejsende

100% af prisen for hotelværelset (prisen er baseret på 2 voksne)

Tilgængelighed

Hotellet råder over værelser egnede til kørestolsbrugere. Kontakt venligst vores kundeservice

Kæledyr

Kæledyr kan medbringes for 60 DKK per kæledyr per nat (betales på hotellet). Kontakt venligst vores kundeservice

Internet

Gratis WiFi på hotellet

Parkering

Gratis parkering

Flere værelser

I bookingprocessen er det muligt at booke flere værelser ad gangen (afhængigt af tilgængelighed)

Forplejning

Opholdet inkluderer morgenbuffet på IKEA Hotell med varme og kolde retter samt veganske, laktose- og glutenfrie valgmuligheder. Tilbuddet inkluderer endvidere 1 x 2-retters middag med svenske klassikere på IKEA Hotell samt 1 x frokost med kaffe og kage per person på IKEA-museum

Sted

IKEA Hotell ligger i byen Älmhult i landskabet Småland. Hotellet ligger ca. 370 km fra Århus med færgen over Sjællands Odde og videre over Øresundsbroen. Fra København er der ca. 190 km.

Kan vi hjælpe dig? Find svar på de oftest stillede spørgsmål eller kontakt os.
Til kundeservice